Kategorier
Mexico 2009 rejser

Where are your amigos, amigo?

Så er jeg hjemme fra 14 dage i Mexico, og det har været en super tur, men det er jo altid rart at komme hjem, især når det er til et par fridage og godt vejr. Jeg vil ikke kede jer med en decideret rejsedagbog her, men et hurtigt og kort overblik samt en stribe billeder kan det godt blive til.

solnedgang

Vi ankom til Cancun, men tog hurtigt videre til Playa Del Carmen, hvor blev tre dages tid. Derefter tog vi færgen til den lille ø Cozumel, som er et sted hvor cruise ships lægger til, så det var ret turistet, men stadig ret fedt – især havde vi en rigtig fed dag, hvor vi lejede en gammel VW beetle cabriolet og cruisede øen. Fra Cozumel tog vi til Tulum, som er en lille bitte flække, men stedet er sublimt til dyk i Cenotes (underjordiske grotter), og det var en vild oplevelse. Derudover stod Tulum også for et af turens bedste og mest autentiske måltider (super tacos). Næstsidste stop på turen var en minimal ø, der hedder Isla de Mujeres, hvor man kommer rundt i golfvogne, så vi lejede naturligvis sådan en og kørte lidt rundt og chillede. De sidste to dage var vi tilbage i Cancun, som jeg vil kalde helvedes forgård – et ganske forfærdeligt sted, hvor jeg vil gøre alt hvad jeg kan, for at jeg ikke behøver at komme tilbage til.

corona

hav

Vi fik skrabet nogle dyk til os, bl.a. et helt utroligt dyk ved en “væg”, hvor strømmen førte os langs revet og sigtbarheden var 20-25 meter. Desuden var dykkene i grotterne helt sublime, men det skyldes mere at det var en helt anden oplevelse end man er vant til som dykker, bl.a. fordi det er ferskvand, men også fordi der ikke er så meget liv. Igen blev det ikke til nogen hajer…

Skildpadde

stime

stime2

Maden i Mexico svinger meget, men jeg vil da gerne her erklære mig som kæmpe fan af deres standard forret, som er taco chips med guacamole. Derudover må jeg også sige at deres brug af chili er superlækkert, og jeg fik da også købt lidt Habanero chili sovs med hjem.. Det skal iøvrigt bruges meget sparsomt, hvis man ikke har lyst til at gå i brand!
Jeg kan så også bruge lejligheden til at fortælle, at man rent faktisk kan få tequila, som slet ikke smager af tequila – og det er vi nogen der synes er en stor fordel.

ruins

leguan

UPDATE: Jeg har omsider fået opdateret mit lille been there, done that kort – tjek det ud!

Kategorier
Mexico 2009 rejser

Fiesta

Om en lille times tid begiver jeg mig ud mod lufthavnen for at sætte mig ind i et fly til New York og derfra videre mod Cancun, Mexico.

Ligesom sidste år da jeg var i Thailand, er mine rejsekammerater Nik, Janus og Funky Vilhelm, og også denne gang har vi ikke de store planer klar – det eneste der vides med sikkerhed er: dykning, tequila og burritos. Vi vil dog gerne runde Tulum, Playa del Carmen, Cozumel, Isla Mujeres og hvis vi får tid tager vi også hele vejen ned til Belize og snupper en svømmetur i The Blue Hole.

Hvis du har været i Mexico før og har nogle gode tips, så skriv lige en kommentar; det kan jo være jeg får tjekket mailen undervejs – Måske får jeg endda tid til at rapportere fra rejsen her på bloggen.