Kategori: politik

Så kom det længe ventede valg, og om små tre uger er det altså tid til at bevæge sit magelige legeme ned mod det lokale valgsted. Jeg har ikke helt besluttet mig for, hvor mit kryds skal sættes, men en ting er dog helt sikkert: Det bliver hverken hos Dansk Folkeparti eller hos Enhedslisten.

Jeg har tidligere skrevet her på bloggen, hvorfor min stemme aldrig nogensinde går til Enhedslisten igen, og grunden til at jeg aldrig kunne finde på at stemme på DF ligger sådan set ligefor: Jeg synes de er nogle ubehagelige mennesker, med en retorik langt under lavmålet.

Deres seneste ubehagelighed skriver Politiken om idag, nemlig at de bruger en tegning af profeten Muhammed i deres kampagnemateriale. Helt ærligt: hvorfor skal de absolut provokere så vildt, at hele verden igen vil ryste på hovedet af Danmark? Beskeden i kampagnen – “Ytringsfrihed er dansk, censur er det ikke” – er jeg naturligvis enig i, men det betyder jo ikke at man skal stille sig op og råbe et budskab, som vil fornærme en hel masse mennesker bare fordi man kan.

Det har vakt lidt postyr at bl.a. Asmaa Abdol-Hamid har udtalt at det er “i orden” at irakiske frihedskæmpere tager kampen op med de danske soldater i Irak – et synspunkt hendes partifælle (nej, hun hører overhovedet ikke til i enhedslisten, men det er en anden snak), Frank Aaen, støtter op om. De mener nemlig begge at irakerne har retten til at leve i et frit land, og derfor også skal have lov til at kæmpe for det. I medierne (DR, Berlingske) har man naturligvis fokuseret på Asmaa istedet for Aaen, for man ved jo godt hvad der skaber de bedste overskrifter.

Alle danskeres “yndlingsperker”, Naser Khader, mener at man skal støtte den irakiske regering, og ikke frihedskæmperne, for regeringen er legitim og godkendt af FN. Et meget politisk korrekt synspunkt hvis du spørger mig, og alt andet lige nok også en fornuftig holdning, men der er bare en ting som rigtig mange glemmer: Danmark har invaderet Irak! Vi er i krig!

Vi er heldigvis på vej ud af Irak, men det er bare flere år for sent, og vi burde slet ikke have været der i første omgang. Man fandt aldrig beviser for at landet havde et atomvåben-program, og dermed burde sagen have været lukket og slukket. Iøvrigt brød vi FN’s resolution ved at deltage i krigen, så det er måske lidt naivt at håbe på at den irakiske befolkning skal acceptere en regering bare fordi den er godkendt af FN.

Der sidder sikkert rigtig mange danskere derude, der mener at det er forkert at en anden dansker synes det er “i orden” at angribe danske styrker, men tænk tilbage på 2.verdenskrig, hvor den danske regering samarbejdede med tyskerne, og de danske frihedskæmpere måtte kæmpe for deres rettigheder på ulovlig vis. Nu er det bare Danmark der er den invaderende styrke, og for den tilfældige iraker på gaden kunne vi ligeså godt have brune uniformer og sorte lakstøvler, for vi er i deres land og forsøger at fortælle dem hvordan de skal leve deres liv.

Vi er i krig. Det er som om rigtig mange danskere har glemt det, fordi det foregår langt væk. I en krig udsætter man sig selv for den risiko at blive beskudt og bombet, og det er naturligvis sørgeligt hver eneste gang at nogen mister livet, men er en danskers liv mere værd end en irakers? Jeg vil nødig svare på det spørgsmål. Til gengæld vil jeg da gerne sige, at den krig vi deltager i pt. er pinlig for Danmark.

OPDATERET KL.15:07:
Ifølge Ekstra Bladet sammenligner Asmaa nu også situationen med den tyske besættelse – måske har hun læst min blog?

Note: jeg er ikke fan af Asmaa, og hun er den direkte årsag til at jeg aldrig vil stemme på enhedslisten.

Dansk Folkeparti imponerer virkelig i denne uge, det må man give dem.

Mogens Camre, i sagen om Asmaa Abdol-Hamid, der vil bære tørklæde på folketingets talerstol, hvis hun bliver valgt ind:

Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Tørklædet er en politisk manifestation, ligesom sortskjorterne var det for Italiens fascister, og hagekorset var det for Hitlers tropper

Morten Messerschmidt følger så op med denne lille kommentar:

Jeg mener, at alle muslimske samfund pr. definition er tabersamfund. Muslimerne er ikke i stand til at tænke kritisk. Når man sætter idiotiske religiøse hensyn over fornuften, så udvikler man et tabersamfund med hungersnød, undertrykkelse og brud på de mest elementære frihedsrettigheder. Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere. De ønsker jo ikke en samfundsmodel, som kan skabe tålelige forhold for mennesker

Og det startede jo altsammen fordi Søren Krarup valgte at sammenligne tørklædet med hagekorset – det har jeg ikke kunne finde et præcist citat om, men det lykkedes mig at finde et andet guldkorn fra ham i samme sag, det vist meget godt viser, hvad han mener:

Naturligvis er det Folketingets præsidium, der afgør om det er tilladt at bære tørklæde i salen. Men islam er i strid med grundloven, fordi det er totalitært akkurat som nazismen var det.

Og så kan man jo mene at partiets formand, Pia K, burde gå ind og irettesætte sine kolleger, men hun vælger så at sige (om Krarups originale udtalelse):

Jeg er enig med ham i det, han mener. Jeg ville ikke selv have brugt samme billedsprog, men essensen er den samme.

Demokratiet længe leve. Eller noget.