Jeg vil da gerne lige minde folk om at vores nuværende regering har været med til at sende Danmark i krig udenom FN’s sikkerhedsråd. En krig, der selvom Saddam blev afsat, ikke var berettiget… Det er en krig, der har kostet danske liv, og man spørger sig selv om de døde soldaters familie kan føle at olie er en værdig sag at dø for?
Jeg synes det er sjovt at vi er så mange danskere, der render rundt og griner af USA og George W. Bush, men hvis vi lige vender blikket indad et øjeblik, så er vi ikke meget bedre selv – som man siger på engelsk: “Who is the bigger fool – the fool, or the fool that follows him?”.
Hvor meget anderledes det havde været med en socialdemokratisk regering ved magten, tør jeg ikke spå om, men man har da lov til at håbe at det havde været en helt anden situation.
Sjovt at krigen i Irak ikke har været et større emne i valgkampen – man må rose Anders Foghs folk, for de har formået at få befolkningen til at glemme alt om den.
13 kommentarer til “Dagen før valget”
Jeg tror måske, at de disse familiers indsigt i Irak-krigen, og deres syn på sønnernes indsats i den nødvendige krig går lidt ud over olie-konspirationen.
Spørg de udstationerede om de kæmper for olie eller for et bedre samfund.
Og nej, den USA-forskrækkede venstrefløj var aldrig gået med til at tage ansvar uden om FN’s sikkerhedsråd – et råd som til tider er lige så effektivt som en mødreklub.
Videre i det tankesæt så ville jeg nødig ha’ set en socialdemokratisk ledet regering under Muhammed-krisen, hvor den politiske korrekthed havde resulteret i en ydmygende knæfald over for de totalitære islamistiske kræfter, som prøvede at banke Danmark på plads. En kulturel og ideologisk kamp, hvor regeringen stod fast, og hvor venstrefløjen var parat til at sælge ud.
Sjovt at dette tema ikke fylder mere i valgkampen.
Jeg er enig i at Muhammed-krisen havde udspillet sig anderledes under en “rød” regering, og jeg er glad for at Danmark ikke faldt på knæ i den sag. Til gengæld synes jeg at DF’s “Vi har ret til at gøre det, og så skal vi bare gøre det uanset om der er nogen der bliver fornærmet”-morale er for lav.
At du kalder krigen for nødvendig synes jeg er tyndt. Den var måske nødvendig for USA og deres stormagts-ego, men den var fandme ikke nødvendig for Danmark. Husk at krigen handlede om masseødelæggelsesvåben, som Irak 100% sikkert havde ifølge politikerne.
Diskussionen om FN’s sikkerhedsråds effektivitet er kompliceret, men grundlæggende mener jeg, at når nu vi har valgt at være medlem, så bør vi også følge rådene.
Jeg synes det er så fedt, når interneteksperter er klogere end det samlede FN.
Tænk engang at man hjemme i sin sofa, med sin naturligt begrænsede viden om verden, kan være klogere end repræsentanter fra 192 lande verden over.
Argumenterer man for at det var Iraks “islamiske brødrelande”, der stemte imod, bør man huske på at også EU var imod at invadere Irak.
Det er sjovt, at på trods af at FN er involveret i massevis af konflikter rundt omkring i verden, så er de pludselig en mødreklub når deres beslutninger går éns personlige herrementalitet imod.
Måske er de bare klogere – det er muligt.
Hvordan er du kommet frem til denne geniale sætning?
“Jeg synes det er så fedt, når interneteksperter er klogere end det samlede FN”
Jeg tror, at du blander begreberne sammen, når du mener, at en holdning til FN har noget at gøre med hvilken profession man har, om man sidder i en sofa og hvor begrænset ens viden er.
Men fortæl mig om det; jeg sidder i min sofa og er edder spændt … 🙂
Hvis krigen i Irak var/er ulovlig, var aktionerne i Serbien det også. Det står helt fast. Men ingen beklager sig over, at man dengang tog skeen i egen hånd, og gik ind og forhindrede et regulært folkemord på regionens muslimske borgere. Jeg er ikke – og har aldrig været – tilhænger af krigen i Irak, herunder særligt ikke den danske deltagelse i samme, men jeg kan ikke undgå at gøre mig den tanke, at så snart der bekæmpes nationer som har en befolkning med en anden religiøs observans end kristendom, så råber den samlede café-SF-ventreorienterede garde vagt i gevær, mens de forfærdet render rundt i deres tossegode og naive virkelighedsopfattelse, og snakker om den universelle forsoning frem for opgør med totalitære, antidemokratiske og undertrykkende styreformer. Beskytter man dem (på samme grundlag – som i Serbien f.eks.) er alt all good. Her kan man da for alvor tale om, at sofasiddende (selvudnævnte intellektuelle, ikke interneteksperter) med patent på de rigtige holdninger har skabt sig en (forkvaklet) illusion af, at man er klogere end alle andre. Hvor er konsekvensen? Hvor er linjen? Er det virkelig blevet accepteret (ja, jeg kender jo godt svaret – desværre – hvilket aldrig igen kan få mig til at sætte et kryds til venstre for de konservative), at man bekender sig til hykleriet? Den samlede venstrefløj har aldrig været mere dobbeltmoralsk. Det er en bedrift af de helt store, at det er lykkedes dem, at overbevise ellers nogenlunde fornuftige og indsigtsfulde personer om, at det skulle forholde sig anderledes.
@Matias:
Jeg må indrømme at jeg ikke kender til omstændighederne omkring krigen i Serbien, men hvis vi var med udenom FN’s sikkerhedsråd, så er jeg naturligvis enig i at det var en forkert beslutning.
Men jeg elsker den måde du får kategoriseret alle SF’ere som café-gængere, naive og tossegode.
I og med, at der var/er FN soldater til stede i eks-Jugoslavien vil jeg gætte på, at aktionen dernede er støttet af FN.
Dét gør naturligvis hele forskellen til Irak situationen. At sige andet er noget sludder.
Om argumentationen for at gribe ind ift. Serbien, Bosnien etc. også burde have virket ift. Irak har jeg ikke nok indsigt til at sige.
Men faktum er, at den oprindelige forklaring på invasionen af Irak var WMD og en forbindelse til terrorisme. Det første var indiskutabelt løgn, det andet er efter flere år meget svært beviseligt.
Men hvor er lige det naive i, at mene krig er den dårligste løsning?
Er det naivt at forudse, at en invasion af Irak ville være en dårlig idé, og nu konkludere, at det er en fantastisk dårlig idé?
Er det naivt at se på historien, og ikke kunne finde ét eneste eksempel på at en invasion af et fremmed land, har ført til at et diktatur er blevet erstattet af ufejlbarligt demokrati?
@Don Thrane
Jeg ved ikke hvilke begreber, det er, du mener, jeg blander sammen.
Det eneste begreb jeg bruger, er vel “interneteksperter”, og med det mener jeg “eksperter _på_ internettet” og ikke “eksperter _i_ internet”.
Medmindre du har en faglig, eller på anden måde særlig dyb, indsigt i FN, så er jeg sådan set ligeglad med hvad du laver til daglig.
Nu er sandheden omkring aktionerne i Serbien noget mere slørede, og under alle omstændigheder langt mere nuancerede, end hvad gætterierne herinde ville tage form af. Jeg vil gerne indgå i en diskussion om emnet, men det kræver ligesom, at jeg ikke skal sidde og fortælle om omstændighederne for f.eks. FNs ubeslutsomhed i forhold til de aktioner, der reddede regionens muslimske borgere fra et begyndende folkemord på dem.
Generelt er jeg altid betænkelig ved at indgå i diskussioner, med folk som – bevidst eller ubevidst – ikke fanger det jeg siger/skriver. Der kommer sjældent noget ud af det alligevel. Hverken for mig eller den/dem jeg diskuterer med. Det overrasker mig derfor, at det åbenbart er noget jeg må tage med, også når der diskuteres med venner og bekendte. For hvor i hulen skulle jeg have givet udtryk for, at det skulle være naivt at mene, at forudsætningerne for at gå i krig i Irak ikke var til stede? Jeg er jo selv af samme holdning. Da!
Derimod angiver jeg det som udtryk for en tossegod og naiv tankegang, at man tilsidesætter historiske forhold, i sin søgen efter at kunne klandre en bestemt politisk fløj for noget skidt. Og den tankegang synes jeg at have fint belæg for, at kunne tillægge en masse SF’ere.
Når jeg f.eks. stemmer konservativt, har jeg ikke det mindste problem med at tage afstand fra Irak-krigen (hvilket jeg gjorde allerede inden den blev skudt i gang – omstændigheder og temaer for at gå ind i krigen, er nytteløst at begive sig ud i), danskhedstester og hvad der ellers ligger af tåbelige beslutninger, taget i løbet af de seneste 6 år. I den forbindelse kan jeg da undre mig over, at den slags er så svært for caféhovederne? Det er selvfølgelig fordi at de har en selvopfattelse, der med længder overgår deres faktiske indsigt – så alt benægtes, da det åbenbart gør ondt dybt inde i sjælen, at indrømme egne fejltrin. Og det er i den forbindelse, at jeg benævner noget som værende hyklerisk.
For mig lyder det som om at du tror at fordi man f.eks. stemmer SF ikke kan have en kritisk tilgang til nogle af de ting, som de går ind for? For så tager du fejl – ihvertfald i mit tilfælde.
Nogen gange synes jeg også at SF som parti er for humanistiske og naive, men det gør jo ikke nødvendigvis mig til naiv og tossegod, ligesom det ikke gør dig til fortaler af krigen, at du stemmer konservativt.
Hvis du spørger mig, så er vælgerne på begge fløje lige gode/dårlige til at kigge ud over egen næse – nogen kan absolut ikke finde ud af det, imens andre overhovedet ikke har svært ved det.
Lige omkring krigen i Irak har tendensen været udtalt, skulle jeg mene. Det samme er sådan set tilfældet for beskyldningerne for at føre blokpolitik. Da jeg desværre (eller heldigvis) ikke kender alle SF’ere, er mit udgangspunkt selvfølgelig også kun, hvad jeg oplever i diskussioner med personer der stemmer SF. Og mit indtryk er, at de er bedre til at hype deres egen indsigt som værende den korrekte, end at understøtte samme indsigt med gode argumenter og reel viden. Det kan man så mene om hvad man vil.
Jeg ved selvfølgelig godt, at hverken dig eller Jernet – eller Smøllert for den sags skyld (hvis han da ellers stemmer SF?) – ikke er til at diskutere med. Der er jeg jo nok noget tungere at danse med (så meget selvindsigt har jeg dog, trods alt). Mange af mine bedste diskussioner har jeg da haft med jer – eller oplevet ved at lytte til jer (specielt når dig og Smølf har ladet bølgerne gå højt). Men i denne debat synes jeg der er noget og komme efter, og en rask provokation sætter altid tingene lidt mere på spidsen, så jeg bedre kan udføre et herligt lille “stick n move”, hvis der bliver behov for det. Jeg har jo esser i ærmet, hvis I spiller for hårdt ud 🙂
Jeg må i øvrigt komplimentere jer for jeres tålmodighed. Jeg havde nok ikke taget det så roligt, hvis jeg var blevet stukket sådan til.
Jovist…jeg stemte skam SF, og jeg føler mig ikke synderlig provokeret af at blive kaldt dette og hint. Det ligger vel naturligt implicit, når man tager et valg om at støtte et parti, at man dermed har lidt svært ved at forstå, hvad der foregår i hovedet på folk, der ikke stemmer som en selv? Det er vel lige netop derfor at politik altid kan få folk op i det røde felt i diskussioner.
Når det lige handler om Irak-krigen / Krigen i Serbien, må jeg blankt erkende, at min viden ikke er tilstrækkelig til at jeg vil gå ind i en sammenligning af grundlaget for at være tilstede i disse. I mine øjne er det dog en noget barnlig retorik når der sammenlignes med tidligere regeringer. Tidligere regeringers dumheder giver jo ikke automatisk hjemmel til at en ny regering kan gøre det samme. “Hvis du slår en ihjel, så må jeg ihvertfald også” eller “Hvis Bente må få en slikkepind, så må jeg da også”.
Mht at SF´ere notorisk skulle hype deres egen indsigt som værende den korrekte, så er det vel igen en naturlig følge af, at man har valgt som man har. Man vælger jo ikke at støtte et politisk synspunkt for så at sidde og forherlige det modsatte? Næh…man argumenterer da med udgangspunkt i det synspunkt man nu engang har, og så er det da nemt, vil jeg erkende, at komme til ikke altid at være lige saglig og favne en masse forskellige og divergerende synspunkter. Men det gælder vel ikke kun SF. Det gælder vel i virkeligheden hos alle politisk interesserede?
If ever I would stop thinking about music and politics!
Nej da “to forkerte giver ikke én rigtig” 🙂
Det er heller ikke min indgangsvinkel. Derimod er det, at det klinger hult at kritisere ubetinget, når fejlen tidligere er begået af ens egne (eller med hjælp fra ens egne). Og så er jeg da i øvrigt helt på linje med jer – det er slet ikke samme målestok, og heller ikke samme motiver der ligger bag. Men grundlaget for en sammenligning er nu til stede, og det synes jeg er vigtigt at inddrage i snakken.
Jeg mener nu ikke det er barnligt, at trække tidligere regeringers gøren og laden ind i en diskussion – hvis man ikke må bruge historien som eksempel, vil man være på bar bund i forhold til fremtiden. Det siger sig selv. Og helt konkret forsøger partierne jo at videreføre den politik, deres ideologier eller idégrundlag bygger på – selvfølgelig omformet til den tid, den skal passes ind i.
Måske bliver jeg nødt til at ændre min påstand til, at det ikke drejer sig om SFs kernevælgere. Derimod er det blandt alle dem, der svæver på en følelse (NA, meget apropos), og som sidste gang stemte på håndtasken, at man finder alle de frelste caféhoveder. Mange af dem, er i dag SF’ere. Hvad de er i morgen, ved selvfølgelig ingen. Hells, jeg går i krig med alle de røde!
Det gælder så mig. Jeg stemte på Manu sareen sidste gang, fordi han på to meget konkrete punkter er på linie med mine meninger; skolepolitiken og indvandrerpolitiken. Men jeg er i bund og grund SF´er og har da også altid tidligere – på nær sidste gang – stemt på SF. Nej, jeg stemte vist faktisk på Enhedslisten i 98. Er ikke helt sikker.