Kategorier
politik

It’s alive

… og så alligevel ikke. Der er gået over to måneder siden jeg sidst skrev noget her på bloggen, hvilket jeg ikke selv er helt tilfreds med, men sådan er det. Og har jeg så noget at skrive om nu? Næ, egentlig ikke, men jeg tænkte at jeg ville anbefale en blog, jeg er begyndt at læse med på selv ovre på Berlingske Tidende.

Bloggeren hedder Jacob Mchangama og hans blog hedder Retsstaten. Bevares, han er lidt farvet (og her mener jeg politisk set..), men jeg synes altid der er plads til holdninger, når bare de bakkes godt op. Iøvrigt synes jeg at blog-universet hos Berlingske er meget velfungerende, og Retsstaten er bestemt ikke den eneste interessante blog derovre.

Som en lille sidebemærkning kan jeg oplyse at Jacob Mchangama ikke er helt dårlig til at spille fodbold, da jeg er blevet gjort opmærksom på (jeg vidste ikke at det var ham), at vi har spillet på samme hold i den desværre hedengangne DM i Homeboy-turnering for en 10-12 år siden.