Kategorier
fodbold nothingness

Mon han kan stå under Rihannas Um-be-rella

José Antonio Reyes, der pt. er ejet af Arsenal, men som var lånt ud til Real Madrid sidste sæson, håber meget på at gøre skiftet permanent. Personligt er jeg fuldstændig ligeglad med hvor han ender med at spille, men jeg faldt lige over en artikel, hvor han forklarer hvorfor han aldrig rigtig faldt til i England:

The rain was one of the main reasons why I didn’t adapt well to that country

Man kan godt forstå at nogen mennesker har svært ved at tage fodbold seriøst, når det er sådan en bunke primadonnaer der løber rundt på banen.

Overskriften til dette indlæg refererer naturligvis til denne sommers helt store hit, nemlig RihannasUmbrella“.

Kategorier
fodbold

CHAMPIONS

Alex Ferguson skåler på sit 9.mesterskab
Så blev United mestre her til aften, da Chelsea ikke formåede at vinde over Arsenal – det er så nok første gang i mange, mange år at jeg har været glad for at Arsenal fik point.
Iøvrigt må jeg trække en af mine tidligere udtalelser tilbage, for Jose Mourinho lover United at de nok skal lave en æresport for dem. Men de er stadig et hold uden klasse, og nu også et hold uden mesterskabet!

Kategorier
fodbold

Chelski – en klub uden klasse

John Obi Mikel fra Chelsea:

Vi fortjener at vinde titlen pga. vores hårde arbejde, vores viljestyrke, vores skadeskrise og så videre. Jeg synes United har været heldige på visse tidspunkter i denne sæson, imens vi har haft en lang skadesliste at kæmpe med. I det store hele har vi været det bedre hold.

(kilde: The Sun)

Man kan sige meget om Chelsea, men de kan fandme komme med dumme udtalelser, og det gælder åbenbart ikke kun manageren.

Hvis vi skal sammenligne skadeslister, så kan vi jo kigge over hele sæsonen, hvor Uniteds fysioterapeut har haft rigtig travlt:

Bevares, Chelsea har også haft deres skader, det er der ingen tvivl om, men det hold, der ligger nr.1 efter 38 runder har fortjent at vinde titlen. Punktum. Efter 35 runder er det hold Manchester United, og hvor jeg dog håber at de kan slå bysbørnene fra City her om et par timer, samtidig med at Arsenal meget gerne må vinde over Chelsea imorgen, for så bliver United mestre. Og så er det Chelsea-spillernes tur til at hylde United-spillerne, men så meget klasse tvivler jeg på at de har, selvom United viste dem respekten for to år siden.

Kategorier
fodbold

Den gode uge forsætter

Cristiano Ronaldo
Jeg har tidligere harceleret over Cristiano Ronaldo, og selvom jeg fortsat ikke synes særlig godt om hans personlighed, har jeg for længst måtte overgive mig til hans evner på banen. Han har i denne sæson været verdens bedste fodboldspiller – blot min ydmyge mening – og derfor er det da også fantastiske nyheder, at han netop har forlænget kontrakten med Manchester United, så den nu løber frem til 2012.

Kategorier
fodbold

Syv Fucking Et

United - Roma 7-1

Kategorier
fodbold

Liverpool 0 – 1 Manchester United

Ryan Giggs

United tog idag et kæmpe skridt mod det engelske mesterskab da de – ekstremt heldigt, skal jeg indrømme – slog LiverpoolAnfield Road. Liverpool dominerede store dele af kampen, men i det 91. minut dukkede John O’Shea op og sparkede en ripost i nettet. Fantastisk!

Endnu mere imponerende er det at tænke på at Ryan Giggs nu har spillet 700 officielle kampe for Manchester United! Det er altså de færreste spillere, der overhovedet får spillet 700 kampe på højt niveau i deres karriere, og så er det altså vildt at man kan gøre det for én klub. Paul Scholes og Gary Neville er også godt med med hhv. 523 og 536 kampe.

Iøvrigt: en af de ting, jeg har lagt mærke til ved United i år, i forhold til de sidste par år, er at team spirit’en (som de så fint siger i udlandet) lader til at være bedre end nogensinde, tydeligt illustreret ved de jubelscener der foregår når holdet scorer et vigtigt mål (som i sidste uge mod Fulham) eller når kampen er vundet (som i dag).

Kategorier
fodbold medier tech

Chelski – øv føj

På søndag er det tid til et brag af dimensioner, når Manchester United tager imod Chelsea på Old Trafford. Nr.1 mod nr.2, og her snakker vi ikke kun om stillingen i Premier League, men generelt på alle fronter – Hvis Chelsea altså er så højt oppe 😉

På grund af weekendens kamp har der været en del skriveri i pressen de sidste par dage, bl.a. har slimede, klamme Peter Kenyon erklæret at Chelsea vil være verdens største klub i 2014. As if. Det kommer ikke til at ske, faktisk kunne man godt forudse det modsatte, nemlig at når ham russeren begynder at kede sig, så går Chelsea i hundene og må en tur ned i bunden af de engelske ligaer.

Nå, men Kenyon fik også lige hypet Chelseas nye hjemmeside, og jeg måtte – som den professionelle webudvikler jeg nu engang er – lige se hvordan det så ud. Oh boy. Hvem de end har hyret til det job, har gjort det som adskillige klubber (i forbindelse med salg af spillere) verden over allerede har gjort én gang: rippet Chelski for penge. Produktet er elendigt, se lige forsiden en gang, og prøv at køre din mus henover de fire lilla kasser. Nummer to virker ikke, vel? Altså kan man ikke se siden, vel? Sådan så jeg det ihvertfald, eftersom det er sådan en trin-for-trin ting. Problemet er bare at kasse nummer to slet ikke skal blive en anden farve når man ruller hen over den! Det er altså forvirrende for brugeren. Nå, men jeg fik så klikket mig videre til den version, der angiveligt skulle være lavet med det mest moderne teknologi internettet har at byde på (onde, onde flash). Ser du, jeg har nemlig al den teknologi installeret på min computer, så jeg vil da gerne have den bedste oplevelse…

Holy smokes! Når man så er kommet indenfor i varmen, vil man blive mødt af et website der er så tudegrimt og 2002-agtigt at jeg aldrig har set noget lignende! Navigationen er popsmart og grim – for ikke at sige direkte uforståelig for almindelige internetbrugere, og når man tager en gennemsnits Chelsea-fan, så ved man jo godt at det ikke er studenterhuen der trykker. Ok, jeg generaliserer lidt, men I kan ta’ det. Det’ gas! Sitet er ihvertfald en decideret bundskraber hvis du spørger mig, men hvad kunne man også forvente af en klub et firma der er baseret på russiske mafia-penge? I det mindste er der en text-only version, men den er der nok ikke mange der vælger at bruge..

Fodbolden er selvfølgelig det vigtigste, men det er jo rigtigt nok hvad Ronaldo siger – der er bare ikke samme spænding og intensitet, som når United møder Arsenal, Liverpool, Leeds eller Manchester City. Og så kan vi jo så konkludere at Chelsea bare er en ligegyldig klub i det lange løb. Det kan godt være at de er gode og at de vinder nogle titler, men de er ligegyldige.

Kategorier
fodbold

En god weekend

Scholesy jubler

Ord er overflødige

Kategorier
fodbold

FCK gjorde det fandeme!

Ja, tillad mig at bringe et billede fra EB’s netavis:
FCK gjorde det fandeme

Det er en stor, stor aften!

Kategorier
fodbold

Dø Ronaldo, Dø!

Ronaldo skal dø
For mindre end to uger siden, indrømmede Cristiano Ronaldo at han gerne ville til Real Madrid.

For mindre end to uger siden, gjorde Ronaldo alt hvad han kunne for at få smidt en holdkammerat ud – hvorefter han blinkede stolt til bænken, da det var lykkedes.

Nu siger selvsamme Ronaldo så, at klubben skulle have støttet ham offentligt, og eftersom den ikke gjorde, er han nødt til at skifte til Real Madrid.

Er det bare mig, eller er Ronaldo ikke personificeringen af ALT hvad der er galt med fodbold idag? Jeg ved godt at han er mange penge værd, men klubben burde fandme bare smide ham på reserveholdet i den tid der er tilbage af hans kontrakt (4 år) – så kan han fandme lære det. F**king møgunge. Tænk sig at den mand har båret Uniteds magiske nr.7 🙁

Fik lige dette billede tilsendt af en gammel kollega:
Rooney and Ronaldo

Som jeg har skrevet tidligere her på bloggen, så har jeg ikke været alt for vild med dette VM, så mit yndlingsøjeblik indtil videre må næsten være da Ronaldo begyndte at tude, efter at Portugal havde tabt semifinalen. Men det er tæt efterfulgt af “FCK”-målet, hvor Linderoth lægger op til Allbäck.