Kategorier
fodbold

Welcome to Manchester

Kategorier
fodbold

Manchester United – tabere af Champions League Finalen 2008/2009

Ligesom sidste år, vil jeg lige skrive mine tanker omkring årets Champions League finale set fra en Manchester United fans vinkel – og det er naturligvis ikke noget kønt syn, når man går hen og taber finalen.

ronaldo

Jeg vil gentage succes’en og gøre det i punktform og overlade det til de få læsere jeg har at skabe deres eget overblik.

  • United var suveræne de første 8-9 minutter, og der sad jeg med en følelse af at det ikke kunne gå galt.
  • Det gjorde det. Og det var elendigt forsvarsspil af først Carrick og Anderson, der overhovedet ikke gik til Iniesta, derefter af Vidic da han hopper på en skudfinte og til sidst af Van Der Sar der lader en bold gå ind ved nærmeste stolpe.
  • Fletcher (og Hargreaves, men han har været skadet hele året) var hårdt savnet på midtbanen, da han er den eneste der kan spille det hårde pres-spil, som det kræver hvis man skal tvinge et boldsikkert hold til at smide bolden væk.
  • Jeg havde United som svag favorit inden kampen, og mener stadig at de kan slå Barcelona, men det kræver at man spiller op til sit bedste, og det var der ikke én af spillerne, der gjorde. Dumt at vælge CL Finalen til en kollektiv off-day.
  • Jeg havde også sagt at Barca har det svært når de møder hold, der rent faktisk kan spille forsvar. Det kan United godt. Men de gjorde det ikke.
  • Er Messi eller Ronaldo den bedste spiller i verden? Ingen af dem, det er Iniesta.
  • Men hvem er så bedst af Ronaldo og Messi? Tja, Messi er langt mere sympatisk og fantastisk at se på, men jeg mener stadig at Ronaldo er en mere komplet og effektiv spiller, når han er på toppen. Det har han ikke været i denne sæson, og derfor bliver Messi nok kåret til verdens bedste henover sæsonen.
  • Ferguson er blevet en god taber – og det var rart at se United-spillerne bevarede fatningen, sagde tillykke til Barca og ikke begyndte at tude.
  • Paul Scholes skulle have haft det røde kort.
  • Ronaldo kæmpede røven ud af bukserne og fik et fortjent gult kort. Men Puyol spillede også på det en enkelt gang, hvor Ronaldo overhovedet ikke ramte ham.
  • At der er fans af United, der kræver Fergusons afgang er til grin – vi har lige vundet mesterskab nummer 18, liga-cuppen og verdensmesterskabet. Der findes kun én klub i verden, der har gjort det bedre i denne sæson, og de vandt Champions League.
  • Imponerende at vinde The Treble i sin debut-sæson som træner.
  • Tillykke til Pique, der har vundet CL to år i træk nu, og markerer sig som en fremtidens mand hos Barcelona. Han ville stadig være 4.valg i United, så det er vel en win/win-situation for begge parter?
  • Når man spiller sig frem til finaler, må man også forvente at tabe nogle af dem, og det er United langtfra det første store hold der har gjort: Barcelona, Milan, Juventus, Bayern München, Ajax Amsterdam, Arsenal, Chelsea og Liverpool har også tabt CL-finaler.
  • Engelsk klubfodbold er stadig bedre end spansk generelt set, men spanien har det bedste hold i år.
  • Berbatov er ikke United-spiller.
  • Hvor ville Rene Meulensteen mon helst sidde: på Brøndbys bænk en kold vinterdag på Horsens Stadion eller ved siden af Sir Alex Ferguson i CL-finalen i Rom?
  • Jeg hader medløber-fans, der tror de har retten til at håne. Faktisk hader jeg alle fans, der tror de har retten til at håne – jeg kan ikke tolerere det!
  • Dommeren var fantastisk, og det var vel kun farven på Scholes‘ kort, der kunne diskuteres. Skulderklap til ham.
  • Jeg har aldrig haft det dårligere op til og under en fodboldkamp.
  • Det andet mål mindede mig iøvrigt om Uniteds kamp mod AC Milan for nogle år siden, hvor Hernan Crespo scorede et mål tilsvarende Messis – også dengang var Rio Ferdinand skyldig i at miste sin direkte modstander.
  • Jeg under de fleste af Barca-spillerne deres medalje. Henry undtaget – jeg finder ham direkte arrogant og usympatisk.
  • Kampen vil sætte gang i en masse transfer-rygter, og jeg tror (og håber) at Ronaldo bliver solgt for et beløb, der gør at United kan hente Ribery i Bayern.
  • For fanden hvor kan man savne Roy Keane til at sætte gang i medspillerne.

Tilbage er der vel kun at sige: Tillykke til Barcelona og op på hesten igen, United!

barca

Kategorier
fodbold

He comes from Serbia

Nemanja Vidic

Kategorier
fodbold

Manchester United – Champions League vindere 2007/2008

Spillerne løfter trofæet

For små 48 timer siden spillede Manchester United mod Chelsea i dette års Champions League finale, og hvilken kamp! Der er en grund til at jeg ikke har skrevet dette indlæg tidligere, og det er ganske simpelt fordi, at jeg ikke har kunne få armene ned igen! En anden grund er, at det er fuldstændig umuligt at beskrive med ord, hvordan kampen forløb og hvilke tanker jeg har gjort mig, men jeg vil gøre et forsøg, dog i en noget rodet punktform:

  • United spillede fantastisk i 1.halvleg og burde have ført ved pausen, men Cech havde en mirakuløs dobbeltredning og Tevez var ikke skarp
  • Chelsea var klart bedst i 2.halvleg og i første halvleg af den forlængede spilletid
  • Banen var en skandale – spillerne gled rundt som skøjteprinsesser
  • Det var en taktisk geni-streg af Ferguson at placere Ronaldo på venstrekanten, for han har det altid svært mod Ashley Cole
  • Da Chelsea først ramte stolpen og derefter overliggeren, vidste Jeppe og jeg at vi ville vinde – Bayern München gjorde det samme i 1999
  • Det var en fantastisk kamp og jeg er sikker på at selv den neutrale tilskuer har følt sig godt underholdt
  • Uafgjort var et fair resultat på kampen og straffespark er onde. Heldigvis mod Chelsea i denne omgang
  • Dommeren lod spillerne gå til stålet, men jeg må også indrømme at United fik mange små kendelser deres vej, når det kom til indkast, hjørnespark og målspark
  • Snak om “skæbnen”: United vinder 50 år efter flystyrtet i München, 40 år efter de vandt pokalen første gang og i den kamp, hvor Giggs slår klubrekorden for flest kampe
  • Hvor dum er Didier Drogba? Og hvordan undgik Hargreaves samme skæbne (rødt kort) efter at skubbe dommeren i ryggen?
  • Kunne John Terry være mere ked af det? Og kunne Anelka se mere ligeglad ud?
  • Hvorfor gik Chelsea-spillerne sådan amok over at Tevez pressede dem i en fair-play situation, når de selv havde gjort det samme to gange tidligere?
  • Jeg var ved at besvime da Ronaldo scorede til 1-0
  • Smukt at Scholes aka Den Røde Prins aka The Ginger Ninja fik lov til at spille en finale, efter at have siddet ude med karantæne i 1999
  • Overraskende så gode straffespark, der blev sparket – det ligner ikke engelske hold
  • Med titlen i hus er der ingen tvivl: Ronaldo vinder prisen som verdens bedste fodboldspiller i år. Velfortjent iøvrigt.

Ronaldo scorer

Må jeg iøvrigt henstille til at den kamp bliver sendt hver aften på TV2Sport henover sommeren – vi er mange der ALDRIG bliver trætte af den kamp!

Kategorier
fodbold

CHAMPIONS!

Jeg ved godt at der har været lidt rigeligt med fodbold her på bloggen for nylig (og jeg har skam også modtaget en del “klager” for det), men på en dag hvor Manchester United vinder mesterskabet, så ville det jo være direkte dumt, hvis ikke jeg lige markerede det på en eller anden facon…

Giggsy løfter trofæet for 10. gang i karrieren!

Iøvrigt er det Ryan Giggs’ 10. engelske mesterskab – vundet på samme dag, som han tangerede Bobby Charltons klubrekord med 758 spillede kampe ialt. Imponerende!

That boy Giggsy, he’s won it 10 times