Kategorier
medier

Everybody Hates Chris


Chris Rock har i mange år været verdens sjoveste mand – ihvertfald hvis man spørger mig! jeg kan huske første gang jeg lagde mærke til ham var i “New Jack City“, hvor han spillede Pookie, men det var der nu ikke meget morsomt over. Dengang anede jeg ikke, at han oprindeligt var stand-up komiker, men i 1996 var jeg så heldig at fange hans HBO-special “Bring The Pain“, som jeg sidenhen har set en 50-100 gange på mit slidte NTSC videobånd.

Han har medvirket i mange film, og nogle af dem har været ret sjove (“Dogma” f.eks.), imens andre har været lidt sløje (ingen nævnt, ingen glemt), men højdepunkterne har helt sikkert været hans stand-up shows, og siden “Bring The Pain” fulgte “Bigger and Blacker” og “Never Scared“. Derudover havde han et HBO-show som hed “The Chris Rock Show“, og selvom det til tider var morsomt, var det helt klart det forkerte format for Chris Rock. Selvfølgelig er han også blevet hevet ind som vært ved diverse awardshows, bl.a. Oscar-ceremonien – også her har han været skidesjov, men åbenbart lidt for kontroversiel til at man tør gentage seancen.

Nu har Chris så kastet sig over sitcom-genren med sit nye show, “Everybody Hates Chris“, som er en komedie-serie bygget (løst, meget løst!) på hans barndom i Brooklyn. Serien bliver vist på den amerikanske kanal UPN, som vi vist ikke skal gøre os nogen store forhåbninger om at fange herhjemme uanset størrelsen på parabolen! Internettet blev min redning, og jeg har nu set de to første afsnit, og jeg synes fandme at de er grineren – faktisk glæder jeg mig helt vildt se at se det næste, som bliver vist torsdag aften…

Everybody Hates Chris? For nu at citere ham: Not this nigga.

Kategorier
brok tech

MSN – verdens værste software?


Igennem det sidste års tid har jeg brugt Miranda som min IM-klient, idet jeg har venner (yeah right!) på tre forskellige netværk: ICQ, MSN og Jabber. Miranda kan klare stort set alle protokollerne og det er en super lille applikation, som jeg ikke har haft de store problemer med.

Indtil fornylig, altså. Lige pludselig var det begrænset hvem jeg kunne sende til på MSN-netværket, og hver gang fik jeg den samme lorte-fejl-besked: “Message timed out”. Det sjove er så at til tider kom beskeden faktisk igennem, andre gange gjorde den ikke; jeg sad med andre ord altså og var ikke klar over om jeg var igang med en samtale eller ej.

Igår gav jeg så op overfor Mirandas håndtering af MSN, og downloadede MSN-klienten fra Microsoft. Den har jeg tidligere brugt og var egentlig ikke decideret utilfreds med den, men hvorfor have to stykker software installeret, når man kan nøjes med et? Den nyeste version af MSN er dog noget af det værste stykke crap jeg nogensinde har set! Den er cluttered med alskens diverse unyttige features, og ovenikøbet er den plastret til med reklamer, som generer mig på det groveste. Misforstå mig ikke – jeg har intet imod reklamer på hverken nettet eller i applikationer, men de skal placeres korrekt, og det er de bestemt ikke i MSN-klienten.

Men hvad kan man gøre? Hvis Miranda ikke vil håndtere MSN korrekt på min maskine, så er der vel ingen udvej? Der findes godt nok også Trillian som også er en multi-protokol klient, men den koster penge og ved tidligere tests har den vist sig at være lidt bruger-fjendtlig.

Kategorier
tech

Et godt råd til systemadmins

open office logo
Microsoft har i mange år siddet på størstedelen af markedet når det kommer til office-applikationer (tekstbehandling, regneark osv), og det til trods for at de har været ekstremt dyre – både at anskaffe og opgradere. At hele Microsofts Office-pakke samtidig er meget tung at danse med for de fleste systemer står vist også klart for enhver.

Vi er nogen der igennem et stykke tid (ca. 1år for mit vedkommende) har brugt et konkurrerende produkt, nemlig OpenOffice, som for det første er langt hurtigere, for det andet fylder det mindre og sidst men ikke mindst: det er gratis! Og kompatibiliteten er intet problem, for OpenOffice kan nemlig læse alle de gængse dokument-typer, så når jeg får tilsendt et word-dokument, læser jeg det i OpenOffice.

Grunden til at der ikke er nogen firmaer, der er hoppet med på denne vogn er som regel, at medarbejderne kender MS Office og at det er for dyrt at træne dem i noget nyt. Guess what? Nu får alle firmaerne chancen for at skrotte Microsofts Office produkt, for i version 12 af office-pakken er der nemlig radikale designændringer og funktionalitetsændringer, der gør at man under alle omstændigheder skal sende medarbejderne på kursus eller give dem tid til at lære det nye produkt at kende. Hvorfor så ikke snige openoffice ind nu? Jeg kan seriøst ikke se fordelen ved at holde fast i office, medmindre man specifikt snakker om Outlooks integration med Exchange serveren.

Dermed står vejen åben for at firmaerne kan spare en ordentlig røvfuld moneter og brugerne kan blive glade og tilfredse, fordi computeren performer bedre.

Kategorier
brok

Ryd nu det forbandede kryds!


Jeg indrømmer det: det er unfair at en rookie som jeg skal komme og råbe vagt i gevær, men jeg føler mig fandme tvunget til det! Jeg har ikke haft kørekort i så forfærdelig mange år (6), og kan derfor stadig huske enkelte ting fra både teori og køretimer, og en ting jeg tydeligt husker er det øjeblik som alle køre-eleverne frygter: Jeg gik i stå midt ude i et stort trafikeret kryds, da jeg skulle foretage et venstresving. Panikken spredte sig og sveden piblede frem på panden af mig, men det var ikke noget i forhold til det udtryk jeg højst sandsynligvis fik i ansigtet, da al den trafik som havde rødt lys da jeg kørte frem i krydset, valgte at køre frem da de fik grønt. Jeg sad midt ude i krydset imens trafikken susede forbi, og min kørelærer så da også lidt sjov ud – jeg er faktisk sikker på at den hændelse kostede mig et par ekstra køretimer.

Nå, jeg tabte vist lige tråden lidt.. Det jeg egentlig ville sige var: Ryd nu de forbandede kryds, inden I kører ud I dem! I ved nok, hvis der er helt proppet på den anden side af krydset, så bliv holdende på jeres side, istedet for at fare frem og fylde krydset op med parkerede biler. På min daglige tur hjem fra arbejde, kommer jeg hver dag forbi Enghave Station, hvor der pt. er lidt vejarbejde, og folk ser det simpelthen som deres pligt at fylde krydset op! Jeg kunne komme med diverse generelle betragtninger om kvinder, håndværkere og buschauffører, men jeg vil lade være, da det lader til at det er ALLE der ikke forstår reglen.

RYD KRYDSET!

Kategorier
medier tech

Mere pirateri

For lige at følge op på min forrige post, vil jeg da gerne lige dele lidt tanker med jer om mit syn på hvorfor det er gået så forfærdelig galt for musikindustrien – eller, det siger de jo at det er. Men hvorfor? Som jeg ser det er der adskillige årsager til at deres musiksalg er gået støt nedad bakke, og ulovlige downloads er blot en af dem, og måske endda den mindste!

1. Al fokus er på singler, ikke albums
Musikbranchen har forandret sig meget over de sidste 20-30 år, og en af de største forandringer er at folk ikke længere køber albums, men singler.
Dette skyldes flere ting, men en af de største syndere er cd-skiven. Ja, du læste rigtigt, cd-skiven. Med cd-mediet fik den almindelige bruger selv muligheden for at programmere rækkefølgen af et album, eller for at få en sang gentaget igen og igen.

Musikvideoen er også blevet et særdeles magtfuldt våben, og nutidens unge ser MTV, VoiceTV eller hvad de forskellige musikkanaler nu end hedder. På den måde bliver de kun eksponeret for hitsinglerne og aldrig for de numre, der til tider er med til at gøre et album til en fuldendt oplevelse. Før i tiden var der en kanal der hed P3, som var en public-service radiokanal, der spillede al slags musik, så man var garanteret en bred vifte af musik, når man åbnede for radioen – nu kan jeg ikke høre forskel på P3, The Voice, Sky FM og hvad de andre kommercielle stationer ellers hedder. Musikudbuddet er nøjagtig det samme, og her svigter P3 virkelig deres ansvar.
Hvis jeg nu også startede på at skrive om opsamlinger, så ville det blive en virkelig, virkelig lang post, men lad mig blot slå fast at opsamlinger med hits på, ikke ligefrem er gavnlige for den enkelte kunstners album-salg.

2. Kulturelle forandringer
Musik er ikke længere med til at identificere de unge som det var før i tiden. Nu bruger de unge deres opsparede penge på dyrt tøj og mobiltelefoner istedet. Ringetoner og MMS-billeder koster kassen, og det giver mere status blandt unge, end hvis man har det seneste album med den nyeste kunstner stående på hylden. Jeg tror desuden at den nuværende unge generation hellere vil bruge deres “underholdnings-penge” på biografture og DVD‘er end de vil på musik – og hvorfor egentlig ikke? Hvis de som jeg antyder i det forrige afsnit alligevel kun er interesseret i singlerne, kan de jo bare åbne for radioen eller fjernsynet, hvor de er garanteret at det er pop-hits’ne der bliver spillet konstant.

3. Musikbranchen var for langsomme
Siden cd’en kom frem er langt det meste af al musik indspillet digitalt, og branchen har derved haft muligheden for at udbyde musikken på internettet nøjagtig ligeså lang tid som alle de ulovlige fildelingstjenester har eksisteret, men de kom først med da Apple lancerede iTunes, og i Danmark skete det først tidligere på året! Altså dette år, 2005! Napster var populært i 1999! Det er et 6-års forspring til ulovlige downloads! Og hvis der havde siddet et smart hoved i et eller andet pladeselskab og tænkt på de besparelser der er ved at udbyde varen 100% rent digitalt, så var vedkommende kommet frem til at man havde sparet distributionsudgifter (told, transport) og trykudgifter (cd, covers), og derved ville man nok kunne udbyde et album til 40% af normalprisen, hvis ellers man ikke var så forbandede grådige! Desværre for dem, var de ikke hurtige nok, men til gengæld er de jo så hurtige til at skyde skylden på alle andre end dem selv, selvom kunstnerne godt ved at det måske er selskaberne der har været langsomme – læs selv hvad Jokeren og Bent Fabricius udtaler i det nyeste TDC Magasin.

4. Ulovlige downloads
Ja, ulovlige downloads er også skyld i nedgangen af musiksalget. Til gengæld vil jeg mene at ulovlige downloads er en naturlig konsekvens af de tre ovenstående pointer, og de to af dem kunne pladeselskaberne have gjort noget ved. Desuden har internettets udbredelse gjort at det for mange mennesker er den naturlige måde at købe varer på, inklusiv musik. Hvis en person er 15år idag, så har de stort set ikke oplevet en verden uden internet (altså, som de kan huske), og så er det svært at overtale dem til at gå ned i Fona og købe musikken.

Det her er hurtigt skrevet ned, og jeg vil måske redigere lidt i posten efterhånden som jeg kommer i tanker om flere argumenter, men indtil videre tror jeg at I forstår hvad jeg mener. Og hov, læste i Jakobs kommentar til den forrige post? Nej? Ok, så lad mig gentage hvad han skrev:

Det rigtigt sjove er jo at musikerne ikke får en krone af de penge som APG hiver ind: http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=351350.

Kategorier
medier tech

Antipiratgruppen vs Allofmp3.com

Antipiratgruppen er ifølge deres egen hjemmeside:

en sammenslutning af film og musikbranchen, bekæmper ulovlig kopiering og distribution af film og musikværker

De er også en organisation, der bruger skræmmekampagner og løgn for at få folk til at holde op med at downloade musik – lovligt såvel som ulovligt. De har tidligere trukket adskillige folk i retten med spinkle beviser (screenshots som enhver kan lave), og skræmt unge mennesker med trusler om kæmpebøder, så disse anklagede har indgået forlig, selvom deres sag rent juridisk har været god. Desværre har det danske retssystem ikke opdateret deres praksis på det digitale felt, og dermed står APG utrolig godt.

Senest har APG været ude med riven mod den russiske tjeneste, allofmp3.com, som er en musikbutik på nettet, hvor musikken er utroligt billig. Dette mener APG er ulovligt, da tjenesten ikke har nogen aftale med de danske kunstnere, og at brugerne derfor kan straffes for at downloade musikken ulovligt. Kulturministeriet er uenige og forbrugerstyrelsen ligeså, men APG’s propaganda-apparat kører derud for fuld skrue, og i sidste uge var det TV2-seernes tur til at blive skræmt. Her følger en bunke links om sagen:

Ærlig talt: hvis man går en tur i den lokale pladehandel spørger jeg sjældent ekspedienten om kunstneren nu også får sine penge, hvis jeg køber en plade, og lad os antage at jeg spurgte og fik et nej, ville jeg sgu’ nok købe pladen alligevel. Hvordan kan det nogensinde være forbrugerens ansvar at producenten af varen får sin løn? Går du i Bingo Foto til køtilbud og køber et kamera for kr.1,00 spørger du heller ikke ekspedienten om Canon/Nikon nu også får deres penge for produktet!


Jeg bruger allofmp3.com og jeg gør det med god samvittighed – faktisk tror jeg nok at jeg har købt mere musik end jeg ellers ville have gjort, ved at benytte denne mulighed. F.eks. har jeg købt begge Audioslaves albums, alle Foo Fighters‘ albums, det nye Moby album, et par Depeche Mode albums og kender man mig ret, ved man at jeg ALDRIG ville have købt disse albums, hvis ikke det var for allofmp3.com. Ja, jeg har endda købt nogle albums, som jeg i forvejen ejede på vinyl!

Det er på tide at der kommer en ordentlig retssag her i landet, hvor APG’s metoder bliver prøvet af mod en værdig modstander, så vi kan få ryddet lidt op i cowboy-stilen der bliver kørt fra deres side. Og i sidste ende er de jo kun sådan, fordi de godt selv ved at de har sovet i timen og misset en gylden mulighed for at opnå billig distribution og mega-fortjeneste.

Kategorier
brok nothingness

Nedlagt af virus

closeup af influenza-virus
Ja, her vil de computersagkyndige nok skynde sig at råbe at det er min egen skyld, og at jeg skulle have anskaffet mig både en firewall og noget antivirus-software. Inden det kommer så vidt, vil jeg dog gerne lige slå fast at mine computere har det fint. Det er mig der er blevet ramt.

Jeg var til en ganske hyggelig barnedåb igår, og dagen forløb som sådan nogle plejer, men på et tidspunkt blev jeg ramt af en enorm træthed. Først tænkte jeg at det kunne skyldes min store mangel på søvn – jeg havde trods alt kun fået 9 timer 😉 – men da vi kom hjem fra festlighederne, viste det sig at der måtte ligge noget andet bag. Jeg kan ligeså godt sige det som det er, jeg har aldrig nogensinde oplevet noget lignende: det ene øjeblik havde jeg det fint og nød at Viborg smadrede Brøndby 3-1, det næste lå jeg under et tæppe og rystede af kulde, og havde svært ved at glæde mig over FCK‘s opvisning mod FCM. Det var forfærdeligt! Kvalmen trykkede sig på, og jeg var overbevist om at jeg skulle kaste op, men det kom dog ikke så langt.

Resten af aftenen havde jeg det mildest talt elendigt. Jeg frøs og svedte (begge i overdrevet grad), jeg kunne ikke rigtig finde mig til rette, jeg havde ondt i hovedet – og værst af alt: jeg kunne ikke falde i søvn. Idag ser det lidt bedre ud, men da jeg skulle ud efter noget frokost begyndte jeg at kampsvede af en gåtur på 10 minutter. Som regel et sikkert tegn på at influenzaen har sat ind, men det kunne jo selvfølgelig også være alderen der trykker: jeg fylder 30 om præcis en uge.

Kategorier
fodbold

Åh nej


Som jeg skrev i min forrige post måtte Gabriel Heinze udgå af onsdagens Champions League kamp mellem United og Villareal med en knæskade, og de første prognoser lød på en pause på op til 6 uger. If only.

Det viser sig nu at Heinze højst sandsynligvis er ude resten af sæsonen med en korsbåndsskade, og dermed er Uniteds forsvar stærkt svækket. Man kan naturligvis sætte John O’ Shea ned på pladsen, evt. Kieran Richardson, men under alle omstændigheder er det en markant svækkelse. Quinton Fortune har også spillet venstre back adskillige gange, men han er også skadet pt.

L**t. P*s. Fi**e. R*v. [indsæt bandeord efter eget valg her].

Kategorier
fodbold

Så er sæsonen for alvor igang

I denne uge blev UEFA Champions League så for alvor sparket igang, og som så mange andre er jeg nærmest afhængig af lortet. Dog skal det tilføjes at jeg synes formatet er ved at være lidt udvandet og at der er for mange kampe efterhånden – jeg kunne så godt lide det da der var færre hold med og der kun blev spillet bold om onsdagen.


United var på besøg hos spanske Villareal, som bl.a. kan byde på en vis herre ved navn Diego Forlan. Forlan spillede tidligere i United, men slog aldrig helt igennem, selvom han helt sikkert aldrig vil blive glemt for sine to mål mod Liverpool – eller for at løbe rundt i bar mave efter en scoring, fordi han ikke kunne få sin trøje på igen!
United måtte stille op uden flere stamspillere, bl.a. er Gary Neville skadet og Roy Keane måtte også sidde udenfor, hvilket som regel er nok til at gøre mig nervøs! At sidste sæsons bedste spiller, Gabriel Heinze, så måtte forlade banen skadet efter en halv times tid, gjorde bestemt ikke situationen bedre! Kampen lignede fra start en typisk 0-0’er, og det blev den da også, uden at der reelt var nogen åbenlyse chancer til nogen af holdene. Sjældent har jeg set så kedelig en fodboldkamp, og det eneste underholdende var da Rooney fik det røde kort af Kim Milton Nielsen. Ganske fortjent foriøvrigt.


Igår startede så kvalifikationen til UEFA Cup gruppespillet, og her var FCK på en meget svær opgave mod HSV, som på papiret har et helt klart bedre hold og som endnu ikke har tabt i den tyske bundesliga. Det viste sig dog at det lykkedes for FCK at overleve det indledende pres, men HSV kom alligevel foran efter en halv times tid, da et fladt indlæg fandt sin vej til Rafael Van Der Vart, som smart fik bolden ekspederet i nettet med hælen. Der gik dog ikke lang tid inden FCK udlignede, og målet må siges at være i høj, høj klasse. Elrio Van Herden stod i en klump af tyskere og fik driblet sig udenom nogle stykker, hvorefter han med venstreskøjten sparkede bolden over i det fjerne hjørne fra kanten af feltet. KLASSE! Resultatet holdt kampen ud, og FCK står dermed med et rigtig godt udgangspunkt inden returkampen i Parken. Den største overraskelse igår var nok at Carsten Fredgaard var med i startopstillingen, og man kan vist roligt sige at han greb chancen – han spillede en god kamp og lavede flere farlige indlæg. Jeg tilhører en fraktion der mener at Fredgaard ikke har fået nok chancer i FCK, og når hans kontrakt udløber i december er jeg sikker på at vi har set det sidste til ham i den hvide dragt – desværre! Fredgaard besidder mange af de kvaliteter som jeg mener en venstre wing skal have: han er hurtig, han kan lave indlæg og han tør udfordre. Desuden er han farlig på dødbolde, så for min skyld må han gerne få chancen igen, hvilket Hans Backe da også antyder kan ske allerede på søndag.

Min holdopstilling til på søndag:
Jesper Christiansen
Lars Jacobsen – Bo Svensson – Michael Gravgaard – Andre Bergdølmo
Thomas Røll – Michael Silberbauer – Tobias Linderoth – Carsten Fredgaard
Peter Møller – Alvaro Santos

Skal der ændres på ovenstående er det nok gårsdagens helt, Elrio, der presser sig på, og det vil så gå ud over enten Fredgaard eller Røll, medmindre man stiller i en 4-4-1-1 og lader Alvaro ligge alene på toppen med enten Røll eller Elrio lige bagved.

Kategorier
brok kimblim.dk

Det er sgu’ da ironisk!?!

Jeg sendte igår en mail til Cliche, hvor jeg opsagde mit webhotel hos dem. Idag har jeg så modtaget en mail, hvori de bekræfter min opsigelse – nederst i emailen er der dog noget der ligner en standard “kunden-har-opsagt-sin-service”-svada:

Vi forsøger altid at forbedre vores services og support derfor kunne vi godt tænke os at høre hvorfor du har valgt at opsige din serviceaftale her hos os. Gennem dine forslag håber vi på at kunne forbedre vores services og ønsker dig selvfølgelig velkommen tilbage som kunde hos os en anden gang.

Tja, lad mig nu se – hvorfor mon? Jeg har svaret dem tilbage og henvist til min originale post om emnet..

Prøv foriøvrigt at søge på Google efter “cliche stinker“.