Der går jo næppe en dag hvor Microsoft ikke får skylden for et eller andet, og der er da også ofte hvor kritikerne har ret i at der er uhensigtsmæssigheder i Windows-styresystemet. Men! Det betyder jo ikke at man kan bebrejde Microsoft for alt i hele verden, og indenfor de sidste 24 timer har jeg læst to udtalelser, der efter min mening er helt hen i skoven.
Først og fremmest så har Skype på deres officielle blog valgt at skyde skylden for deres massive nedbrud på Microsoft:
The disruption was triggered by a massive restart of our users’ computers across the globe within a very short timeframe as they re-booted after receiving a routine set of patches through Windows Update.
Dernæst så læste jeg et lille indlæg på designportalen K10k, hvor forfatteren giver Microsoft skylden for at han har mistet en hel dags arbejde – læs selv her.
I begge tilfælde vil jeg jo sige at det bestemt ikke er Microsofts skyld at nogen af tingene er sket..
At Skype ikke har programmeret ind i deres system at mange folk skal kunne logge ind på en gang er jo direkte skandaløst, når man er blandt verdens førende kommunikationsudbydere på internettet.
Og at man ikke jævnligt gemmer sit arbejde kan da aldrig nogensinde være Microsofts skyld? Hvad nu hvis der havde været strømnedbrud, så ville situationen jo have været den samme…
6 kommentarer til “Det er altsammen Microsofts skyld”
Hvis du tok deg bryet med å lese hele historien så hadde du sett at Skype tok skylden selv ved å innrømme at de hadde en bug i sin klient. En massiv restart hos millioner av brukere var bare en utløsende årsak.
Det læste jeg nu godt, men hvorfor så overhovedet drage Microsoft ind i det? Det kunne have været så mange andre ting der var skyld i en lignende situation..
Wolla der!
Jeg har lige downloadet den nye Simpson-film, og når jeg åbner den er det sata’neme to mænd der ******* hinanden uden hverken gummi eller smørelse!!
Det er Micro$oft, der har plantet alle de der fakes for at stoppe ytringsfriheden!!
Linux 4ever!!!
OK, OK, så lad os da blive enige om, at ikke alting er MS’ skyld – men de er sgudda nogle klokkere m.h.t. brugervenlig programmering sommetider.
Fint nok, at computeren skal genstartes, når man downloader et sikkerhedspatch, det skal min Mac også, men man bør nok alligevel lige fyre en lille dialog af, der giver folk chancen for at save deres arbejde, inden genstarten sker – hvad nu hvis det f.eks. tager lidt tid at downloade, skal man så save sit arbejde, og så andægtigt vente indtil downloadet er færdigt, så man ikke kommer for skade at bestille noget mens det sakrosankte styresystem opdaterer sig selv, sådan en slags MS-sabbat…?
Jj
Jeg er sådan set enig i at man bør give folk chancen for at gemme deres arbejde, men at miste “most of yesterdays work”? Det er sgu ens egen skyld…
Tjoeh, det er nu altså også sket for mig at miste en ordentlig chunk af mit arbejde, dengang jeg arbejde på PC – jeg havde ganske vist slået autosave til i det pågældende program, men da systemet så crashede (eller hvad det nu var der skete), tog det flere timers autosaves (hvert 5. minut) med ned… det kan da vist næsten ikke siges at være ens egen skyld, hvis man stoler på at computeren rent faktisk gør, hvad den siger, den gør (det ved jeg selvfølgelig ikke om hr. MostOfYesterday’sWork har gjort :).
For at være fair må jeg sige, at også mine forskellige Macs er crashet indimellem (omend det, for dem alle 5 tilsammen, gennem en periode på sammenlagt 12 år, stadig er færre gange end min PC gik ned på bare en måned) – men jeg har aldrig mistet autosaves, og har endda tit fået en dialog, når jeg har startet op igen, som fortæller mig at der var arbejde, som ikke var savet før crashet, om jeg vil gendanne det.
Det kan åbenbart godt gøres, hvis man synes brugeren fortjener det.