Kategorier
tech

Nyt legetøj: W960i

w960i

Midt i al iPhone-hysteriet har jeg anskaffet mig en ikke-iPhone, nemlig en Sony Ericsson W960i, som er en walkman-telefon med 8GB indbygget hukommelse. Derudover har den små dejlige ting som WiFi og touch-screen – for ikke at nævne en Sony-specialitet: Jog-Dial hjulet.

Første indtryk er ikke vildt positivt, for telefonen kommer nemlig med Symbian styresystemet, og det er ikke specielt hurtigt (for nu at udtrykke det mildt). Der er en masse ting man skal vænne sig til, men jeg tror det bliver en ok telefon i længden. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke ville have en iPhone, men hvis den næste generation har MMS og 3G-understøttelse kan det godt være at jeg skifter mening, for jeg må indrømme at min iPod Touch (som jeg har hacket), er ualmindeligt lækker. Dens touchscreen er – som man siger i det store udland – head and shoulders above the competition.

Største ulempe indtil videre må være at den ikke kan sync’e med MyPhone Explorer. Øv.