Nu roste jeg jo SAS igår, da de var så venlige at “bumpe” mig til et tidligere fly på min vej hjem fra England, men jeg er også nødt til at give dem en lille røffel! Jeg modtog nemlig en email fra selskabet, hvor de meget stolte gjorde mig opmærksom på at de nu havde forbedret deres online-booking, og det måtte jeg naturligvis tjekke ud.
Jeg har ofte brugt deres online-booking, og har altid fundet det meget irriterende at man ikke kunne bruge Firefox, så det var naturligvis en af de ting, man kunne forvente at de havde rettet. WRONG! Faktisk fik man før i tiden en pæn lille boks der advarede en om at siden ikke understøttede brugen af Firefox, og at de anbefalede Internet Explorer, nu får man dette:
(klik på billedet for at se hele skærmbilledet)
Er det fremskridt? Ikke rigtig, vel!
Helt ærligt! Firefox er ifølge thecounter.com nu hele 8%’s foretrukne browser, og selvom det naturligvis ikke lyder af særlig meget, så kan man jo tænke på at SAS i juli havde 648.000 passagerer – nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor mange af disse der booker deres billet online, men lad os være konservative/forsigtige og gætte på 15% = 97.200 passagerer. Hvis 8% af disse er kommet ind på siden med en Firefox browser, så er det 7.776 skuffede mennesker, hvilket helt sikkert er dårlig forretning!
Jeg ved ikke hvem der har lavet websitet, men det er en imponerende bedrift at få et site til at se så dårligt ud, når man tænker på at der stadig er brugt tables!!!