Penge ud af vinduet.

Nu hvor I allesammen har hørt historien om vores fantastiske lille bil, så kommer der her en hurtig follow-up.

Som man kan læse i den foregående fortælling om bilen, så var der lidt bi-effekter af turen til mekanikeren, som dog blev løst ved besøg nr.2 – troede vi ihvertfald. Louise og to veninder har snuppet bilen og er kørt en tur til Frankrig, og da jeg snakkede med hende i søndags fik jeg at vide at en anden advarselslampe nu var begyndt at lyse. Fik jeg sagt Verdamt!? Denne gang er det åbenbart et signal om at bilen skulle have været til service for ca.1100km siden – det viser sig dog nok at vores mekanikerven har pillet ved en ledning han ikke skulle have pillet ved, og nu må vi nok tage turen forbi en autoriseret Mercedes-mekaniker næste gang, så vi kan få den repareret ordentligt. Det bliver sgu’ nok dyrt 🙁

Anyways, imens tøserne er i Frankrig har jeg lånt en bil af en af dem, og det er intet mindre end en Fiat Punto. Den kører fint, men man skal dog lige vænne sig til at der ikke er servo-styring i den.. Jeg havde glemt hvor hårdt det er! Igår aftes da jeg kom hjem var der ingen parkeringspladser i området, men det er normalt ikke et problem, da jeg så bare parkerer foran vores garage. Da jeg er på vej ind på pladsen foran vores garage, opdager jeg dog at der holder en anden bil på det, som jeg vil vælge at kalde “min plads”. Hmmmmm. Jeg vælger høker-løsningen og drejer Punto’en ind på en plads imellem to båse – altså en ulovlig parkering, men hvad andet valg har jeg? Og jeg skal jo alligevel på arbejde inden klokken 9.00, så hvad er chancen for at jeg får en bøde? Jeg går indenfor, skriver en venlig, men meget bestemt, seddel som fortæller indehaveren af den grimme Opel Astra, at han ikke skal parkere der igen.

Her til morgen da jeg kommer ud og sætter mig ind i bilen sidder der naturligvis en p-bøde i vinduet. VERDAMT! Dobbelt VERDAMT! Nu har jeg betalt bøden og kan blot ærgre mig over spildet af penge, men alligevel bebrejder jeg stadig den lorte-Opel.. Jeg kunne naturligvis også bare bebrejde mig selv, da jeg jo godt vidste at jeg foretog en ulovlig parkering, men det er trods alt sjovere på den anden måde – de jeg har fortalt historien til, har da også ladet som om de havde lidt sympati for mig.

Det er en dyr fornøjelse at have bil. Men jeg elsker vores bil alligevel.