Kategorier
tech

Microsoft lyttede! IE8 kommer til at opføre sig som IE8..

We’ve decided that IE8 will, by default, interpret web content in the most standards compliant way it can. This decision is a change from what we’ve posted previously.

Link: http://blogs.msdn.com/ie/archive/2008/03/03/microsoft-s-interoperability-principles-and-ie8.aspx

Kategorier
nothingness

Fredag

Jeg arbejder på at få uploadet nogle billeder og videoer fra min tur til Thailand, men jeg har ikke nogen internetforbindelse derhjemme, så det kommer nok til at tage nogle dage før det er klar.

I mellemtiden kan I jo så lige nyde den her coverversion af 50 Cent & Justin TimberlakesAyo Technology“:
[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=Wo1gNtWs_So[/youtube]

Kategorier
brok tech

Home – årets webchamp

Det danske magasin, Computerworld.dk, har netop kåret vinderne af Webchamp08, som er en pris, der gives til hjemmesider der har gjort det godt i det forgangne år. Den overordnede vinder i år blev ejendomsmæglerkæden Home, som ifølge en af dommerne, Claus Sølvsteen, har et website, der ..

er smukt udført fra A til Z

Jeg funderer over om det er det samme website, som jeg kom ind på, for det home.dk, som jeg besøgte…

Og det tog mig mindre end tre minutter at finde den stribe fejl, så mon ikke der gemmer sig flere?

Nogle er fejlene vil de fleste måske bare ryste på hovedet af, men jeg vil mene at tilgængeligheden af et website, der får en pris som årets webchamp, bør være helt i top, og det er tydeligvis ikke sagen! Når folk fra branchen skal anerkende websites, så kan man da vel for helvede godt forlange, at dem der løber med priserne, også har leveret et ordentligt produkt, der..

er smukt udført fra A til Z

Eller hvad?

PS: Min tidligere arbejdsgiver (og dermed jeg selv i et vist omfang), TDC, var også nomineret til en af priserne. Det er dog ikke de sure bær, der gør at jeg skriver dette indlæg, men snarere en foragt for en branche, der hylder amatør-agtigt arbejde. Lad os dog hæve standarderne!!!

Kategorier
nothingness

Mit mobilnummer er i udu

Jeg kom hjem fra Thailand igår aftes, og der lå mit nye sim-kort og ventede på mig (da jeg skiftede job, skiftede jeg også mobiludbyder).. Da jeg satte det i var der dog et mindre problem: jeg kunne ikke modtage opkald. Hmmmm. Jeg ringede til Telmore (mit nye mobilselskab), og han sagde at det garanteret var en fejl hos TDC (mit gamle mobilselskab – og arbejdsgiver), hvilket ikke lød helt usandsynligt. Det viste sig dog at det er Telia, der har hijacket mit nummer på groveste vis, og de har ikke engang bedt om en løsesum. Endnu. Den flinke mand fra Telmore sagde dog, at mit nummer burde virke indenfor 48 timer, hvilket jeg håber meget på.

Med andre ord: hvis du forsøger at ringe til mig, så er der en grund til at jeg ikke kan svare. Aaaaah! Stilhed i 48 timer 😀

Kategorier
rejser Thailand 2008

Thailand vol.3

Da jeg sidst skrev havde vi vaeret paa Phi Phi i et par dage, og vi endte med at blive der i 4-5 dage ialt, hvorefter vi havde faaet nok af 18-aarige svenskere, der opfoerte sig som om de missionerede for Crazy Daisy, saa vi tog ud til en oe, der hedder Koh Lanta. Vi naaede dog at snorkle og dykke et par gange inden vi tog afsted, og jeg havde et ret daarligt dyk, hvor jeg havde for lidt vaegt paa, saa jeg blev ved med at stige, og til sidst blev jeg naermest skudt til overfladen, hvor jeg laa og fik taenkt en del paa filmen “Open Water”, men heldigvis kom de andre op 3-4 minutter senere, da det var gaaet op for dem, at jeg var forsvundet.

Det viste sig at vaere lidt af et temposkift, for Lanta var meget stille og rolig, og var egentlig nok mest rettet mod par og familier, men vi fandt et ok resort, hvor vi blev i fire dage og skruede helt ned for tempoet. Der blev laest en hel del (Jeg har nu ploejet mig igennem fem boeger og skal have fundet en ny at gaa igang med), og saa laa vi ellers bare ved poolen/stranden og slappede af, spillede hjerterfri og drak ananas-shakes. Vi havde ogsaa lige to dyk, der maaske ikke boed paa noget helt vildt og nyt, men det var gode afslappende dyk med en meget rutineret divemaster, saa stemningen var ret god. Jeg har faaet nogle super billeder/film af nogle halvstore muraener og soeslanger, saa dem kan I godt glaede jer til.

Igaar forlod vi saa Lanta, for at tage til Niks og min sidste destination inden vi drager hjemad, nemlig Koh Pahnang, hvor vi paa fredag skal til noget, der hedder Full Moon Party; det er – sjovt nok – en strandfest, der bliver holdt naar det er fuldmaane. Der skulle angiveligt komme en 20-25.000 mennesker og give den gas, saa det bliver nok meget spas. Vi tog forskud paa glaederne igaar og drak os i hegnet paa stranden, hvor der vel var i naerheden af 1.000 mennesker. Idag har vi ligget helt brak, og der er blevet sovet igennem til den helt store guldmedalje.

Jeg begynder efterhaanden at glaede mig til at komme hjemad igen. Sjovt nok fik jeg en ret sjov foelelse idag, nemlig at savne at cykle igennem Koebenhavns gader, og det maa vel naesten vaere et tegn paa at det ikke bliver alt for slemt at komme hjem til de koldere breddegrader. Derudover har jeg naturligvis savnet min seng, og saa har jeg et par gange haft en ret stor lyst til at komme ud at skate med drengene, saa det glaeder jeg mig ogsaa til.

Vi ses paa den anden side 😉

Kategorier
rejser Thailand 2008

Thailand vol.2

Nu har vi vaeret paa Phi Phi i lidt over to dage, og lad mig med det samme sige, at hvis man ikke kan lide svenskere eller turister (eller vaerre endnu: svenske turister), saa er det her ikke en oe man skal besoege. Der er ekstremt turistet, og det minder lidt om Mallorca. Tror jeg nok. Jeg har nemlig aldrig vaeret paa Mallorca, men det er nogenlunde saadan her jeg forestiller mig det.

Turen hertil gik fint – vi tog en faerge kl.21:00, hvor vi sov et stykke af vejen i en slags sovesal med en masse madrasser, derefter var det med bus til et sted, der hedder Krabi, og saa var det lige to timer mere med baad, foer vi ramte Phi Phi. Det er meget rart at bruge natten og morgenen paa at rejse, istedet for at spilde en dag paa det, men man bliver naturligvis lidt traet opad dagen, men saa maa man jo powernappe, hvilket Janus har vist sig at vaere saerdeles dygtig til… bortset fra at han powernapper i 4-5 timer ad gangen, hvorefter han er vaagen i et tilsvarende tidsrum.

Den foerste aften faldt vi i en af de klassiske turistfaelder, nemlig den ekstremt tillokkende buffet med sushi, thaimad og noget grill. Bad choice. Jeg brugte ihvertfald dagen igaar paa at inhalere Paraghurt og sidde paa toenden. De andre tog en tur til stranden, men vi har stort set allesammen vaeret ramt af rejsemave.

Idag har vaeret en hel del bedre, vi har nemlig vaeret ude og snorkle, hvilket var rigtig fedt, og vi saa paent mange forskellige slags tropefisk – og black tip sharks! Hajerne var dog lidt langt vaek, saa jeg haaber paa et gensyn lidt taettere paa, hvor jeg kan fange dem med kameraet.
Maaske bliver det allerede imorgen, for vi har bestilt to dyk, og ifoelge folk her paa oeen, saa er Phi Phi det bedste sted at dykke, saa det skal nok blive godt.

Ellers gaar tiden med lidt laeseri (“Bourne Komplottet” er faerdiglaest, nu venter “Maend der hader kvinder“) og saa faar vi ellers gamblet lidt hjerterfri.

Udover det, saa er Morten, Janus og jeg blevet faerdige med vores advanced open water kursus, og vi har nu licens til at gaa ned til 30 meters dybde – Nik er ogsaa blevet certificeret open water dykker, og han har allerede en hel del specielle tricks under baeltet, deriblandt guitaren og violinen. Morten er lidt misundelig over Niks tricks, men jeg har paa fornemmelsen at han gaar for at overgaa dem paa et af de naeste dyk.

Igen, kommentarer er velkomne til hvor vi skal tage hen eller andre gode rejsetips – vi er nemlig langtfra fast besluttet paa hvad vores naeste skridt skal vaere.

Kategorier
rejser Thailand 2008

Thailand vol.1

Midt i al travlheden med at forlade mit job og starte paa det nye, glemte jeg helt at fortaelle, at jeg skulle tre uger til Thailand. Nu siger jeg skulle, men det er fordi jeg allerede er taget afsted.

Jeg tog afsted loerdag morgen, hvor jeg moedtes med Nik i lufthavnen, og saa var det ellers med baade spaending og lidt bange anelser, at vi satte os ind i en Aeroflot-maskine mod Moskva, hvor vi skulle tilbringe ni timer… Heldigvis er Nik noget af et bigshot, saa han har et guldkort af en eller anden slags, saa vi kunne gaa ind i en lounge, hvor der var store, bloede laederstole, gratis drikkelse og chips. Naa ja, og saa var der et tv med fem kanaler, hvor de viste krigsfilm paa de fire af dem! I loungen stoedte vi paa en dansker der saelger hospitalsudstyr over hele verden, og han havde vaeret OVERALT! Og flere gange. Han gav os saa mange tips om Bangkok at vi ikke kunne huske halvdelen af dem.. Det var sgu’ helt som at snakke med en lokal.

Turen til Bangkok fra Moskva gik smertefrit, omend det var det sjoveste fly jeg nogensinde har vaeret paa. Der var ikke nogen “midterkonsol” til haandbagage, saa der var superhoejt til loftet, hvilket saa ret besynderligt ud. Desuden var der fyldt med stive russere, der saa snart vi var lettet, bootede laptoppen op, satte Sabrinas “Boys” paa saa hele flyet kunne hoere det, og gik igang med at drikke. De drak stadig da vi landede i Bangkok!

Bangkok var en turistfaelde af karakter, men vi naaede da at se det royale palads, et kaempe akvarium (jeg elsker jo akvarier) og lidt af det lokale liv, inden vi tirsdag eftermiddag moedtes med Janus og Morten, som netop var landet. Derefter fandt vi straks et rejsebureau, saa vi kunne komme ud af byen. Det skal dog naevnes at massage (skuldre og foedder, ikke noget af det fraekke!) varmt kan anbefales, ligesom jeg elsker at de saelger frisk frugt over det hele – Ananas rules!

Vi fandt en bus om aftenen, koerte i ca.8 timers tid og ventede derefter i to timer paa en baad, der sejlede os til en oe, der hedder Koh Tao. Det er ogsaa ret turistet, men mest for unge mennesker, og der er ret stor fokus paa dykning, hvilket jo passer os fint. Nik er gaaet igang med sit PADI Open Water kursus, som han faerdiggoer imorgen, imens vi andre er igang med at tage et Advanced Open Water, som gerne skulle slutte i aften, naar vi har vaeret paa et night dive. Vi har allerede haft fire dyk, hvor vi bl.a. har skulle laere at navigere under vand og genkende forskellige fisketyper – desuden vil vi naar vi er faerdige, vaere certificerede til at kunne komme ned paa 30m, hvilket skulle give lidt flere muligheder for at se hajer…

Nogle af de generelle indtryk hernede er at alting er superbilligt, maden er god og det er varmt. Der er maaske en turist eller to for meget, men jeg kan vel ikke rigtig brokke mig, for jeg falder jo trods alt ind i samme kategori…

Naeste stop bliver hoejst sandsynligvis Phi phi, og jeg skal nok forsoege at holde jer opdaterede. Billeder maa I vente med, til jeg kommer hjem, men jeg kan allerede nu sige at jeg har nogle ganske gode undervandsshots.

Hvis der skulle sidde en eller to derude med gode tips til Thailand, saa skriv endelig en kommentar forneden.

Kategorier
nothingness

Sidste dag på fabrikken

Som den opmærksomme læser har bemærket er det den sidste dag på måneden, og det betyder også at det er min sidste arbejdsdag hos TDC. Fra imorgen vil jeg sprede semantisk html, optimeret css og karma (der findes kun “karma” – ikke “god karma” og “dårlig karma”) hos Berlingske Digital Udvikling.

Det bliver naturligvis rigtig spændende at starte et nyt sted; ikke kun pga. arbejdsopgaverne, som jeg har på fornemmelsen, at der er masser af, men også fordi man skal møde en masse nye mennesker og tilpasse sig et nyt miljø. Heldigvis starter det godt, idet at der imorgen også afholdes en forsinket julefrokost, og det er vist en kærkommen lejlighed til at få mødt mine nye kolleger på en uformel facon (invitationen nævnte bl.a. at der skulle spilles Guitar Hero, hvilket jeg aldrig har prøvet).

Men! Det er også trist at forlade gode kolleger og gode arbejdsopgaver. TDC‘s to primære sites, tdc.dk og tdconline.dk er jo nærmest mine små børn, idet jeg har skrevet noget nær 90% af al klientkoden til dem, og det bliver helt underligt at skulle overdrage dem i en andens varetægt… især fordi der endnu ikke er ansat en afløser*, så jeg har ikke kunne overdrage “børnene” på en forsvarlig måde.

Nye tider venter forude, og mon ikke de vil blive beskrevet her på bloggen?

* Hvis du er interface udvikler og ved hvad der rører sig indenfor browsere, semantik, tilgængelighed og klientkode, så er jeg sikker på at min nuværende forhenværende chef gerne vil høre fra dig… Så hvis du følger med steder som 456 Berea Street og A List Apart og tilmed læser lidt med hos Eric Meyer, Zeldman og Snook, så kunne din profil nok passe meget godt, og så synes jeg du skal smide en kommentar nedenfor, så skal jeg nok videregive kontaktinfo.

Kategorier
medier nothingness skate or die

Lakai “Fully Flared”

Rimelig vild intro – instrueret af Spike Jonze iøvrigt..

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=soWwa_Xwy7U[/youtube]

Kategorier
tech

En liste-baseret kalender

Advarsel: Nørdfaktoren er høj i det følgende stykke tekst.
Jeg brugte lige lidt tid på at videreudvikle en liste-baseret kalender, som jeg fandt på nettet. Hvis du er interesseret i xhtml/css og nogle af de teknikker man kan bruge indenfor de områder, så synes jeg da du skal tjekke det ud.

Kig her: Liste-baseret kalender

PS: Det er på engelsk, da det danske “marked” for den slags er ret smalt, og jeg er selvhøjtidelig nok til at mene at den kan være interessant for folk i andre lande 😉