Hej, jeg hedder Jørgen Poulsen og jeg er lige blevet valgt ind i folketinget for Ny Alliance – er det ikke bare fedt?
Før det havde jeg et ganske glimrende job som generalsekretær hos Dansk Røde Kors, som vel bedst kan betegnes som en velgørenhedsorganisation. Det var et rigtig godt job, og jeg tjente en million kroner om året, hvilket må siges at være en fin løn. Nu hvor jeg er blevet medlem af folketinget, kniber det dog lidt med tiden, og derfor kan jeg ikke længere arbejde for Dansk Røde Kors, men heldigvis har jeg forhandlet mig frem til et gyldent håndtryk på kr.750.000 – det er vel kun fair, for det er jo ikke min beslutning at hverken det ene eller det andet job er fuldtidsstillinger…
Hold kæft en kæmpeidiot! Det er jo direkte forkasteligt at manden skal have et gyldent håndtryk, når han selv har valgt at stille op til folketinget – og tænk på at den tre-kvarte million ellers kunne blive brugt til!
Hej, jeg hedder Mogens Camre, og udover at være en usympatisk, halv-nazistisk, klam gammel stodder, så er jeg også blevet valgt ind i folketinget for Dansk Folkeparti. Ikke at jeg har lyst til at være medlem af folketinget, for jeg vil egentlig hellere være medlem af Europa-parlamentet. Alle dem der stemte personligt på mig, har i bund og grund spildt deres stemme, men det er da ikke mit problem – jeg kunne jo ikke bestemme mig for, hvad jeg egentlig ville.
Hej, jeg hedder Pia Christmas-Møller, og jeg kommer fra en af dansk politiks mest traditionsrige familier. Jeg er lige blevet genvalgt til folketinget, hvilket jo er superdejligt, for så har jeg lønnen og pensionen sikret. Jeg har længe været medlem af Det Konservative Folkeparti, men nu hvor valget er overstået har jeg besluttet mig for at smutte; jeg fik ganske simpelt ikke den anerkendelse, som jeg fortjente. Alle de vælgere der lige har stemt på mig som konservativ kandidat forstår mig sikkert godt, ellers må det bare være ærgerligt for dem. Det kan da godt være at de ikke ville stemme på mig som løsgænger, men det er vel ikke mit problem?
Både Mogens Camre og Pia Christmas-Møller pisser deres vælgere op og ned af ryggen, hvis du spørger mig. De må da have vidst inden valget, hvor de stod og hvad situationen efter et valg ville blive – det kan da ikke passe at de ikke tænker i scenarier? Jeg synes jo egentlig at begge beslutninger er fine nok, de skulle bare have meldt det ud inden folketingsvalget, så de cirka.9000 vælgere (ca.3000 til Camre, ca.6000 til Pia Christmas-Møller), der har stemt personligt på dem, havde vidst hvilken “vare de købte”.