The Big Blog of Nothingness

Alle der har været i New York kender situationen: man er på vej ind i en butik, men man bliver nærmest overfaldet af en ivrig butiksassistent, der mægtigt gerne vil holde ens taske for en, imens man kigger på sortimentet. Ja, nu er det ikke så meget et tilbud, det er faktisk et krav. For i New York har man nemlig valgt at stemple alle shoppere som potentielle butikstyve, og derfor kan man ikke få lov til at have sin taske med ind i nogen butik, hvilket er ret irriterende. Nej, det er ikke irriterende fordi jeg gerne vil stjæle, men fordi at jeg har nogle ting i min rygsæk som jeg ikke vil miste, og ligeså lidt som butikken stoler på mig, ligeså lidt stoler jeg på den.
Det er dog lykkedes mig at medbringe min rygsæk i langt de fleste butikker på denne tur, nok mest fordi jeg har en speciel taktik/teknik med at brase ind i forretningen og få overstået de første 5-6 meter på rekordtid, samtidig med at jeg kigger i modsat retning af personen, der er udset til at fratage mig min rygsæk…

Lidt i samme boldgade (eller ej..), vil jeg da lige nævne den måde drikkepenge-systemet foregår på herovre. Hvor man i Danmark betaler drikkepenge for god service der allerede er blevet givet, betaler man herovre drikkepenge på forhånd, for at opnå den gode service! Det har før bragt mig ud i en diskussion med en dørmand på en klub – situationen er som følger: Jeg bestiller en cola i en bar, hvorefter bartenderen (en pige) tager et glas frem, som hun derefter hælder ca.25 cl cola op i fra en 2-liters flaske, rækker mig glasset og siger prisen. Jeg giver hende det nøjagtige beløb, hvorefter dørmanden – som iøvrigt må have haft en stille aften, for han står i baren ved siden af mig – spørger mig, hvor jeg kommer fra. Jeg svarer ham, og spørger hvorfor han er interesseret i lige præcis den information, og han svarer med et spørgsmål: “Bruger man ikke drikkepenge, der hvor du kommer fra?“. Det kan jeg jo kun svare at det gør man, men det undrer ham meget, for jeg gav jo ikke bartenderen nogen drikkepenge? Korrekt. Jeg forklarer ham at hvis hun skulle gøre sig fortjent til drikkepenge, så ville jeg gerne have haft både is og citronskive, for ikke at nævne cola, der ikke var flad fordi det kom fra en kæmpe flaske. Nå ja, og så havde det da ikke gjort noget, hvis jeg havde fået et smil sammen med bestillingen. Nu var dørmanden nærmest vred, for jeg måtte da kunne se at hvis jeg havde givet bartenderen drikkepenge, så var min næste cola blevet serveret præcis sådan… Diskussionen forsatte i et par minutter, hvorefter jeg fik klar besked på at drikkepenge ikke var en frivillig ting for mig resten af aftenen…

Jeg blev ringet op igår eftermiddag af en af mine venner, der ville tjekke om jeg var i live – nu havde jeg trods alt skrevet et indlæg om dagen de første par dage i New York, og nu var der altså gået to dage uden nyt fra fronten. Om det var fordi jeg havde skrevet, at jeg var i Harlem og Brooklyn at knægten blev bekymret ved jeg ikke, men der var ingen grund til bekymring. Jeg har det fint, tak..

Onsdag aften tog jeg ud til min søster i Rockaway (som ligger i New Jersey), og kom til et hus fyldt med gæster – Min fætter, hans kone og deres tre børn var nemlig også på besøg, så der var godt fyldt op. Børn er faktisk en ret krævende ting, kan jeg godt oplyse til dem, der ikke ved det. Ikke så meget fordi de har mere energi end en selv, men mere at man hele tiden skal være bevidst om hvad de foretager sig, så man ikke lige pludselig står med et nedbrændt hus eller lignende…

Vi har hygget os og fået fortalt en masse røverhistorier de sidste par dage, men idag tog fætteren og hans familie så videre – de skal være her i landet i fem uger, så det er en god lang ferie, omend han også skal lave noget arbejde herovre. Det er meget mærkeligt at man sådan mødes i USA, når man kun bor 45min. kørsel fra hinanden hjemme i Danmark, men i vores familie har vi aldrig været rigtig gode til at holde kontakten ved lige, og det er mindst et halvt år siden, at jeg sidst var i Ølstykke og besøge dem. Værre er det dog med min anden fætter, der bor 10min. væk fra mig, og i forrige uge var jeg hjemme hos dem og se deres søn, Winston, for første gang. Winston er over to år gammel. Det er sgu da for dårligt, og noget som jeg er nødt til at gøre noget ved…

Jeg har ikke uploadet nogen nye billeder – mest fordi det nok ikke er så interessant for jer andre at se alle ungerne skabe sig tossede.

Jeg nåede aldrig til Brooklyn igår – af flere årsager. Først og fremmest kunne jeg ikke huske hvilken subway-station jeg plejer at stå af på, når jeg skal til Fulton Mall, dernæst orkede jeg det bare ikke. Istedet endte jeg med at gå lidt mere rundt igår, og på et tidspunkt sad jeg i solen på Union Square, hvilket helt klart var dagens højdepunkt. Det er som om foråret for alvor er kommet til New York, og Union Square var fyldt med skatere, musikere, studerende og andet godtfolk, der – som jeg – bare ville nyde solen.

Da jeg vågnede her til morgen valgte jeg dog at idag skulle det være, og at jeg skulle forbi Brooklyn. Først tjekkede jeg ud fra hotellet og fik parkeret min bagage for den uhyrlige sum af $4. Sjovt at de ikke kan holde ens bagage gratis, når man har betalt cirka kr.1000,- pr. overnatning. Ikke at de $4 vælter ens budget på nogen måde, men det virker bare så forbandet småligt af et hotel at tage penge for den slags.

Nå, jeg fik bevæget mig ned i undergrunden og taget et tog mod Brooklyn, og jeg valgte at min endestation skulle være Borough Hall, som jeg mente lå i nærheden af Fulton Malls mange butikker. Bingo! Det var det helt rigtige stop, og jeg stak hovedet op i solen. Ja, ikke noget med at gå rundt indendørs i det her vejr, for Fulton Mall er ikke et normalt mall, men snarere en slags shopping-gade fyldt med sneaker-forretninger og tøj-forretninger, hvilket resulterede i at jeg nu render rundt med et par nye sko under armen… Sjovt nok købte jeg et par sko på tilbud til $29 i samme forretning sidst jeg var her, og denne gang slap jeg også med $29 – Må vist hellere tage herud igen næste gang, jeg er i byen.

Angående den meget mærkelige titel på dette indlæg, så skyldes det at jeg ude i Brooklyn stod og ventede på grønt lys, da jeg kom til at nyse. Intet underligt i det, men det var straks mere underligt at en dame ved siden af mig valgte at sige “Bless You“, som jo er det engelske svar på “prosit”. Nå ja, underligt er selvfølgelig et stærkt ord, men i New York, og måske især Brooklyn, er det ikke ligefrem den slags venlighed man støder på dagligt. Og på den måde fik jeg også et smil på læben idag, for høflighed og flinke mennesker har en tendens til at smitte positivt af på mit humør.

Husk: Gårsdagens billeder er oppe på 23hq!

Det er ved at være frokosttid, men jeg kan jo ikke gå ud og spise med god samvittighed, hvis jeg ikke har opdateret mine kære læsere (bør jeg mon skrive det i flertal?) med hvad jeg går og foretager mig…

Igår fortsatte hvor jeg slap inden jeg bloggede, så jeg begav mig videre rundt i byen – faktisk endte jeg med at regne ud at jeg havde gået ca.160 “blocks”, hvilket faktisk er ret meget! Jeg ville have omregnet det til kilometer, men jeg kunne ikke lige få map24 til at lystre. Undervejs på min gå-tur kom jeg forbi Manhattan Mall, og imens jeg var indenfor gik der pludselig en brandalarm. Folk tog det helt stille og roligt og kiggede videre i de butikker, hvor lyset ikke var gået, så jeg tog det også helt roligt. Fem minutter senere kom der så en stemme over højtalerne, der fortalte at de havde fundet kilden til alarmen, og at der ingen grund var til at evakuere bygningen. Evakuere bygningen? Der var ingen der var igang med lige netop dét, og folk var nærmest bare lidt sure over at nogle af butikkerne lukkede pga. strøm-mangel. Anyways, brandvæsenet kom drønende udenfor og der var da også lidt røg oppe på taget, så der har nok været et mindre bål et eller andet sted.

Dagen bragte mig også forbi Times Square, hvor MTV jo optager deres TRL. Det betyder at der står tusindvis af skrigende teenagere og håber på at der kommer en kendt hen til et vindue og vinker.. Det gjorde der så tilfældigvis imens jeg gik forbi, og det var på denne dag Ashton Kuchter. Senere skulle LL Cool J komme forbi, men jeg har bedre ting at foretage mig end at stå og vente på at se en kendt i et vindue, så jeg røg videre.

Om aftenen gik jeg i biografen og så “V for Vendetta“. En ganske udemærket film på sin helt egen måde, og man er på intet tidspunkt i tvivl om at det er de samme som der stod bag “The Matrix“, der har været igang.

Her til morgen startede jeg på en lille diner med nogle pandekager, og tog derefter subway’en op til Harlem. Bare rolig, det er ikke den “slemme” del af Harlem, bare 125.gade, som efterhånden er blevet til et shopping-mekka, men det er som en helt anden by end downtown Manhattan – stemningen er helt anderledes. Det kan vist ikke beskrives, det skal opleves…

Nu sidder jeg så og overvejer om jeg skal tage en tur til Brooklyn og kigge mig omkring derude…

PS.: Billeder fra igår er uploadet!

Jeps, så sidder jeg så her på en af de utallige Starbucks og nyder godt af en eller andens trådløse netværk..

Turen herover var pænt lang, især fordi der var en mellemlanding i Amsterdam. Normalt flyver jeg direkte med SAS, men da jeg var så sent ude med at booke min billet, måtte jeg flyve med KLM, som så mellemlander. Ikke at det er det store problem, men det betød 3 timers ventetid i Holland, og lufthavne er bare generelt kedelige. En anden ting det betyder er at man flyver med mange flere nationaliteter – tager man turen direkte fra Kastrup, kan man være ret sikker på at det hovedsagligt er danskere, der har taget turen, naturligvis krydret med enkelte svenskere og lidt amerikanere. På turen fra Amsterdam var der tyskere, svenskere, danskere, russere, hollændere og amerikanere – og det var på de tre rækker omkring mig!

KLM tager helt sikkert prisen for bedste inflight entertainment system! Hver person kunne frit vælge hvilken film vedkommende ville se og hvornår. Og hør nu her: der var 84(!) film at vælge imellem, lige fra de nyere (“Fun with Dick and Jane“) til klassikere som “The Godfather” og “The Usual Suspects“. Mit valg faldt på “Crash“, som var intet mindre end fremragende. Desværre valgte russeren foran mig at lægge sit sæde helt ned, hvilket betød at min skærms kontrast var ret dårlig, hvilket er et punkt KLM gerne lige må forbedre… Jeg synes også at der var ret lidt plads til mine ben i forhold til SAS’s maskiner, men jeg klarede den da.

Ved ankomsten til Newark lufthavn var der de sædvanlige køer ved immigrationen, og jeg fik lige taget mine fingeraftryk inden jeg kunne hente min bagage – men det er nu standard, så det var ikke fordi jeg lignede en terrorist eller noget. Mere end sædvanligt altså.

Ankom til hotellet med en lufthavns-shuttle, og fik checket ind, hvorefter jeg fandt mit værelse på 14.etage og der gik ikke lang tid inden jeg faldt om. På det tidspunkt var klokken 24:00 lokal tid, men det svarer jo så til kl.6 om morgenen dansk tid, så det var en lang dag… Fordelen ved mine flytider er så at jeg ikke kommer til at lide af jetlag.

Her til morgen stod jeg op, fik købt en bagel og en kop kaffe, hvorefter jeg på gå-ben begav mig mod downtown, hvor jeg befinder mig nu. Vejret er ret forårs-agtigt, og som altid er der meget varmt inde midt i byen, så jeg har for første gang i år ingen jakke på – yay! Resten af dagen kommer nok til at gå med mere spadseren rundt, noget som jeg altid gør når jeg er i New York, da det helt sikkert er den bedste måde at finde nye lokationer på. Det kan dog være at jeg på et tidspunkt tager en pause og finder en biograf…

Stay tuned for flere updates fra The Big Apple. Billeder følger senere over på 23hq..

På fredag var det egentlig meningen at jeg skulle have været på en tur til Asien, nærmere bestemt til Singapore, hvorefter jeg skulle forbi Borneo og dykke, se gorillaer og hvad man ellers kan finde på i det område. Den tur er aflyst. Ja, du læste rigtigt. Aflyst. Grunden hertil skal findes i at turen blev bestilt for laaang tid siden sammen med min daværende kæreste (og hendes storebror), og nu hvor vi ikke er kærester mere, blev vi enige om at jeg ikke skulle tage med. Jeg kunne selvfølgelig godt have fløjet til Singapore og selv rejst rundt i Asien, men jeg er elendig til at skabe kontakt med folk, jeg overhovedet ikke kender, så det ville nok have endt i tre ugers ensomhed – omend ensomhed under fede forhold.

Istedet har jeg købt en billet til New York, så jeg kan komme over og besøge familien derovre. Der er absolut ingen planer for turen, udover at jeg de første tre dage skal bo på hotel på Manhattan.. Jeg har tænkt på et par koncerter (Ghostface Killah, LL Cool J, Talib Kweli), men der er som sagt ingen faste planer endnu, udover at jeg rejser søndag og kommer hjem to uger senere.

Ønsk mig god tur og følg med her på bloggen eller på mit 23hq fotostream, hvor jeg vil forsøge at opdatere jævnligt.