Historien om vores bil

Louise mente at vi skulle have en lille bybil (Fiat Punto blev nævnt adskillige gange) som man nemt kan parkere overalt – En pointe som jeg synes var god, når man tænker på kvinders evne til at parallelparkere. Jeg mente at vi skulle have en stationcar, hvis vi nu en sjælden gang skulle transportere store ting eller hvis Louise besluttede sig for at køre en tur i IKEA (det gør kvinder ofte). Jeg havde også den idé at vi kunne købe en total skramlekasse som var lidt sjov og vakte opsigt, og her var mit klare valg en Lada Niva, som er en slags firhjulstrækker der ligner en Fiat 127 på meget store hjul; med andre ord: ikke ligefrem nogen Hummer, men en skidesjov bil at se på.

Stationcar eller bybil? Det blev et kompromis. Til sidst købte vi en Mercedes A160, som har alle de egenskaber en bybil skal have (lille) og derudover besidder den fantastiske feature at man kan tage bagsæderne helt ud med et snuptag, så man dermed står med en stationcar-agtig bil. Utrolig hvad tyske ingeniører kan gøre for dig! Det skal lige tilføjes at vi naturligvis købte den brugt, da vi trods vores utrolig succesfulde karrierer indenfor den gyldne IT-branche (Ironi kan være anvendt) endnu ikke er blevet millionærer.

Oh well, nu har vi haft bilen i lidt over et halvt år og vi er meget glade for den, men – Der er altid et men! – den har faktisk haft en lidt underlig lyd som var lidt foruroligende og som vi har været alt, alt for dovne til at gøre noget ved. Igår kørte jeg den så til mekanikeren og han skiftede noget ophæng af en slags. Eller, det sagde han ihvertfald, og det er jo nemt nok når man står overfor en kunde, der ingen forstand har på emnet whatsoever. Nå, men ophænget blev ihvertfald skiftet, og han benyttede lige lejligheden til at skifte bremseklodserne foran også, da de var fuldstændig døde – noget jeg faktisk havde lagt mærke til, da bilen trak til højre hver gang jeg bremsede.

Turen hjem fra mekanikeren var fantastisk – ikke en lyd overhovedet! Det var smukt ligepludselig at kunne høre hvor dårlig kvalitet vores bilanlæg er, istedet for en klonk-agtig lyd, hver gang jeg kørte over en forhindring på størrelse med en birkes. Imorges sætter jeg mig så ind i bilen og kører mod mit arbejde og her er det så at den tyske ingeniør-kunst igen imponerer mig, men denne gang er det med en sjov lille lampe, der lyser hver gang jeg bremser. Det viser sig så at betyde at “Bremsebelægningen er slidt. Kontakt et autoriseret Mercedes-Benz værksted hurtigst muligt”. Verdammt! Jeg er fortsat på vej mod arbejde og holder for rødt, da jeg lægger mærke til at forruden er lidt beskidt, så jeg gi’r den naturligvis fuld gas med sprinklervæsken. Der kommer bare ikke noget sprinklervæske ud, men viskerne kørte da som de skulle. Verdammt igen! Nå, men et hurtigt opkald til min meget venlige mekaniker, der mener at en ledning må være kommet i klemme og at det kan fixes på et par minutter, så det er ikke noget stort problem.

Nu skulle man så tro at bilen har det som blommen i et æg, men den skal faktisk til mekanikeren igen den 12.september. Der er som sådan ikke noget seriøst i vejen med den, bortset fra at en morgen da jeg kom ud og skulle på arbejde, var der nogen der meget venligt havde set en cykel stå helt alene og fortabt i nærheden, og besluttet sig for at den måtte høre til vores bil, så den var blevet kastet op på køleren, hvor den nu lå og nød morgensolen. Problemet var naturligvis at turen op på køleren var gået via højre fordør, der var blevet både bulet og ridset, imens kølerhjelmen lignede en bebumset teenager med lange rifter efter mislykket barbering. Behøver jeg nævne at jeg var lettere arrig over hærværket?

Min arrighed blev ikke mindre, da jeg ringede til politiet for at melde episoden. Den ellers rare politimand mente ikke at jeg behøvede at melde det, da “der alligevel ikke er en chance for at finde gerningsmanden”. Nej, men mit forsikringsselskab vil måske gerne have en politianmeldelse? “Nej, det er meget gammeldags”. Ok, men vil statistikken over kriminaliteten i området ikke lyve, hvis sådanne ting ikke bliver skrevet ind i systemet? Og hvis nu det var gået ud over flere i området, ville man måske kunne spore hvor hærværksmændene gik fra og til?
Til sidst tog politimanden imod min anmeldelse. Tror jeg nok. Jeg har ihvertfald ikke modtaget en kvittering på det endnu, og det er tre uger siden.

Jeg elsker vores bil.