Og her snakker jeg ikke om rydningen af Brorsons Kirke på Nørrebro i sidste uge, hvor mine synspunkter iøvrigt kan ridses op ganske kort således:
- De asyl-ansøgere skal ikke sendes hjem, sålænge Danmark selv er i krig dernede! Jeg vil ikke tage stilling til om irakerne skal have permanent asyl eller ej, men jeg synes ikke man kan sende flygtninge tilbage til et land, hvor man selv er en del af besættelsesmagten.
- En kirke er måske nok et helligt sted, men hvis der befinder sig lov-overtrædere derinde, så skal de hentes.
- Når demonstranter fysisk blokerer for politiet og forhindrer dem i at udføre deres arbejde, synes jeg det er ok at politiet flytter dem. Og ja, jeg synes det er ok at de bruger knipler til at udføre deres arbejde, selvom det er et grimt syn. Jeg synes dog ikke det er ok at slå løs på folk, der allerede er på vej væk.
Nå, men jeg kom vist lige lidt væk fra emnet, for det, der egentlig bragte mig til tastaturet, er en helt anden sag, hvor seks betjente har valgt at dække over hinanden i en sag om en anholdelse der gik for vidt. De seks betjente mødte op for at anholde en sindsforvirret mand, men endte med at tage kvælertag på en uskyldig, da de forvekslede de to mænd. Efterfølgende har en læge udtalt at halsgrebet var livsfarligt, og offeret har ingen chance for at udpege betjenten, da han lå på maven, da overgrebet skete. Det har været umuligt at dømme den skyldige betjent, da de seks betjente altså har valgt at holde sammen og dække over hinanden – de påstår simpelthen at de ikke kan huske, hvem der har taget kvælertag på et andet menneske!
Det er da groteskt at ordensmagten på den måde forhindrer domstolen i at udføre sit arbejde, og hvis jeg kunne vælge, så blev alle seks fyret på gråt papir med det samme! De er jo ikke et hak bedre end Blekingegade-banden, der brugte nøjagtig samme strategi for at undgå at blive dømt for mordet på en ung betjent – men burde vi ikke kunne forvente at politiet opfører sig bedre og mere anstændigt end simple bankrøvere?
4 kommentarer til “Politiet må stå til ansvar”
At politiet går bevæbnet ind i en kirke minder mig om nazi-tyskland. Det synes jeg bestemt ikke er i orden. Kirken er stedet hvor man kan søge ind i fred. Jeg vil nok mene at det er hoved issue i sagen, bortset fra at udenrigsministeriet selv skriver på deres hjemmeside at man ikke anbefaler danskerne at rejse til Irak. Så synes jeg det er lidt bizart at sende folk derned – samme dag hvor den irakiske regering offentlig gør på deres hjemmeside at de ikke har aftaler med andre lande om modtagelse af irakiske flygtninge og at de vil blive afvist.
Jeg er i høj grad tilhænger af, at politikere, politiet og andre øvrighedspersoner – hvad enten de er folkevalgte eller ej – går foran som gode eksempler for resten af befolkningen.
Og hvis det falder politibetjente svært at stikke hinanden, eller politikerne ikke kan nøjes med at hæve penge for de møder de rent faktisk har været til, så skal man lave reglerne om, så vi andre ikke behøver mistænke dem for urent spil.
Jeg er helt på linje med dine (Kimmert) kommentarer omkring Brorsons-aktionen. Jeg fanger ikke helt argumentet gående på, at det skulle være en glidebane, at lade de pågældende asylansøgere få asyl. Har man valgt at gå med i en krig, har man også en forpligtelse overfor de skæbner, krigen skaber.
Ligeledes er jeg enig med Janus i, at f.eks. politiet altid må søge at fremstå som gode eksempler. De beklager sig for tiden over den manglende tillid og autoritetstro – jeg forestiller mig, at det ikke tjener dem i den sag, ikke at gå foran som gode eksempler. For resten: Det straffes hårdere at begå lovovertrædelser rettet mod en tjenestemand i funktion, end lignende forseelser mod “almindelige” borgere. Det synes jeg sådan set er fair nok, men så burde det også straffes hårdere, hvis en tjenestemand i funktion, i rollen som denne, overtræder loven. Ellers er der ikke helt balance i tingene.
Snakken om kirken som refugium, sanctum, helligrum eller fristed, er til gengæld noget, der godt og grundigt kan bringe mit sind i kog. Det er simpelthen helt utilstedeligt at tillægge religion (herunder kirken) som institution, den status i et samfund som det danske. Kirken eksisterer kun som fristed for én ting (og det alene!), og det er for kristne, der vælger at dyrke deres private tro i den. Intet andet. Det har åbenbart tjent visse modstandere af hjemsendelserne som en valid pointe, at kirken fungerer som fristed. Sikke noget ævl. Ligeledes er det noget ævl, at appellere til den “kristne medmenneskelighed” (som også har været brugt). For da er den “kristne medmenneskelighed” bedre, end regulær medmenneskelighed (ikke at jeg kender forskellen, men det er den åbenbart). Eller også er ikke-kristne bare ikke medmenneskelige. Uanset hvad: I don’t get it… dumt er det dog, that’s for sure.
Sammenligninger til nazitiden er i øvrigt så historieløse og så malplacerede, at det skriger til himlen. Folk må se at komme ud af deres begrebsforvirring, i stedet for at trække på sammenligningen, hver eneste gang en magtanvendelse de ikke bryder sig om, finder sted.
jeg er fuldstændig enig med Blimmert i hans betragtninger om såvel rydning som ansvar over for Irakerne, og jeg er lige så enig med ham og Mazen i spørgsmålet om kirken som tilflugtssted.
Jeg ved godt at følgende i den grad er at sætte tingene på spidsen, men hvis man agiterer for kirken som refugium, vil det i bund og grund så ikke betyde, at jeg kan gå ud og begå voldtægt, lave et bankrøveri eller lignende og så gemme mig i kirken?? Jeg ved godt, at Irakerne ikke er kriminelle, men de er lovovertrædere i overordnet forstand.
Uanset hvad skal man ikke have lov til at gemme sig i kirken for noget som helst. Det er i mine øjne ikke kirkens funktion.
Hvad ville der – bare for diskussionens skyld – mon ske, hvis jeg gemte mig i Moskéen på Dortheavej?