Jeg kom hjem fra Thailand igår aftes, og der lå mit nye sim-kort og ventede på mig (da jeg skiftede job, skiftede jeg også mobiludbyder).. Da jeg satte det i var der dog et mindre problem: jeg kunne ikke modtage opkald. Hmmmm. Jeg ringede til Telmore (mit nye mobilselskab), og han sagde at det garanteret var en fejl hos TDC (mit gamle mobilselskab – og arbejdsgiver), hvilket ikke lød helt usandsynligt. Det viste sig dog at det er Telia, der har hijacket mit nummer på groveste vis, og de har ikke engang bedt om en løsesum. Endnu. Den flinke mand fra Telmore sagde dog, at mit nummer burde virke indenfor 48 timer, hvilket jeg håber meget på.
Med andre ord: hvis du forsøger at ringe til mig, så er der en grund til at jeg ikke kan svare. Aaaaah! Stilhed i 48 timer 😀