Jeg har her på det sidste været igennem den langsommelige og meget kedelige proces, det er at erhverve sig en ny bolig. Ja, det er så stadig ikke faldet helt på plads, men det er vist så tæt på som det kan være, og det skal I nok få meget mere om på et senere tidspunkt.
Nå, for at købe en ny lejlighed skal man jo have en pose penge med, og selvom jeg er i den ekstremt lukrative it-branche, så står jeg ikke lige med alle pengene kontant, for jeg har jo brugt en hel del på hurtige damer og uendelige mængder kokain, så jeg skulle ud og finde en bank, der kan se noget økonomisk potentiale i at låne mig et par millioner eller det der ligner. Bemærk iøvrigt at der i dette afsnit er en hel del fiktion, som bygger på folks stereotyper og opfattelser af it-branchen, og det betyder blandt andet at I kan stryge ord som “ekstremt lukrative”, “hurtige damer” og “uendelige mængder kokain”.
Min nuværende økonomiske sparringspartner er internet-banken Skandiabanken, og dem er jeg meget tilfredse med, men eftersom de udelukkende er internet-baseret, er der ikke en fysisk person som jeg kan sætte mig overfor og snakke bolig med, og det har jeg brug for, da jeg ikke – igen mod folks forventning – er altvidende. Ok, det tror folk ikke om mig, men der er ingen der siger, at min blog skal være 100% non-fiktion, vel?
Jeg spurgte mig lidt frem, men endte til sidst med bare at bestille en tid hos en bankrådgiver i en tilfældig bank, og den tilfældige bank blev Jyske Bank. Jeg var selvfølgelig godt klar over at de lige havde re-lanceret sig selv som ung og hip, men jeg tænkte at det nok bare betød, at man blev budt på en Latte istedet for en kop sort kaffe – WRONG! Jeg ankom til Jyske Banks filial på Falkonér Alle og blev budt velkommen af en dame, der vist skulle være en slags receptionist, og hun bad mig tage plads indtil rådgiveren var klar, hvilket var ganske kort tid efter. Hun kom hen og præsenterede sig, og førte mig ind i et mødelokale, hvor der hang en 42″ plasma-skærm, hvorpå der stod “Velkommen til Jyske Bank, Kim Johannesen“. Nogen vil måske mene at det er god stil, men jeg synes mere det virker lidt akavet og popsmart. Oh well, det skulle naturligvis ikke betyde noget for mit valg af bank…
“Har du nogensinde været i Jyske Bank før?” spurgte den unge dame mig, og da jeg vovede at svare “Nej“, fik hun hurtigt guidet mig ud på en rundvisning af banken(!). Helt ærligt, en rundvisning af banken? Jeg er helt ærligt ligeglad med hvordan banken ser ud, men jeg fulgte da med.. Det jeg blev præsenteret for var intet mindre end en farce, jeg ikke har set lignende siden de glade dot.com-dage:
- “vi har runde borde fordi det fremmer kommunikationen”
- “her er ‘spørge-baren’, hvor man kan spørge om hvad som helst”
- “her er kaffebaren – du er altid velkommen til at komme ind og få en kop kaffe”
- “Prøv at scanne den her pakke, så kan du få info om kassekredit”
I det hele taget var det en meget tynd kop PR-te, jeg blev budt på, og et eller andet sted virkede det heller ikke som om, at den stakkels rådgiver helt troede på det budskab, hun stod og skulle sælge – hun ville garanteret bare gerne snakke økonomi, hvilket vi da også returnerede til mødelokalet for at gøre, men på det tidspunkt var slaget tabt for Jyske Bank. Vi snakkede godt nok om penge og en fremtidig plan, men når jeg kigger på det i bakspejlet, så kan der kun være en årsag til at jeg ikke på det her tidspunkt forlod banken: Jeg var rystet. Dybt, dybt rystet!
Da jeg et par dage senere skrev en mail til rådgiveren, skrev jeg helt præcist følgende:
Hej XXXXX,
Tak for mødet i fredags.
Efter nærmere overvejelse har jeg besluttet mig for ikke at vælge Jyske Bank som min nye bank, og jeg vil derfor aflyse vores møde torsdag den 26/10.
Jeg må indrømme at det nye, smarte koncept var lidt for poppet til mig, og jeg synes ganske simpelthen ikke at banken virker seriøs.
Beklager hvis jeg har spildt for meget af din tid,
mvh
Kim Johannesen
Selv synes jeg at det er en god mail – den er informativ og forhåbentlig er det en mail, som de kan bruge konstruktivt når de på et tidspunkt skal vurdere deres nye koncept. De ved da ihvertfald at det for nogen virker poppet og useriøst. Det useriøse forsætter så i og med at de ikke har svaret på mailen – det synes jeg er dybt useriøst, om ikke andet så for at bekræfte at mødet er aflyst…
Jeg endte med at tage en tur forbi Nykredit, som – ligesom Skandiabanken – er internetbaseret, men har rådgivningscentre, og dermed er helt perfekte for mig. Da jeg så også er endt med en utrolig sød rådgiver, der virker seriøs og samtidig er hjælpsom og følger op på tingene, kan jeg vist kun være tilfreds.
