Kategorier
medier

Television – The drug of the nation pt.4

tv
Jeg skrev for lang tid siden et indlæg på min blog, hvor jeg fortalte, at jeg var afhængig af mit tv. Det er jeg ikke længere, for jeg har ikke noget fjernsyn mere, så det er vel godt, eller hvad? Kind of, sort of som jeg plejer at sige, for det er klart at tomrummet er blevet udfyldt af noget andet, og det er tv-serier.

“Jamen, du sagde lige at du ikke har noget tv?” kan jeg høre den opmærksomme læser sige til sin skærm… Og det er også rigtigt, men det er der internettet kommer til sin ret! Indenfor det sidste års tid har jeg bl.a. fulgt med i Prison Break, 24, Jericho, The Unit, Weeds, Studio 60 on the Sunset Strip, Criminal Minds og Shark – det lyder som en hel del timer, men det er faktisk ikke så slemt, for det er sjældent at de allesammen bliver sendt samme uge, og dermed er der måske tre afsnit om ugen at følge med i, og man er jo ikke tvunget til at se dem på noget dedikeret tidspunkt, så det bliver når man lige har tiden. Det er faktisk utrolig praktisk.

Nå, men det var egentlig slet ikke derfor, at jeg satte mig ned for at skrive dette indlæg, næ, det var skam for at brokke mig over at de store selskaber ofte lukker ned for de serier, som jeg rigtig godt kan lide. Senest er det sket for Jericho og Studio 60 on The Sunset Strip – begge fik kun en sæson, hvilket jeg synes er ekstremt ærgerligt, når man kan se noget af alt det andet lort, der får sæson på sæson. Det er i mine øjne ekstra ærgerligt med Studio 60, da serien blev skabt af Aaron Sorkin, der også stod bag min favoritserie of-all-time: The West Wing. Og ikke nok med det, så var den også fyldt med gode skuespillere: Matthew Perry, Bradley Whitford og Timothy Busfield.

Nu er sommeren næsten over os, og så lukker tv-serierne ned, hvilket betyder at jeg igen har et tomrum – og der er hverken noget VM eller EM at fylde det ud med, og de der stofmisbrugere, der vælger at cykle gennem Frankrig siger mig ingenting.. Hvad fanden skal jeg finde på?

Tjek iøvrigt de tre første “Television – The drug of the nation”-indlæg: 1, 2, 3 og læg mærke til hvordan jeg i både part 2 og 3 beskriver hvordan jeg er ude efter et fjernsyn. Det er stadig ikke blevet til noget, og jeg har ingen planer om et nyt fjernsyn lige pt.

3 kommentarer til “Television – The drug of the nation pt.4”

Hey Blim

Hvis du mangler et par serier til sommeren, kan jeg varmt anbefale Dexter, Heroes og Entourage.

Dexter og Heroes har kun kørt i en enkelt sæson, så de er lige til at hoppe med på.

Entourage er på 3 eller 4 sæson, men stadig mega sjov 🙂

Melle..

Jeg stempler dig hermed som “trendsættende first-mover” – det er da noget! 🙂
Du indgår i nu et eksklusivt selskab der blandt andet omfatter den jyske rocksanger Allan Olsen (se Politiken idag 31/5 på papir).
Tillykke!
Jeg er selv kun en wannabee: Har foræret mit 28″ glasskærms-tv (det må det vel hedde?) til en ven, men vi har desværre stadig min kærestes 21″ derhjemme, så er ikke helt så trendy som dig – endnu.
kh
JAKOB

Hey Blim,

Ked af jeg er så sent med at acceptere dit bold tilbud, men jo jeg er frisk på trods af at sidst jeg spillede bold var 20 kg siden. Benni sidder og venter på at blive pops, så vi må se om vi kan få ham ud på et tidspunkt.

Mht. indlægget har vi fladskærme i både stuen og sove værelset og det skræmmende er at det bliver kun brugt som baggrunds musik (Does that stll make me an addict?). Laptoppene er selvfølgelig også tændt, der kører “24” (vag afslutning på sæsonen”, Prison Break” (orker ikke endnu sæson med ny escape), Jericho (Slagtet, Amerikanerne blev nok for skræmte, frygt er ellers noget de forstår. Men de snakker om at spise os seere af med en 2 timers finale). Som melle skriver er Entourage, Heroes og Dexter god underholdnng, hvis du skulle kede dig over sommeren. Daybreak er også en serie der blev slagtet, hvor “the network” blev nød til at lave en finale, god twist.

Men for at komme tilbage til emnet, kan du nok se at jeg også har været med på vognen, med at se serier når man selv vil. Man føler man når al det andet, men jeg må indrømme at jeg har været afhængig (300 timers underholdning fortæret på knap et år, viva la fast forward button).

Måske ville det være fornuftigt at shoot some hoops!

Min Pops siger yo!

Lukket for kommentarer.