I gårsdagens BT var der en artikel om 21-årige Bianca, der er bange for at dø af fedme – og med god grund: hun vejer 203,6kg! Det er selvfølgelig utrolig sørgeligt at der render mennesker rundt i Danmark og risikerer at dø af fedme, men lad mig lige plukke et par citater ud fra artiklen:
Bianca Nielsen tror, at hendes overvægt er arveligt betinget. Både hendes mor og far vejer omkring 150 kilo
og
Hun føler sig aldrig mæt og kan finde på at spise flæskesteg og svinekoteletter klokken syv om morgenen
og
Når hendes mor kommer hjem fra nattevagt, spiser de begge to en masse mad, og så går dagen med at sove
Lad mig sige det sådan her: Det er fandme ikke arveligt betinget at spise flæskesteg og svinekoteletter om morgenen – Det er bare dumt! Hold op med det Bianca, og så er der en reel chance for at du taber dig og dermed overlever.
