30 day challenge: 100x100x100

I januar måned har jeg tænkt mig at give mig selv en udfordring, en såkaldt 30 day challenge. Det jeg godt kan lide ved idéen om at give mig selv en udfordring over 30 dage fremfor f.eks. et nytårsforsæt, er at tidsrammen er så tilpas kort, at udfordringen bliver mere intens og fokuseret. Eller måske kan jeg bare godt lide navnet 30 day challenge? Måske kan jeg godt lide at jeg har gjort det tidligere med overvældende succes (jeg har ikke været på Ekstra Bladets hjemmeside siden da).

Under alle omstændigheder, så er januar en måned der kommer til at handle om 100. Læs videre “30 day challenge: 100x100x100”

Mike Yedid

Oplysning: det følgende indlæg adskiller sig en del fra de indlæg du normalt læser her på kimblim.dk, da det er dybt personligt. Kommentarer er som sædvanlig velkomne, men jeg forventer at der bliver holdt et vist niveau.

Første gang jeg mødte Michael Yedid var i december 1995. Jeg var lige ankommet til New York med kufferten fuld af drømme og en åben returbillet, og efter et meget kort eventyr i et ekstremt tvivlsomt shippingfirma på Wall Street, havde jeg nu besluttet mig for at følge i både min mors og storesøsters fodspor og blive au-pair, og på den måde blive en del af en amerikansk familie. Den amerikanske familie blev Familien Yedid, som boede ude på Long Island. Læs videre “Mike Yedid”

Så sælges der sko

Jeg har besluttet mig for at sælge lidt ud af skosamlingen – “på tide”, vil folk, der kender mig og ved hvor meget omtalte samling fylder, ganske sikkert sige – og her er links til de fem første par, der er blevet frasorteret af den ene eller den anden grund:

Min første 30 days challenge

Jeg er syv dage inde i min første 30 day challenge.

Det er noget jeg er blevet inspireret til at en gut, der hedder Matt Cutts, som normalt skriver nogle lidt nørdede og ret tekniske indlæg på sin blog, men ind imellem så skriver han også om nogle udfordringer han giver sig selv over 30 dage – deraf navnet: 30 day challenge. Nogle af de ting, han er gået i krig med er bl.a. at undgå at spise sukker, leve som veganer, lære 30 nye ord, skrive en roman og opgive brugen af Twitter.

Læs videre “Min første 30 days challenge”

Harder. Stronger. Better. Faster. – part 2

For næsten to år siden skrev jeg et indlæg her på bloggen, hvor jeg bekendtgjorde at jeg havde meldt mig ind i et fitness-center, og siden da har jeg ikke rigtig nævnt det. Nu kunne man jo godt fristes til at tro at det skyldes at min træningsiver lynhurtigt røg på hylden igen, men det er nu ikke tilfældet – den holdt faktisk i et helt års tid, og jeg var medlem af træningscenteret i næsten halvandet år, men de sidste tre måneder var det ikke fordi jeg var den mest flittige gæst dernede.

For nogle måneder siden gik det så igen op for mig at min vægt måske var røget tilbage i overkanten af det sunde, samtidig med at jeg godt kunne mærke at min fysiske form ikke ligefrem var noget der fik folk til at falde på halen af beundring. Omkring samme tid begyndte nogle af mine kolleger at snakke om det årlige DHL-stafet løb, så jeg besluttede mig for at finde løbeskoene frem igen og proklamerede lynhurtigt at det skulle jeg være med til, og at jeg ville fuldføre de 5km på under 25 minutter. Ja, det er ikke en tid, der får Danmarks Olympiske Komité til at gribe knoglen, men det er nogenlunde hvad jeg løb for et års tid siden, da jeg stod på løbebåndet et par gange om ugen, og for mig er det ganske hurtigt. I juli og august fik jeg så trænet en del, og jeg begyndte at sætte pris på løbeturene i det fri fremfor på løbebåndet – misforstå mig ikke: jeg hader fortsat at løbe, men det er nu engang dejlig praktisk, idet at jeg kan gøre det på de mest skæve tidspunkter af døgnet, og jeg behøver ikke transportere mig et eller andet sted hen for at gøre det.

For en uge siden var det så tid til DHL-stafetten, og det lykkedes mig at gennemføre i tiden 24:03, så var en meget tilfredsstillende oplevelse. Nu er jeg blevet lidt bidt af at få tiden længere ned, så allerede nu kan jeg godt sige at mit mål for DHL 2012 er at komme under 23 minutter. Imponerende, ikke sandt? Er det her jeg skal nævne at min gode ven Nikolaj løb de 5km i 18:18? Dumme svin.

Udover at sætte et mål for næste års DHL, så er jeg også blevet enig med min kollega Magnus, om at vi skal deltage i et 10km løb på et tidspunkt indenfor en overskuelig fremtid. Jeg har aldrig løbet 10km, men det skal gøres, og det skal gøres på under 55 minutter i første hug.

Hvis du gerne vil følge lidt med i mine løbeaktiviteter, så har jeg en profil på RunKeeper, hvor jeg via en iPhone-applikation gemmer alle mine løb. Det er måske en smule nørdet, men når man hader løb som jeg gør, så er det at kunne se ens fremskridt og have lidt venligsindet konkurrence med venner og kolleger via internettet, faktisk en ret stor motivationsfaktor.

Nu hedder indlægget ganske vist Harder. Stronger. Better. Faster. og jeg er kun rigtig kommet ind på den sidste del af det, men jeg er også igang med et projekt, der hedder 100 pushups. Gæt hvad det går ud på? Lad mig forklare: Man følger et program over seks uger, og derefter er det så meningen at man kan tage 100 armbøjninger I TRÆK! Jeg tvivler selv lidt på det, men hvis jeg kan komme op på 50, så synes jeg også det er ganske imponerende. Og ja, der er også en applikation til det

Nu har jeg skrevet det her på bloggen, og så gælder det – jeg skal nok lade jer vide hvordan det går. Om ikke andet, så om to års tid 🙂

Farvel FaceBook

Mandag morgen i denne uge lukkede jeg min Facebook-konto. Det er en beslutning, jeg har gået og tygget lidt på i et par måneder, men i fredags besluttede jeg mig så for at det var tid, så jeg gjorde opmærksom på mine kontaktoplysninger overfor mine “friends” derinde og lod dem stå weekenden over.

Som sagt lukkede jeg kontoen mandag morgen… Eller, man lukker jo ikke bare sådan uden videre sin Facebook-profil – faktisk har jeg måtte ansøge om at lukke den, og det tager så et par ugers tid inden de gør noget ved det. Det er en klar strategi fra deres side, for de håber på at brugeren når at ombestemme sig inden de 14 dage er gået, og så kan man annullere sin ansøgning.

Der er en del, der synes det er en mærkelig beslutning og de kan ikke forstå hvorfor i alverden, jeg dog vil lukke ned for det sociale netværk. Ikke at jeg behøver at forklare mig overfor nogen, men jeg har nu ikke noget imod det (omend det bliver i kort form her):

  1. Facebooks regler og betingelser for ejerskab over data er ikke ligefrem blevet bedre med årene. Tværtimod, og jeg ønsker ikke at de skal vide alt om mig og mine “friends“.
  2. Jeg blev træt af at modtage, hvad der burde være emails, inde på Facebook. For mig var det ikke en ekstra indbakke.
  3. Jeg er som person nok meget enten/eller, hvilket vil sige at jeg ikke kan nøjes med at følge bare en lille smule med – jeg skal helst læse alle statusopdateringer. Det er ikke specielt fornuftig brug af min tid.

Årsagerne kan forklares meget mere detaljerede, og det gør jeg også gerne personligt, men her på bloggen bliver det altså ikke til mere end ovenstående.

Desuden så synes jeg at Sir Tim Berners-Lee (manden, der opfandt internettet) har en god pointe, når han siger at store, lukkede sites er med til at fragmentere internettet, hvilket er i klar strid med hans intentioner med nettet.

Facebook har helt sikkert bragt en masse positive ting med sig og jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har haft en profil derinde, men jeg har – efter cirka 2.5 år på sitet – valgt at det ikke længere er noget, som jeg får nok ud af.

Vi ses ude i det virkelige liv 😉

Definitionen på en dårlig morgen

  1. Det er mandag
  2. Jeg kommer ikke op til tiden
  3. Det går op for mig at de f**king narkomaner, der brød ind i sidste uge, har stjålet flere af mine trøjer. Og det er ikke de grimme, kedelige trøjer
  4. Cykelkæden hopper af to gange på vej til arbejde
  5. Den danske vinter fortsætter på sidste dag i maj måned

Men… Nu er der kun 10 dage til VM starter, og så er der da lidt at se frem til!