Kategorier
ITU nothingness

En hurtig lille opdatering

Bloggen har stået lidt stille her på det sidste, men det kan man ikke ligefrem sige at jeg har, hvilket selvfølgelig også er årsagen til at jeg ikke har haft tiden til at skrive herinde… En lille opdatering skal der dog til:

Ferie

På torsdag morgen rejser jeg til Filippinerne – mine rejsekammerater bliver Janus, Chubben & Molle og Morten & Simone. Der er stadig ikke lagt de helt store planer for vores færdsel på øerne, men det finder vi jo nok ud af. Jeg er væk i 2½ uger, så der skal I nok ikke regne med de store opdateringer her. Jeg blev iøvrigt vaccineret for en uges tid siden ude på rejseklinikken, og det var både nemt, hurtigt og smertefrit.

ITU
Dagen før ferien starter jeg på ITU – da jeg ikke har nogen uddannelse i forvejen, skal jeg igennem et 1 års forløb, hvor jeg først skal have et halvt års kursus og dernæst et halvt års projektskrivning. Består jeg forløbet, bliver jeg optaget på diplomuddannelsen, som gerne skulle give mig et stykke papir på min kunnen. Mit første kursus bliver i Usability, hvilket jeg glæder mig ret meget til, da det vil betyde at jeg kan kombinere mine html/css evner med lidt teoretisk viden.

Boligsituation
Jeg er flyttet. Jeps, jeg er flyttet fra Nordvest-kvarteret til Nørrebro, så jeg er vel kommet en små 5-10 minutter nærmere byen og arbejdet. Jeg bor nu til leje i et halvt år hos en ung pige, der hedder Rebekka, og det går ganske udemærket. Det kræver vist en smule tilvænning at bo hos en, efter at man som jeg har haft egen bolig i mange år, men det er indtil videre gået ret godt. Selvfølgelig glæder jeg mig som en gal, til jeg skal flytte ind i min nye lejlighed, og tiden kommer nok til at gå pænt hurtigt.

Ugens højdepunkt
Tja, jeg tror faktisk at ugens højdepunkt kom onsdag aften, da jeg i første forsøg formåede at lave en ollie to nose manual – et trick jeg måske har lavet 5 gange før i mit liv, og senest i de tidlige 90’ere. Det er forbavsende så glad man kan blive for så lille en ting…
(Billedesekvensen er IKKE mig, men blot en illustration)

Kategorier
Filippinerne 2007 rejser

Thriller in Manila!

For en uges tid siden (ret præcist, faktisk) sad jeg og surfede lidt derhjemme, og så faldt jeg lige over dette indlæg på Janus’ blog – og som I kan se, skrev jeg en kommentar til indlægget, som Janus så svarede på et par timer senere. Nu var spørgsmålet så bare om jeg skulle tage med Janus, Morten og Simone, Chubben og Molle til Filippinerne…

Fredag formiddag snakkede vi (Janus og jeg) lidt sammen via Miranda/Messenger, og jeg gik og tyggede lidt på den i løbet af dagen. Jeg gjorde også lige nogle forberedende øvelser, såsom at tjekke op på hvor kort varsel jeg skulle give chefen, hvilke vaccinationer man skal have og hvor meget en returbillet til Manila koster.

Lørdag formiddag bestilte jeg billetten, og sjældent har en beslutning føltes så godt! Det er ret impulsivt – for mig, ihvertfald – kun at bruge en dags tid på sådan en beslutning, og jeg har bare den her gode fornemmelse i maven omkring turen, som overhovedet ikke er planlagt endnu, udover at jeg skal afsted den 1.februar og kommer hjem igen den 17.februar.

Hvalhaj

Jeg ved dog at jeg skal ud at dykke og snorkle – det er sæson for hvalhajer, så forhåbentlig kommer jeg ud og ser sådan nogle, men det kunne nu også være rart at få nogle close encounters med nogle rev-hajer eller sandtiger-hajer… Derudover vil jeg se om jeg kan lære noget basic surfing, men ellers er planerne helt åbne.. Nogen der har været på Filippinerne før, og som har nogle gode forslag til hvad man skal prøve? Det må gerne være en lille-bitte smule action-præget, såsom Bungee-jumping, Quad-biking eller lignende..

Kategorier
anekdoter

Øv, en trist fornemmelse

Jeg sad tidligere på dagen og ryddede lidt ud i mine icq/msn/jabber kontakter, så folk jeg ikke snakker med mere eller har nogen relationer til, ikke ligger og fylder i kontaktlisten. I den forbindelse faldt jeg også over min gamle kollega fra Framfab i London, Afam, som desværre døde for et stykke tid siden.

Afam var måske det rareste menneske på den her planet, selvom han selv havde været udsat for en del mobning – forestil dig hvor svært det er at være fra Nigeria og være albino, som Afam var. Derudover var han tæt på blind, så han havde ikke de bedste forudsætninger fra starten, men ikke desto mindre var han altid ved godt mod og i godt humør. Han ønskede ikke andet end det bedste for alle, og jeg har aldrig hørt ham snakke dårligt om et andet menneske, og selvfølgelig skulle det lige gå ud over ham, da en psykopat af flugtbilist valgte at drøne ind i et andet menneske. Afam overlevede selve ulykken, men blev aldrig helt sig selv igen, og gennemgik et par svære år med mange operationer. Til sidst gav Afams krop op.

Sådan kan det gå at man kan få en trist fornemmelse i kroppen, selvom man bare rydder lidt op, men på den anden side set tænkte jeg jo også på nogle gode stunder med Afam, og derfor bliver han ikke slettet fra min kontaktliste.

Kategorier
brok tech

Borger.dk – nej, nej, nej!!!

Borger.dk Screenshot
Borger.dk er den nye offentlige portal, som – hvis man skal tro på omtalen – er det eneste website, man behøver at bruge, hvis man skal i kontakt med det offentlige, eller have svar på et spørgsmål som omhandler det offentlige. For nu at citere sitet selv:

Borger.dk er din indgang til hele det offentlige Danmark. På Borger.dk kan du finde information og betjene dig selv over for det offentlige.

Nu står jeg så og skal flytte igen, og tænkte at det digitale samfund var kommet et skridt videre siden sidst. Det er det ikke. Hmph.
Min professionelle nysgerrighed afløste dog hurtigt irritationen, og jeg skulle lige tjekke hvordan det offentlige egentlig laver deres spritnye website – og om det mon går foran med et godt eksempel, som det vel egentlig bør? No such luck:

Bare de tre punkter jeg lige har opremset gør at sidens tilgængelighed er elendig – selvom de påstår at de har arbejdet hårdt på lige netop dette! Det er fandme på tide (undskyld jeg bander, men sådan noget her kan sætte mit pis i kog!), at det offentlige begynder at tage internettet seriøst nok til, at de rent faktisk behandler borgerne på en ordentlig og professionel måde – og det inkluderer, i mine øjne, at programmere offentlige websites godt nok til, at de kan bruges af ALLE.

Når jeg iøvrigt siger at sidens CSS er elendig, så hentyder jeg bl.a. til at det fylder næsten 55kB, hvilket tager 4-5 sekunder at downloade på et modem, som der fortsat er mange danskere, der benytter sig af. Læg så indhold, grafik og javascript oveni, og jeg har ikke svært ved at forestille mig at brugerne skal vente over 10 sekunder på at siden er loadet færdig. Det er bare ikke godt nok! Iøvrigt vil jeg påstå – uden at overdrive – at jeg kunne skære det css og html ned til en fjerdedel af hvad det fylder nu. Noget som vil komme brugerne til gode, men så sandelig også staten, idet internettrafik rent faktisk koster penge! Som I måske kan læse er jeg lidt harm, men det skyldes jo nok at det lige præcis er sådanne overvejelser, jeg sidder og gør mig på min arbejdsplads, og så synes jeg det er pinligt, at et offentligt website ikke gør sig ulejligheden.

Borger.dk er din genvej til det offentlige og er et samarbejde mellem KL og Videnskabsministeriet.

Det er så her at jeg ganske kort kan konkludere at Videnskabsministeriet ikke ved en skid om webudvikling. Åh nej, nu kom jeg lige til at se deres hjemmeside. Suk. Suk. Suk.

Kategorier
brok nothingness

Dårlig indkøbs-oplevelse på nettet

For helvede også altså! Nu havde jeg lige (31/12/2006) bestilt de fedeste sko på nettet, og så får man en mail 5 (FEM!) dage senere om at varen er udsolgt? Hvorfor var den så ikke udsolgt, da jeg bestilte den? Man sidder bare tilbage med en fornemmelse af at butikken har solgt dem til nogle andre kunder, som de kender eller lign… LORT!

Og ovenikøbet så er de andre fede sko jeg rent fysisk købte i min yndlings-sneaker-shop, gået i syningen efter en halv time, så de skal afleveres tilbage. Og har de flere af dem i min størrelse? Nej, naturligvis ikke. LORT!

Kategorier
nothingness

2007

Tja, så fik vi rundet endnu en nytårsaften og vi befinder os nu i det herrens år 2007. Og som det nu engang er traditionen, så vil jeg da gerne lige ønske alle, der følger med her på siden et godt nytår.

Hvad skal der så ske i det nye år? Tja, jeg har ikke de store planer eller forventninger til det nye år, og jeg holder mig også fra at lave et nytårsforsæt, men hvis du har et, synes jeg da lige at du skal skrive det i en kommentar, så vi andre kan få noget inspiration..

Oh, “Dagens Billede”, som jeg startede på min fødselsdag er hermed slut – ikke fordi at det var planlagt til at slutte lige på nuværende tidspunkt, men jeg synes ligesom at eksperimentet med at skulle tage billeder hver dag slog fejl, og så kan man ligeså godt dræbe det..