Kategorier
anekdoter brok nothingness

Music for the Masses – NOT

Depeche Mode
Så er det iaften at Depeche Mode indtager Parken og garanteret giver en pissefed koncert. Desværre vil jeg ikke selv være til stede, hvilket jeg ærgrer mig godt og grundigt over, for hold da kæft hvor gad jeg godt se dem live!

Jeg har hørt Depeche Mode siden de i 1987 udgav albummet “Music for the Masses”, og jeg husker tydeligt hvordan vi sad nede i Morten Mathisens kælder og læste hans fars frække magasiner, imens vi hørte “Never let me down again” og “Strangelove” på et optagebånd. Siden har jeg lyttet til stort set alt hvad de har udgivet, men min fascination med bandet fik for alvor fornyet kraft, da jeg i 94 fik en maxi-version af “Enjoy the Silence“, som i mine øjne er et fantastisk nummer. Når jeg smider den version på min pladespiller og sætter pitch til -8%, er det nærmest som at være i en form for trance. Intet mindre end utroligt!

Nå, men grunden til at jeg ikke skal til koncerten i aften? Det er den samme grund som da jeg gik glip af U2 og Coldplay. At det forbandede billetsystem, som håndterer online-salget bare ALDRIG fungerer! Jeg har også måtte sige farvel til den perfekte gave til min mor i form at et sæt Bruce Springsteen billetter af samme årsag. Hver eneste gang der er en stor koncert, bliver systemet udsat for et åbenbart uforudsigeligt pres og går ned på den ene eller den anden måde – næsten ligesom når DSB bliver overrasket over at efteråret medfører våde blade på skinnerne og vinteren bringer sne med sig. Jeg forstår det simpelthen ikke – det må sgu’ da være muligt at lave et skalerbart system, der kan håndtere det pres?

Jeg kan da i det mindste glæde mig over at det er lykkedes mig at skaffe bootleg live-cd’er med både Depeche Mode og Coldplay, og de er fremragende – glæden er dog kortvarig, for det minder jo blot en om hvad man går glip af 🙁

Til alle dem der skal afsted iaften: God fornøjelse!