Kategorier
fodbold

En legende takker af

solskjaer
Ved udsigten til endnu en knæ-operation valgte The Babyfaced Assasin aka The O.G. Solskjaer igår at afslutte sin karriere. Han har stået for mange gyldne øjeblikke i de sidste 11 år, og ingen står højere end da han i overtiden af Champions League finalen i 1999 satte bolden ind bag Oliver Kahn, så United kunne løfte trofæet efter 31 års venten.

Jeg vil lade billederne tale for sig selv, imens jeg henter mig en tudekiks og et sørgebind…
[youtube]http://youtube.com/watch?v=Nm8awxvyjWA[/youtube]

Kategorier
brok tech

Det er altsammen Microsofts skyld

Der går jo næppe en dag hvor Microsoft ikke får skylden for et eller andet, og der er da også ofte hvor kritikerne har ret i at der er uhensigtsmæssigheder i Windows-styresystemet. Men! Det betyder jo ikke at man kan bebrejde Microsoft for alt i hele verden, og indenfor de sidste 24 timer har jeg læst to udtalelser, der efter min mening er helt hen i skoven.

Først og fremmest så har Skype på deres officielle blog valgt at skyde skylden for deres massive nedbrud på Microsoft:

The disruption was triggered by a massive restart of our users’ computers across the globe within a very short timeframe as they re-booted after receiving a routine set of patches through Windows Update.

Dernæst så læste jeg et lille indlæg på designportalen K10k, hvor forfatteren giver Microsoft skylden for at han har mistet en hel dags arbejde – læs selv her.

I begge tilfælde vil jeg jo sige at det bestemt ikke er Microsofts skyld at nogen af tingene er sket..

At Skype ikke har programmeret ind i deres system at mange folk skal kunne logge ind på en gang er jo direkte skandaløst, når man er blandt verdens førende kommunikationsudbydere på internettet.
Og at man ikke jævnligt gemmer sit arbejde kan da aldrig nogensinde være Microsofts skyld? Hvad nu hvis der havde været strømnedbrud, så ville situationen jo have været den samme…

Kategorier
Skulderklap tech

TDC Online

Igår morges satte vi den nye forside af TDC Online live, og dermed er et projekt, der har varet godt og vel en måned for mit vedkommende, forbi. Jeg har i denne omgang lavet al HTML og CSS, men denne gang har jeg også rodet meget med noget javascript, som er et sprog, der er til konstant forundrelse og forbløffelse fra min side – på både godt og ondt.

tdc online

En af de nye features er at man selv kan vælge et farveskema på siden – en feature, som jeg ikke tror vil blive brugt forfærdelig meget, da det jo reelt set blot er en gimmick, som folk måske lige skal se hvad er, og derefter aldrig bruger den igen. Til gengæld er jeg rigtig godt tilfreds med den tekniske implementering af det. Jeg synes iøvrigt du skulle tage og prøve det…
Mine umiddelbare favoritter er blå og orange tæt efterfulgt af grøn – de tre andre er jeg ikke så vild med, men det er der sikkert nogen der er???

Iøvrigt, så gør jeg nøjagtig som Jokeren siger og smider dette indlæg op i kategorien “skulderklap” – denne gang er det mig selv, jeg klapper på skulderen. Nå ja, og så klapper jeg også kronprinsessen på skulderen, for hun har rodet meget med backenden.

Kategorier
medier Skulderklap

Godt skuespil

Bare for at min “skulderklap”-kategori ikke skal falme helt hen, så har jeg fundet et lille videoklip, hvor Alec Baldwin beviser at han rent faktisk er en fremragende skuespiller. Det stammer fra filmen “Glengarry Glen Ross“, som udover Baldwin også har Al Pacino, Jack Lemmon, Ed Harris, Kevin Spacey og Jonathan Pryce, så skuespillet er i orden.

Jeg kan iøvrigt huske at jeg engang så et interview med Jim Carrey, hvor han udtalte at hvis han kunne vælge en scene, som han gerne ville have spillet, så skulle det være Alec Baldwin-scenen fra “Glengarry Glen Ross”. Det var det interview, der fik mig til at se filmen, og jeg var ikke et øjeblik i tvivl om hvilken scene Jim Carrey mente.

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=TROhlThs9qY[/youtube]

Kategorier
musik Skulderklap

Musikanbefalinger

Jeg beklager den lidt stille blog, men tænkte at når nu weekenden er over os, hvad kunne så være bedre end lidt musikanbefalinger, så I har lidt godt at lytte til i weekenden?

Hermed fem gode numre:

  • Manic Street Preachers: Your Love Alone Is Not Enough (feat. Nina Persson) – køb den på iTunes
  • The Killers: When You Were Young – køb den på iTunes
  • Johnny Cash: I Won’t Back Down – køb den på iTunes
  • Mark Ronson: Stop me – køb den på iTunes
  • Kanye West: Can’t Tell Me Nothing – køb den på iTunes

En blandet landhandel, men der er jo ikke noget i vejen med at have en bred musiksmag, vel 😉

Kategorier
tech wordpress

2.0.11 -> 2.2.2

Jeg tog sgu springet og opdaterede til den absolut nyeste version af WordPress – det var ikke uden problemer, og alle mine undersider er meget grimme lige nu. Der arbejdes i kulissen!

UPDATE: Siderne ser nu nogenlunde ud igen, og fejlen skyldes mine knapper til kommentar-feltet.. Det må blive fixet en dag, hvor der er 25 timer i døgnet…

Kategorier
tech wordpress

2.0.10 -> 2.0.11

Så har jeg lige opgraderet min WordPress installation fra 2.0.10 til 2.0.11 – hvis I støder på nogen problemer, så smid lige en kommentar…

Måske jeg snart skulle tage det store spring til 2.2.2…

Kategorier
nothingness

En æra er slut og en ny begynder

Tidligere idag kom der en flink mand forbi og købte min bil, som har været sat til salg på bilbasen i et stykke tid – nu skriver jeg at manden var flink, men det er egentlig underordnet i forhold til at han havde den aftalte købesum med sig.

Mercedes A160

Omkring 2½ år nåede jeg (og til dels også Louise) at eje bilen, og selvom den har været et meget dyrt bekendtskab, så har jeg været rigtig glad for den. Nu er den solgt, og det var da lidt vemodigt da den kørte sin vej, men nu bliver det min Sunn cykel, der får æren af at transportere mig rundt i det Københavnske.

Jeg er ganske overbevist at jeg kommer til at savne bilen i ny og næ, f.eks. begyndte jeg at savne den allerede ved 12:30-tiden, da…

..jeg skulle cykle ud til Islands Brygge i styrtende regnvejr og hente nøglerne til min nye lejlighed! Jeg var tæt på gennemblødt, da jeg nåede min nye super-duper penthouselejlighed (ironi kan være anvendt) for at lave den formelle overtagelse og gennemgå lejligheden med en byggesagkyndig og nogle repræsentanter fra sælgers side.

Nicolineparken

Det lykkedes os naturligvis at finde nogle småting og mangler hist og her, men i det store hele er lejligheden klar til indflytning, og jeg glæder mig som et lille barn til juleaften. Det er da for eksempel meget fedt at jeg flytter ind på fredag, samtidig med at den årlige “havnefest” (Kulturhavn) begynder. Det er til gengæld lidt underligt, at jeg til at starte med, bliver den eneste beboer i den opgang, da de andre lejligheder enten ikke står klar eller ikke er solgt.

Nå, men jeg flytter som skrevet ind på fredag – kommer du forbi og hilser?

Kategorier
tech

Det lykkedes!

Hvad der ikke kunne lade sig gøre for knap to år siden er nu muligt. Jeg har selv testet det her til aften i forbindelse med min forestående flytning.

Kategorier
medier musik

Jeg hader reality-shows

..men jeg fandt lige det her klip:

[youtube]http://www.youtube.com/watch?v=1k08yxu57NA[/youtube]

og jeg tror det er umuligt at se uden at få gåsehud. Jeg er slet ikke til opera, men det der lyder jo helt vildt!