Politiken: Unge musiktyve er dobbeltmoralske

Under ovenstående overskrift har dagens net-udgave af Politiken idag en længere artikel om det meget åbenlyse fænomen, at unge mennesker godt ved at det er ulovligt at downloade musik (gratis), men at de gør det alligevel. I artiklen er der to udtalelser fra IFPI’s marketingsdirektør, Jesper Bay, der fortæller mig at vi måske kan være på rette vej, men at der tilgengæld kan være rigtig langt inden vi er i mål…

Først udtalelsen, der giver anledning til positiv tankegang:

Jeg er sikker på, at vi får mere ud af at arbejde på at skabe gode lovlige alternative tjenester end at straffe folk

PRÆCIS! Det giver så meget mere mening at bruge kræfterne på noget positivt fremfor at skabe enkeltsager, der skal fremstå som skræmmekampagner…

Og nu et klart bevis på at Jesper Bay måske ikke er helt med alligevel:

De, der downloader, er dem, der ellers ville have brugt penge på musikken

WRONG! Bare fordi en person har downloadet musikken, betyder det ikke at vedkommende ville have købt cd’en/lp’en, hvis det ulovlige alternativ ikke havde eksisteret.

Jeg har tidligere skrevet lidt om dette emne:

7 meninger om “Politiken: Unge musiktyve er dobbeltmoralske”

  1. Det er dejligt at se at der findes folk som ikke bare tager Politikens artikel til sig uden nogen form for overvejelse.

    Da jeg selv læste artiklen kunne jeg ikke lade være med at tænke “det var da lige godt ufattelig så ukritisk den er overfor APG”

    Alene det at overskriften er musikTYVE og ikke musikpirater viser jo tydeligt at der er tale om en journalist som har taget APG propaganda til sig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på et citat jeg tidligere læste på nettet – det er godt nok ikke helt korrekt, men alligevel meget rammende:

    “If copying is stealing then cloning is kidnapping!”

    Dernæst siger artiklen at der lige er vundet en sejr: “I Sverige er piratbekæmperne i musikbranchen kommet et stort skridt videre. Her har folk fra film- og musikbranchen lige vundet retssagen mod pirathjemmesiden Pirate Bay, hvor man længe har kunnet hente film og musik ulovligt.”

    Øh har den ærede journalist overhoved læst om den sag??? Ja folkene bag The Pirate Bay blev dømt – af en INHABIL DOMMER. Det siger lidt om hvor lidt den dom kommer til at betyde. Ikke nok med at begge parter har anket dommen, men dommens gyldighed betvivles af langt de fleste i Sverige.

    Jeg troede at når jeg brugte Politiken som nyhedsmedie frem for EB og BT så kunne jeg forvente saglige og objektive nyheder og ikke noget biased vrøvl som den artikel her. Jeg undre mig meget over Sofie Glud Heiredal’s professionalisme når hun vælger at skrive som hun gør – måske skulle hun hellere søge ansættelse hos APG når hun nu alligevel repræsenterer dem så fint.

    Upartisk journalistik tak!

    ~M

  2. Ja, man kan godt tillade sig at stille spørgsmålstegn ved hvem der “skrevet” artiklen ‘Unge musiktyve er dobbeltmoralske’, eller rettere hvor meget lobbyisme der ligger bag..

    Dit blog indlæg burde ligge umiddelbart efter i forlængelse af artiklen..

  3. Jeg læste artiklen i avisen i weekenden, og blev også stødt over indholdet.
    Som f.eks sagen i Sverige skulle være en sejr.
    Faktisk havde jeg tænkt mig at sende en mail til journalisten, men glemte det igen.

    Det er belastende, at den slags ensidig propaganda, skal ses i medierne igen og igen.

    Når nu artiklen alligevel ikke udelukkende handler om den nye undersøgelse, kunne hun i det mindste nævne de mange andre undersøgelser, der blandt andet siger at kun 40% af det “manglende” pladesalg skyldes pirateri, eller at dem der downloader, og så er dem der bruger flest penge på musik osv.

  4. Dejligt med engagement i sagen her. For det er nemlig, som du/I også er inde på, propaganda, der pga. massivt lobbyarbejde og en velsmurt kampagnemaskine er blevet ophøjet til sandhed. Trist (og irriterende), men sandt.

    Det er sådan jeg har det med de levn (der stadig huserer på venstrefløjen) fra den politisk korrekte og socialpædagoiske lobby i 70’erne og 80’erne, der fik deres teorier om at personligt ansvar er menneskets værste fjende, ophøjet til sandhed. Ikke for at afspore snakken 🙂

  5. Jeg er da glad for Daniel på 29 stadig betragtes som ung, og i øvrigt kan føres som sandhedsvidne for dobbeltmoralen blandt de såkaldte tyve.

    Ydermere kan det undre at en film af alle ting bruges som eksempel på musiktyveri. Ovenikøbet en der, så vidt jeg ved, foreløbig kun findes i cam og telesynch udgaver, så der kan knap nok tales om kopi.

    Man mente også kassettebånd ville slå pladesalget ihjel, at vhsoptagere ville slå biograferne ihjel og i 70’erne var der en massiv kampagne for at stoppe brugtpladeforretninger under påskud af ejerne af pladerne ikke ejede de immaterielle rettigheder til at sælge musikken videre. Uh huh.

    Der har i øvrigt stået i Koda-bladet at ingen af de penge, der er kommet ind via antipiratgruppens arbejde er gået til kunstnere, selskaber eller nogen andre med ophavsret, de er foreløbig allesammen gået til advokatsalær.

  6. “Der har i øvrigt stået i Koda-bladet at ingen af de penge, der er kommet ind via antipiratgruppens arbejde er gået til kunstnere, selskaber eller nogen andre med ophavsret, de er foreløbig allesammen gået til advokatsalær”

    – Hehe, er det ikke bare version af den-enes-død-den-andens-brød-tankegangen? I en ekstrem form, men det er øjensynligt mindre interessant.

    Men bliver der ikke solgt færre eksemplarer af diverse udgivelser? Jeg aner det ikke, men det er min opfattelse, at de salgstal man kunne opleve indtil slutningen af det tyvende århundrede, samlet set (alle formater inkl.), er gået markant ned. Jeg kan være farvet af selvsamme hype som emnet her handler om – det skal jeg faktisk slet ikke afvise – men min opfattelse er, at det står lidt skidt til.

  7. Det er da også helt reelt at betale advokaterne, de gør jo et stykke arbejde. Jeg tror bare mange har det indtryk at antipiratgruppen kæmper for at give kunstnere osv. deres “tabte fortjeneste” tilbage, men i virkeligheden synes målet bare at være at afsløre og straffe pirater, til skræk og advarsel, og indtil videre har det altså kun været til advokaternes fortjeneste.

    Ang. salg: Jo der bliver solgt mindre end “tidligere”, hvis “tidligere” er sidste år. Musikbranchen har jo haft et par massive boomperioder, blandt andet i slut-firserne og et stykke frem da alle skiftede fra LP til CD. For amerikanernes vedkommende kan man selv tjekke ca. 20 års tal her: http://riaa.com/keystatistics.php?content_selector=consumertrends
    De sidste par år er det så gået nedad og 2008-tallene er kommet ned på niveau med 1991 igen. Den helt simple forklaring er vel at selskaberne ikke har kunne kapitalisere fra det nye medieskift fra CD til mp3. (samt selvfølgelig konsolspillenes indmarch).

    Jeg har ikke rigtig nogen mening om det moralsk rigtige eller forkerte i den tendens, jeg kan bare konstatere at det produkt selskaberne digitalt kan tilbyde er fuldstændig identisk med et man kan kopiere sig til, og der skal altså andet incitament end lovlydighed til at vende udviklingen.

Lukket for kommentarer.