Kategorier
politik

Den miljøvenlige afdeling

Der findes vist ikke den person i min omgangskreds, der ikke har hørt mig erklære, at jeg stiller op til næste folketingsvalg – det er faktisk sagt i ramme alvor, omend jeg fortsat ikke har fået sat mig ned og skrevet et politisk program med alle mine fine hensigter og idéer som jeg er overbevist om kunne skabe et bedre samfund for os allesammen.

Noget af det, som jeg mener er utrolig vigtigt, er at vi begynder at gøre noget for miljøet, og her tænker jeg blandt andet på en masse små tiltag i den almindelige danskers hverdag, som kunne være med til at spare lidt på energi og andre ressourcer uden at vi reelt ville kunne mærke den store forskel. Der er selvfølgeligheder såsom at man skal lade være med at smide sit affald på gaden, lade være med at holde i tomgang når man holder stille i bilen i adskillige minutter, slukke lyset osv., men der er også idéer der (i min optik) nemt kunne indføres med stor fordel – nedenfor er to af sådanne tiltag kort beskrevet:

Drop kreditkortkvitteringen
Tænk sig hvis man, når man havde indtastet sin pinkode og trykket “Godkend“, blev præsenteret for muligheden “Ønsker du en kvittering?” – så kunne man vælge “Nej“, hvis man alligevel plejer at sige til den betjenende person at vedkommende skal smide kvitteringen ud. Papir, strøm og “blæk” ville blive sparet – det er ikke meget, men mange bække små gør en stor å, og jeg tror at rigtig, rigtig mange ville vælge den løsning. Nemt, og det ville have en positiv (naturligvis begrænset) effekt! Der skal ikke laves noget fysisk om på terminalerne, det ville udelukkende være et spørgsmål om en software-opdatering.

Tving taxavognmændene over i andre biler
Mit umiddelbare bud er at 90% af alle taxaer i Danmark er Mercedes-biler, og uanset om vi snakker C,E eller S-klasse, så er det altså ikke en bil der kører imponerende langt på literen. Der har tidligere været forslag om at taxaer skulle være hybrid-biler, men det skød Dansk Taxi Råd ned, bl.a. med begrundelsen om at “det skal være en god bil at køre for føreren” – det er svært at være 100% uenig i, men hvad så med at finde nogle andre biler, der kører noget længere på literen, men stadig opfylder chaufførernes og passagerernes krav?
Må jeg henlede opmærksomheden på de nye VW Blue Motion modeller, hvor Passat og Touran kører hhv. 15,9km/l og 14,3km/l ved bykørsel! Jeg kan allerede høre folk brokke sig over at man ikke kan sammenligne køreglæden ved en Mercedes og en VW, men det mener jeg ganske simpelthen er noget pjat – jeg har ved taxakørsel i de sidste 3-4 år lagt mærke til hvordan Mercedes-modellerne bliver mindre og mindre i kabinen, og der er altså ikke den samme luksus-fornemmelse over det, som der var for 10 års tid siden. Vognmændene må vel også kunne se en fordel i at spare penge på vægtafgift, anskaffelsespris og daglig drift?
Vi snakker om biler der er på vejene 24/7/365, og jeg synes sagtens at man kan stille nogle specielle krav til disse biler – ganske ligesom man stiller specielle krav til chaufførerne af dem.

Som jeg skrev ovenfor – det er små ting, men det er små ting der kan hjælpe miljøet på kort sigt, så vi ikke behøver lægge 30-års planer for alt. Jeg er udemærket klar over at det ikke løser de store miljømæssige udfordringer som vi står overfor, men hvorfor ikke gøre hvad man kan på “lokalt” plan?

OBS: Overskriften til indlægget refererer naturligvis til den lille blok jeg har i højre side af min hjemmeside, hvor jeg løbende linker til nogle miljø-relaterede ting.

16 kommentarer til “Den miljøvenlige afdeling”

Jeg mener samfundet i grove træk, bør gå meget hårdere til værks for at beskytte miljøet.

Jeg hørte en gang Peter Hesseldahl holde et foredrag om ideen “Den Grønne Skattereform”, som grundlæggende går ud på at beskatte brugen af ressourcer, frem for arbejdskraft.
Det var super inspirerende.

En af tankerne var bla. at forskellen på juks og kvalitet oftest er arbejdstid. Og hvis en arbejdstime koster det halve af hvad den gør nu, ville man for de samme penge, kunne have håndværkerne til at bruge dobbelt så lang tid på tingene. Groft sagt.

– Heps, Jernet. Det er selvfølgelig altid interessant at beskæftige sig med tanker omkring ændringer af beskatning, således også fra den vinkel, at ændringer kan have en positiv effekt på f.eks. miljøet. Jeg kender ikke “Den grønne skattereform”, og derfor sidder jeg tilbage med en række spørgsmål frem for en aha-oplevelse, efter at have læst dit indlæg. Kan du evt. uddybe tankerne eller linke til materiale, der ikke kun er overfladisk? Indtil da et par spørgsmål:

“… at beskatte brugen af ressourcer, frem for arbejdskraft”

sammenholdt med eksemplet:

“Og hvis en arbejdstime koster det halve af hvad den gør nu, ville man for de samme penge, kunne have håndværkerne til at bruge dobbelt så lang tid på tingene”

– Hvilke ressourcer er det håndværkerne skal bruge færre af, således at det kan svare sig for dem, ikke at arbejde hurtigere? For ved dit eksempel, bruger de vel samme mængde ressourcer, men er bare mere grundig i brugen af dem… eller? Og hvad vil håndværkerne så reelt få ud af det? De vil få den samme mængde penge for dobbelt så mange arbejdstimer – og hvordan (hvilket er det vigtigste) skal det omsættes til et samfund, hvor ydelser ikke kan sammenlignes? Jeg mener, hvordan skal f.eks. en offentligt ansat receptionist i så fald aflønnes, og ud fra hvilken beskatning? Skal denne være dobbelt så lang tid om sit arbejde? Og hvor skulle pengene så komme fra, hvis man af samme grund må have dobbelt så mange til at varetage de forskellige stillinger? Jeg mener, staten vil jo have færre skatteindtægter at trække på. Eller er det kun som et supplement at reformen er tænkt? Og i så fald hvordan skal man regulere, hvilke tjente kroner der er mere værd end andre? Og hvordan skal man klare sig i forhold til int. konkurrence?

På mig virker det umiddelbart som en god og rar, men også romantisk ideologi, baseret på lidt af det samme tankesæt, som økologien også er taget fra. Det er fint nok, men har svært ved at blive omsat til virkelighed (gældende for et helt samfund – for ikke at sige globalt). Men som sagt kender jeg heller ikke til “Den grønne skattereform”, så det kunne være rart med lidt mere materiale om det.

Generelt er jeg selvfølgelig enig i, at man burde være mere aggressiv og opsøgende i forhold til at beskytte miljøet. Jeg er bare ikke tilhænger af hverken de gode men enkeltstående eksempler (læs: en enkelt stats gode eksempel), eller tankegangen gående på, at hvis vi nu alle nøjes med to stykker lokumspapir efter en tur på toilettet, så bliver verden et meget bedre sted. Jeg tror simpelthen ikke på det. Nogen af delene. Små tiltag her og der i hverdagen – i Danmark(!) – flytter nul og niks. Sorry. Det ville det nærmest ikke gøre, om hele verdens befolkning indrettede sig efter samme små fif.
Det er og bliver et globalt spørgsmål om big business, og det er selvfølgelig lidt af en nød at knække, da det er svært overhovedet at finde ud af, hvor man skal begynde og hvad målet er. Og lige netop den konklusion er, efter min mening, det mest frustrerende. Og hvilke af aktørerne tager første virksomme spadestik, og kan samme afkræve af de andre, at de også skal gå i gang? Det har indtil videre ikke kunnet lade sig gøre.

PS. Jeg beklager naturligvis at jeg endnu en gang må agere stemningsdræber, men jeg prøver sådan set bare at opfordre til tanker og snak om, hvad der faktisk kan gøres for reelt at ændre på den stigende miljøbelastning, vi mennesker er skyld i.

Matias, jeg ser det såmænd ikke som at du dræber stemningen, men jeg tror at du har misforstået meningen bag idéerne – eller også har jeg ikke udtrykt mig klart nok.

Jeg mener helt generelt at der er brug for at holdningen ændres hos befolkningen, og det kan gøres med små, men nyttige ændringer, der ikke nødvendigvis ændrer på det globale miljøbillede – jeg går ligeså meget efter at man som enkeltperson tager et personligt ansvar for at formindske sin del af miljøbelastningen. Nej, forslagene gør ikke den store forskel ifht. f.eks. huller i ozonlaget og global opvarmning, men små forskelle har også sin ret sålænge omkostningerne (de miljømæssige) ved at indføre dem ikke er større end det man evt. vinder. Noget af det som jeg ikke bryder mig om, er når folk har indstillingen “alle andre gør det, så det hjælper ikke noget hvis jeg lader være”, og det er der jeg mener at små, nemme ændringer i hverdagen, som folk ikke lægger mærke til, kan være med til at rykke ved bevidstheden.

Det er klart at man skal have de store globale virksomheder med på miljøvognen før man for alvor kan rykke ved noget, men jeg kan bare ikke se hvorfor man ikke ligeså godt kan gøre alt hvad man kan indtil vi f.eks. er sluppet af med benzin-drevne biler? Alt andet lige vil det da være gavnligt for det lokale miljø (luften i storbyer f.eks.) at der bruges mindre benzin og diesel.

Så langt tror jeg nu at jeg er med 🙂 Jeg er bare ikke enig i, at det nytter, andet end (muligvis) på et personligt plan (og altså for egen skyld), at foretage små ændringer her og der. Jeg er enig med dig i, at der trænges til et holdningsskift, og at man generelt burde være langt bedre til at tage ansvar. Jeg mener så bare at det ansvar skal rettes mod noget andet, nemlig ved ikke at acceptere, at der ikke sker noget på overordnet plan. Men så måske alligevel… hvis de små ting man kan gøre, kan være medvirkende til at holde fokus på større ændringer, så kan det da nok godt have en effekt.

Lige omkring biler, er jeg da selvfølgelig enig med dig i, at man snildt kunne have arbejdet på at indkøre hybrid-modeller i så vid omfang det var muligt i f.eks. taxabranchen. Helt klart. Men der kører nu, trods alt, kun knap 1.000 rundt i (stor)Kbh. ad gangen (i gennemsnit), så selvom det er bedre end ingenting, er det ikke det helt store alligevel. Men jo, hellere lidt end ingenting. Jeg tror i øvrigt at den samlede danske bilpark er udskiftet i løbet af de næste 20-30 år, til biler der er langt mere miljøvenlige. Det afhænger selvfølgelig af, hvornår man kan fremstille biler, der både har acceptabel køretid/rækkevidde og ikke er et tilbageskridt rent komfort- og sikkerhedsmæssigt.

Nu er det jo ikke min ideologi, så jeg hverken kan eller vil stå på mål for den.

Men det er selvfølgelig ikke meningen, at man skal presse en halvt/dobbelt tankegang nedover alle aspekter i samfundet.
Og ja tanken var at håndværkere (og andre) kunne være mere grundige i deres arbejde, for den samme mængde penge.

Der er noget skævt i, at den absolut dyreste vare i vores samfund lige nu er arbejdskraft.
Hvis en skolelærer eller sygeplejerske kostede væsentligt mindre – fordi de ikke betalte samme skat – kunne skolen eller hospitalet bruge de sparede penge på bøger og udstyr. Det ville elever og patienter sikkert sætte pris på.

Men ideen er ikke uden problemer.
Og derfor er den heller ikke mere end et interessant tankeeksperiment.

Hvilket måske er hvorfor jeg ikke kan finde noget på nettet om det.

Heps igen,

“Nu er det jo ikke min ideologi, så jeg hverken kan eller vil stå på mål for den”

– Nå nå. Nu var det jo bare dig der nævnte idéen, hvorfor det selvfølgelig gav ret god mening, at spørge dig om yderligere information 🙂

“Der er noget skævt i, at den absolut dyreste vare i vores samfund lige nu er arbejdskraft”

– Jeg kan nu egentlig meget godt lide den tanke, at det stadig er menneser (og i dette tilfælde; deres arbejde) der er mest værd. Ligeledes er det også både et udtryk for, at vi er villige til at betale til det velfærdssystem (over skattebilletten) vi har, og at udbud og efterspørgsel i denne sammehæng kan gøres til en konklusion af, at vi (trods alt) har lav arbejdsløshed.
Alternativt har jeg bare ikke helt fanget, hvad du mener…

“Hvis en skolelærer eller sygeplejerske kostede væsentligt mindre – fordi de ikke betalte samme skat – kunne skolen eller hospitalet bruge de sparede penge på bøger og udstyr”

– Ville de? Skoler og hospitaler er da afhængige af poster i statsbudgettet, der igen er afhængig af statens indkomst – en indkomst der ville være væsentligt lavere, skulle man skære halvdelen af skatten på arbejde væk (ressourcerne er jo de samme). Så som jeg ser det, ville man blot ændre tallene i budgettet, ikke øge effektiviteten eller gøre visse instanser mere købestærke.

Nevermind. Jeg var bare interesseret i det, men jeg forventer selvfølgelig ikke at du hverken har lyst til eller kan forsvare et tankesæt, som – som du selv skriver – ikke er problemfrit i forhold til at realisere det.

Nu spørger de fleste hæve automater om man vil have en kvittering, så nu mangler man bare dankort automaterne.. 🙂

Sejt!

Men en skam, at man alligevel ikke slipper for et “billigere priser” i teksten.

Hyggesprederen må indskyde følgende:

Det fremgår ikke af artiklen, hvilke motorer og teknologier der skal erstatte Mercedesbilernes. At man skifter fra en C320 (som vist er de hyppigste) til en Sonata (som angivet i artiklen), ville betyde at man bruger MERE brændstof, såfremt man vælgers Hyundais tilsvarende motor. Alternativt skulle man vælge en 2.0 CRDi, der i gn.snit kører 16,7 km/l – der tager en C200 diesel med b/e mellem 22 og 24 km/l.

Det er forresten ret væsntligt – hvilket mange “grønne” miljøforkæmpere ikke tager i betragtning – at kigge på bilernes produktion og “liv”. En undersøgelse viser, at Range Rover, Mercedes, BMW og Toyota er de mærker, der generelt holder flest år – og mere vigtigt (og særdeles relevant i forhold til transportbranchen); et solid “liv” gennem bilernes “værnepligt”. Jeg er, som alle andre, indstillet på at gøre noget for miljøet, men det giver selvfølgelig ikke den store mening at skifte bilmærke, blot pga. det ry (sandt eller falsk), at de er benzinslugere. “Grønne” miljøforkæmpere glemmer således, at billigere varianter fra østen, som regel har ringere forhold i deres produktionsvirksomhed ligesom at deres biler simpelthen ikke holder til at blive kørt (i transportbranchen) i 3-4 år. Det sidste vil sige, at bilen oftere (end nu) slet og ret skal udskiftes, hvilket der jo så af gode grunde skal produceres en ny bil for. Begge dele er meget skidt for udledningen af co2. Og hvad er gevinsten så?

Jeg synes det er fint at man skærer ned på 4×4 og v6’ere i taxabranchens vognpark, men jeg er bestemt ikke tilhænger af, at man går efter en løsning, der blot skærer brændselsforbruget ned. For det er nærmest – ser man bort fra privatøkonomier – den mindste belastning i denne sammenhæng. Til gengæld ville det være fint om man gik ned til C200, Avensis (og sådanne typer), og samtidig stillede et krav om (fra EUs side) at udvikle teknologier, der yderligere kan nedbringe co2-udledningen.

Lukket for kommentarer.