Henriette Kjær kvajer sig – igen

Det er ikke mange måneder siden at jeg her på bloggen udråbte de konservatives gruppeformand og politiske ordfører, Henriette Kjær, til et kvaj. Og med god grund viser det sig, for nu er hun igen ude at kvaje sig i pressen.

Efter Brian Mikkelsens udtalelser på det politiske website altinget.dk, hvor han erklærede at hans politiske fremtid afhang af om de konservative var i regering eller ej, og hvor han også lufter mulighederne for at være direktør eller arbejde i udlandet, blev det i medierne opfattet sådan at Brian Mikkelsen kun ønskede at være i politik fremover, hvis han var garanteret en ministerpost. Om det er det, Harry Potter Brian Mikkelsen mente, ved kun han, men det er vel ikke så mærkeligt, at det kan blive opfattet sådan? Læs evt. selv hele interviewet og døm efter bedste evne.

Nå, men tilbage til Henriette, som i lørdagens digitale udgave af Politiken deler sin paranoia med alle os andre og udtaler følgende:

Kommentatorerne er sygeligt optaget af Det Konservative Folkeparti, og det er meget svært at komme med politiske meldinger, når vi bliver bevidst misforstået af nogle kommentatorer, der prøver at være et filter mellem os og vælgerne

Sygeligt optaget? Bevidst misforstået? Bevares, der er ingen tvivl om at de konservative får lidt hug i pressen for tiden, men kunne det mon være selvforskyldt, kære Henriette? Det er ikke kun befolkningen og pressen, der kritiserer de konservative: internt går det heller ikke helt efter Henriettes plan – bl.a. har to af deres fremtrædende folketingskandidater, Mai Henriksen og Mette Abildgaard, skudt med skarpt mod den konservative ledelse i Berlingske Tidende, hvor de siger at partitoppen svigter i ledelse såvel som i at føre konservativ politik. Tidligere formand for de konservative, Torben Rechendoff, er heller ikke tilfreds, da han mener at de konservatives parløb med Dansk Folkeparti er blevet for tæt, og ligefrem har ført til at de konservative er “i lommen på DF”.

Henriette Kjær burde måske kigge sig i spejlet, se på de konservatives resultater og bedrifter over det seneste års tid og derefter skrue lidt ned for paranoiaen.

Henriette Kjær er også et kvaj

Da jeg i sidste uge udråbte Naser Khader til at være et kvaj, havde jeg ingen idé om at de nærmest ville stå i kø i Det Konservative Folkeparti for at få tildelt den hæder, det åbenbart må være at blive kaldt et kvaj.

I dagens net-udgave af Politiken (og flere andre medier) toner den politiske ordfører, Henriette Kjær, ihvertfald frem og kalder danskernes dom over Lene Espersen for “usaglig” og siger bl.a.:

Folk kan jo ikke vurdere, hvordan Lene Espersens evner er, uden at kende hende tæt på.

Lad os bare antage at Henriette Kjær – der selv har haft sit bøvl med pressen før i tiden – har ret i den udtalelse, men gælder den så ikke også, når Lene Espersen udretter noget positivt? Eller er det kun når danskerne er utilfredse med udenrigsministeren, at vi bør kende hende tæt på for at vurdere hendes evner?
Det kan godt være at Danmark er et lille land, men hvis vi skal være tæt på politikerne for at bedømme om de gør det godt nok, så bliver det umuligt at danne sig en mening at stemme udfra.

Henriette er da heller ikke specielt ude med riven efter danskerne – næ, det er altsammen mediernes skyld:

Det er rigtigt, og derfor er det her også alvorligt, at pressen på denne her måde har behandlet de her sager helt useriøst

Det er måske nok useriøst, men er det ikke ligeså useriøst at indkalde en ikke-eksisterende ambassadør?

Der er vist ingen tvivl om at regeringen er gået i offensiven efter Lene Espersens hjemkomst, for istedet for at være ydmyge og undskylde, så har både Lene selv og vores statsminister, Lars Løkke Rasmussen, været ude og sige at Lene Espersen bliver målt på nogle andre standarder end de tre tidligere udenrigsministre. Det er nok heller ikke et dårligt tidspunkt at gå til angreb, når Helle Thorning samtidig er i forsvarsposition over hendes amatør-agtige (og måske ulovlige) fejl overfor skattevæsenet.