Mandag morgen i denne uge lukkede jeg min Facebook-konto. Det er en beslutning, jeg har gået og tygget lidt på i et par måneder, men i fredags besluttede jeg mig så for at det var tid, så jeg gjorde opmærksom på mine kontaktoplysninger overfor mine “friends” derinde og lod dem stå weekenden over.
Som sagt lukkede jeg kontoen mandag morgen… Eller, man lukker jo ikke bare sådan uden videre sin Facebook-profil – faktisk har jeg måtte ansøge om at lukke den, og det tager så et par ugers tid inden de gør noget ved det. Det er en klar strategi fra deres side, for de håber på at brugeren når at ombestemme sig inden de 14 dage er gået, og så kan man annullere sin ansøgning.
Der er en del, der synes det er en mærkelig beslutning og de kan ikke forstå hvorfor i alverden, jeg dog vil lukke ned for det sociale netværk. Ikke at jeg behøver at forklare mig overfor nogen, men jeg har nu ikke noget imod det (omend det bliver i kort form her):
- Facebooks regler og betingelser for ejerskab over data er ikke ligefrem blevet bedre med årene. Tværtimod, og jeg ønsker ikke at de skal vide alt om mig og mine “friends“.
- Jeg blev træt af at modtage, hvad der burde være emails, inde på Facebook. For mig var det ikke en ekstra indbakke.
- Jeg er som person nok meget enten/eller, hvilket vil sige at jeg ikke kan nøjes med at følge bare en lille smule med – jeg skal helst læse alle statusopdateringer. Det er ikke specielt fornuftig brug af min tid.
Årsagerne kan forklares meget mere detaljerede, og det gør jeg også gerne personligt, men her på bloggen bliver det altså ikke til mere end ovenstående.
Desuden så synes jeg at Sir Tim Berners-Lee (manden, der opfandt internettet) har en god pointe, når han siger at store, lukkede sites er med til at fragmentere internettet, hvilket er i klar strid med hans intentioner med nettet.
Facebook har helt sikkert bragt en masse positive ting med sig og jeg fortryder overhovedet ikke, at jeg har haft en profil derinde, men jeg har – efter cirka 2.5 år på sitet – valgt at det ikke længere er noget, som jeg får nok ud af.
Vi ses ude i det virkelige liv 😉