For cirka to års tid siden var jeg en tur på Filippinerne, og i den forbindelse skulle jeg vaccineres mod diverse sygdomme. Normalt kan man blive stukket hos sin egen læge, men jeg valgte (hvorfor husker jeg ikke) at køre en tur ud til Rejseklinikken i Charlottenlund, og jeg husker egentlig ikke meget mere end at det var to utrolig søde mennesker, det gik meget hurtigt og gjorde overhovedet ikke ondt. Idag er jeg så blevet mindet om hvorfor Rejseklinikken var et godt valg, for jeg modtog nemlig en email fra dem med følgende ordlyd:
Det er nu ca. 2 år siden du fik den første vaccine mod Hepatitis A. Hvis du får en revaccination, vil vaccinen holde i minimum 30 år.
Sådan bruger man email til at yde god service (og få et skulderklap på kimblim.dk)!