Kategori: fodbold

Tja, så rinder VM mod enden, og på søndag mødes Italien og Frankrig i finalen. Jeg synes generelt det har været et ringe VM af flere årsager, men først og fremmest fordi jeg er træt af at se på de konstante forsøg på at snyde sig til straffespark og forsøg på at få modstanderne smidt ud. Jeg husker ikke kampen, men hvor var det dog en fryd, da jeg så en dommer give et gult kort til en spiller, der signalerede til ham at en modspiller fortjente det. Selvfølgelig har jeg også været træt af mediernes latterlige forherligelse af Brasilien, som man vel godt kan kalde fodboldens svar på Apple – til tider præsterer de noget virkelig godt, men resten af tiden lever de på ren hype og fanatiske tilhængere.

Nå, jeg må videre i teksten og skrive om det jeg egentlig ville omtale, nemlig mit nye hadehold: Portugal. Jeg har altid haft det lidt svært med en spiller som Deco, der i mine øjne falder ved den mindste kontakt og overspiller situationen helt vildt. Carvalho har heller aldrig været blandt mine favoritter – en position han har opnået ved at spille for Chelski og slippe afsted med stort set al slags svineri i den engelske Premier League; vi snakker alt fra at bruge hånd i eget felt til at give Quinton Fortune en albue i hovedet lige foran dommeren. Ikke lige min kop te. MEN! Nu har Ronaldo overtaget prisen som det dummeste svin på Portugals hold, og det selvom manden til daglig spiller i Man United! For det første er det ufattelig dårlig stil at forsøge at få en spiller fra modstanderne smidt ud, men det er endnu dårligere stil, når den spiller til daglig er ens holdkammerat! Jeg snakker selvfølgelig om Wayne Rooney, der i kvartfinalen blev præsenteret for det røde kort. Om det røde kort var fortjent eller ej er egentlig sagen fuldkommen uvedkommende, det der er interessant er at Ronaldo løber 20 meter for at overbevise dommeren om det, se selv:

Det er fandme skuffende, når man tænker på at de to til daglig er gode venner og holdkammerater! Derfor er det så meget større fryd at se Ronaldo tude efter at Frankrig slog dem ud igår – faktisk burde man takke Frankrig, eftersom de har sendt både Brasilien og Portugal ud! Portugal har vist sig som det hold, der falder lettest og overdramatiserer enhver situation, og derfor synes jeg det her billede er superfedt:

Man kan lige forestille sig hvordan Valente overspiller situationen, og Beckham har kun et hånligt grin tilovers for det.

Farvel Portugal. Farvel Ronaldo. I er nogle usympatiske svin, og I vil ikke blive savnet!

Tja, så vandt Manchester United alligevel noget i år, omend det er en turnering man normalt omtaler som The Worthless Cup. Selve finalen var dog heller ikke specielt god, da der ganske simpelt var klasseforskel på United og Wigan. 4-0 blev det, og Rooney og Saha var kampens helt store oplevelser – forsvaret stod dog også godt, og modstanderen måtte nøjes med en masse skud udefra, hvilket normalt ikke er noget der får Van der Sar til at svede alt for meget.
Under alle omstændigheder er det et trofæ, og det var da dejligt at se at spillerne valgte at hylde Alan Smith under præmieoverrækkelsen.

Siden kampen har der været en del spekulation i pressen om at Ruud skulle være sur på Sir Alex, fordi han slet ikke fik spilletid i kampen. Nu er der jo kun plads til 11 mand på banen ad gangen, og Saha har trods alt været den dominerende angriber i lige netop liga cup’en, og derfor blev han foretrukket til jobbet. Jeg tvivler meget på at der skulle ske noget ved at Ruud ikke spillede, selvom den engelske presse mener at han nu vil sælges og bla bla bla. Typisk tabloid-journalistik af værste skuffe.

Selvom man nu har vundet et trofæ, så er alle United-fans godt klar over at klubben desperat mangler forstærkninger på midtbanen, og en af de spillere som kunne udfylde hullet efter Keane, er Bayern Münchens Michael Ballack. En klassespiller, anfører for Tyskland og super målfarlig. Klubben har da også været sat i forbindelse med ham, men både Real Madrid og Inter har også haft snøren ude efter ham. Det kan dog altsammen være ligegyldigt nu, for nu har Chelsea valgt at give ham et tilbud, hvor han kommer til at tjene £121.000 – om ugen! Mon ikke han tager imod det tilbud? Jeg funderer over hvad Chelsea vil med Ballack, eftersom de allerede har Makelele, Geremi, Lampard, Maniche og Essien til den centrale midtbane. Og Robben, Duff, Wright-Phillips og Cole til kanterne. De har uden tvivl den bredeste trup af alle, og det kan da ikke være tilfredsstillende for nogen spiller at sidde så meget på bænken, som nogen af dem kommer til. Men Chelsea har jo råd til det, og hvis de køber spilleren er der jo ingen andre der får glæde af ham, og det er måske strategien?

Uniteds røde prins (ja, det har jeg selv fundet på..) er ude resten af sæsonen pga. problemer med synet! Der er ingen eksperter, der ved hvad der helt præcist er i vejen, men for en sikkerheds skyld skal Scholesy slappe af i tre måneder.

Det er jo ikke videre praktisk, når midtbanen i forvejen er ekstremt tyndt bemandet, eftersom Alan Smith er ankelskadet, Park er også små-skadet og Roy Keane, ja han blev jo fyret… Det er på tidspunkter som dette at man for alvor kan komme til at savne Phil Neville og Nicky Butt, der jo forlod United for at få mere spilletid.

Jeg håber for guds skyld ikke at det kan få betydning for Scholes’ videre karriere, da han er blandt mine ubetinget favoritter på holdet – selvom Gary Neville har vundet store point, efter at jeg har set den føromtalte jubelscene på video. Endelig en spiller der viser lidt vilje og passion for sit hold; uden tvivl det rigtige valg som anfører!

Selvom jeg aldrig har set George Best spille for Manchester United, så er det stadig en sørgelig dag, for manden de kaldte “Den 5. Beatle” døde idag på et hospital i London, hvor han havde været indlagt i et stykke tid.

Det er ikke nogen hemmelighed at George Best har kæmpet imod at alkoholmisbrug hele sit voksne liv, og nogen vil måske mene at man sår som man høster, men så kynisk kan jeg simpelthen ikke være. Manden var en legende for fodboldfans over hele verden, fordi han stod for noget af det bedste fodbold overhovedet, og der var altid en fornemmelse af at hans potentiale var meget større end han nåede at realisere. Og det selvom han naturligvis var med til at vinde Uniteds første europæiske mesterskab tilbage i 1968. Hvis man skal sammenligne med en nutidig fodboldspiller, var George Best vel 60’erne og 70’ernes svar på David Beckham – en celebritet, der var kendt for så meget andet end sit fodboldspil og væltede sig i damer.

Det var George Best selv der udtrykte det bedst:

Jeg brugte de fleste af mine penge på sprut og kvinder. Resten soldede jeg bare væk.

Efter lang tids spekuleren over Roy Keanes fremtid i Manchester United, blev det idag offentliggjort at han er blevet “fritstillet” af klubben “by mutual consent” – det svarer vel lidt til at sige at man i et parforhold er blevet enige om at gå fra hinanden? Det passer som regel ikke, men er en pæn måde at sige det på for begge parter.

Jeg er naturligvis ked af at miste anføreren på denne måde, men samtidig må man sige at han i lang tid har spillet under det niveau, som det kræver at spille for et af verdens største hold. At han samtidig har været ude med riven efter sine medspillere har nok ikke gjort det nemmere, men en ting er sikkert om Roy Keane: Han har aldrig givet under 100% i en kamp for Manchester United, og hvis alle spillere på holdet havde samme indstilling som ham, ville klubben have vundet langt flere trofæer på europæisk plan end de har over de sidste 10-12 år.

Jeg er glad for at jeg har oplevet Keane live i hans bedste tid (1998/1999), og jeg vil aldrig nogensinde glemme nogen af hans fineste kampe for klubben – især semifinalen mod Juventus i 1999 vil stå som noget af det bedste fodbold jeg nogensinde har set. Hans kampe mod Arsenal og ærkerivalen Patrick Vieira har også været fænomenale, og alt i alt har Keane været en af de bedste defensive midtbanespillere i verden igennem de sidste 10 år.

Der spekuleres meget i Keanes afløser, og Bayern Münchens Michael Ballack fremhæves gang på gang som den naturlige mand til posten, men lige nu vil jeg nøjes med at tænke på alle de gode momenter Keane har givet mig.

Os, der har fulgt Manchester United i mange år ved at det hold der pt. løber på banen simpelthen ikke lever op til den standard, som vi fans er blevet forvænte med. Og ja, man kan ikke vinde hver gang, men man kan forlange noget af de spillere der løber på banen, og mange af de nuværende er for nu at sige det som det: ikke gode nok!

United er en af verdens største klubber – og rigeste, og derfor kan man med rette forlange at de udvalgte, der får lov til at trække den røde trøje over hovedet, og dermed udleve mange millioners drengedrøm, har en vis standard og yder noget for sagen hver gang de får chancen. Sådan har det bare ikke været igennem de sidste par år, og fans over hele verden har diskuteret det ivrigt, imens klubben har været politisk korrekte og holdt deres kæft. Indtil nu.

Anføreren, Roy Keane, valgte igår at tage bladet fra munden, hvilket han har gjort adskillige gange før, men denne gang gik han et skridt videre end han nogensinde har gjort før: han nævnte navne på medspillere, som han ikke mener har klassen til at repræsentere United. De fem udpegede er Fletcher, Richardson, Miller, Smith og O’Shea, og i tre af tilfældene giver jeg ham helt ret, men jeg synes dog at såvel Smith som Richardson fortjener lidt kredit. Interviewet blev givet til Uniteds egen tv-station, men klubben satte bremserne i, og udsendelsen blev ikke vist – desuden kan man nok forvente at Sir Alex trækker Keane ind til en kammeratlig samtale om hvad man kan tillade sig… Jeg synes det var på tide at nogen sagde sandheden højt, og selvom Keane ikke længere er hvad han har været, så er han dog fortsat personificeringen af Manchester United, og han har aldrig ydet under 100% i en kamp.

Nogle medier mener også at Rio fik en hård medfart, og stod det til mig, var han den første der blev fyret på gråt papir. Ikke nok med at han er dum og grådig, han er ikke engang særlig god – senest bevist i lørdagens kamp mod Boro, hvor han koster en kasse.. igen!

Nogen vil måske mene at det er dumt at drage tvivl om managerens beslutninger, men resultaterne på det seneste viser jo at Keane har ret. Holdet er ikke godt nok, og længere er den faktisk ikke.

Nyhederne:

• Keane slagter medspillere (EB)
• Keane Rant Pulled By United (Skysports)
• Keane Gagged By United (Guardian)
• Man Utd quiet on Keane team blast (BBC)

Som jeg skrev i min forrige post måtte Gabriel Heinze udgå af onsdagens Champions League kamp mellem United og Villareal med en knæskade, og de første prognoser lød på en pause på op til 6 uger. If only.

Det viser sig nu at Heinze højst sandsynligvis er ude resten af sæsonen med en korsbåndsskade, og dermed er Uniteds forsvar stærkt svækket. Man kan naturligvis sætte John O’ Shea ned på pladsen, evt. Kieran Richardson, men under alle omstændigheder er det en markant svækkelse. Quinton Fortune har også spillet venstre back adskillige gange, men han er også skadet pt.

L**t. P*s. Fi**e. R*v. [indsæt bandeord efter eget valg her].

I denne uge blev UEFA Champions League så for alvor sparket igang, og som så mange andre er jeg nærmest afhængig af lortet. Dog skal det tilføjes at jeg synes formatet er ved at være lidt udvandet og at der er for mange kampe efterhånden – jeg kunne så godt lide det da der var færre hold med og der kun blev spillet bold om onsdagen.

United var på besøg hos spanske Villareal, som bl.a. kan byde på en vis herre ved navn Diego Forlan. Forlan spillede tidligere i United, men slog aldrig helt igennem, selvom han helt sikkert aldrig vil blive glemt for sine to mål mod Liverpool – eller for at løbe rundt i bar mave efter en scoring, fordi han ikke kunne få sin trøje på igen!
United måtte stille op uden flere stamspillere, bl.a. er Gary Neville skadet og Roy Keane måtte også sidde udenfor, hvilket som regel er nok til at gøre mig nervøs! At sidste sæsons bedste spiller, Gabriel Heinze, så måtte forlade banen skadet efter en halv times tid, gjorde bestemt ikke situationen bedre! Kampen lignede fra start en typisk 0-0’er, og det blev den da også, uden at der reelt var nogen åbenlyse chancer til nogen af holdene. Sjældent har jeg set så kedelig en fodboldkamp, og det eneste underholdende var da Rooney fik det røde kort af Kim Milton Nielsen. Ganske fortjent foriøvrigt.

Igår startede så kvalifikationen til UEFA Cup gruppespillet, og her var FCK på en meget svær opgave mod HSV, som på papiret har et helt klart bedre hold og som endnu ikke har tabt i den tyske bundesliga. Det viste sig dog at det lykkedes for FCK at overleve det indledende pres, men HSV kom alligevel foran efter en halv times tid, da et fladt indlæg fandt sin vej til Rafael Van Der Vart, som smart fik bolden ekspederet i nettet med hælen. Der gik dog ikke lang tid inden FCK udlignede, og målet må siges at være i høj, høj klasse. Elrio Van Herden stod i en klump af tyskere og fik driblet sig udenom nogle stykker, hvorefter han med venstreskøjten sparkede bolden over i det fjerne hjørne fra kanten af feltet. KLASSE! Resultatet holdt kampen ud, og FCK står dermed med et rigtig godt udgangspunkt inden returkampen i Parken. Den største overraskelse igår var nok at Carsten Fredgaard var med i startopstillingen, og man kan vist roligt sige at han greb chancen – han spillede en god kamp og lavede flere farlige indlæg. Jeg tilhører en fraktion der mener at Fredgaard ikke har fået nok chancer i FCK, og når hans kontrakt udløber i december er jeg sikker på at vi har set det sidste til ham i den hvide dragt – desværre! Fredgaard besidder mange af de kvaliteter som jeg mener en venstre wing skal have: han er hurtig, han kan lave indlæg og han tør udfordre. Desuden er han farlig på dødbolde, så for min skyld må han gerne få chancen igen, hvilket Hans Backe da også antyder kan ske allerede på søndag.

Min holdopstilling til på søndag:
Jesper Christiansen
Lars Jacobsen – Bo Svensson – Michael Gravgaard – Andre Bergdølmo
Thomas Røll – Michael Silberbauer – Tobias Linderoth – Carsten Fredgaard
Peter Møller – Alvaro Santos

Skal der ændres på ovenstående er det nok gårsdagens helt, Elrio, der presser sig på, og det vil så gå ud over enten Fredgaard eller Røll, medmindre man stiller i en 4-4-1-1 og lader Alvaro ligge alene på toppen med enten Røll eller Elrio lige bagved.

På de britiske øer var der lagt op til et brag af en kamp mellem bysbørnene Manchester United og Manchester City. Ovenikøbet var det en topkamp idet City har overrasket de fleste ved at tage 10 ud af 12 point her i starten af sæsonen, og deres manager, Stuart Pearce, er løbet med trofæet for månedens manager i august. Jeg havde ikke selv mulighed for at se kampen, men fulgte lidt med på bold.dk’s live-oversigt, og var derfor pænt tilfreds ved pausen, da Ruud havde bragt United foran 1-0. I det 78. minut lykkedes det dog problembarnet Joey Barton at udligne, og slutresultatet blev 1-1 – men kun fordi Van Der Sar lavede en superredning på et forsøg fra – hvem andre – Andy Cole i sidste minut. 1-1 er naturligvis skuffende mod de lyseblå, men den største skuffelse er dog at Chelsea bare bliver ved med at vinde.

På den hjemlige front var FCK taget en tur til Odense, og den kamp fulgte jeg i fjernsynet, omend jeg til tider zappede væk. Første halvleg var en skandale fra FCK’s side, og især Martin Borre drev gæk med Andre Bergdølmo, som kort tid efter at have indkasseret et gult kort begik et groft frispark – frisparket blev dog ikke dømt, og dermed slap nordmanden også for sit andet gule kort og dermed udvisningen. I anden halvleg blev spillet lidt bedre, men rigtig sprudlende blev det dog aldrig. FCK har dog på intet tidspunkt i denne sæson spillet rigtig godt, men de har formået at vinde næsten hver gang alligevel, og i Odense løb de da også af med sejren på to mål af Marcus Allbäck. 8 kampe, 7 sejre og 1 uafgjort må siges at være tilfredsstillende, nu mangler man bare at spillet bliver godt… Og under Hans Backe kan man nok vente længe.