Kategorier
ITU nothingness

En hurtig lille opdatering

Bloggen har stået lidt stille her på det sidste, men det kan man ikke ligefrem sige at jeg har, hvilket selvfølgelig også er årsagen til at jeg ikke har haft tiden til at skrive herinde… En lille opdatering skal der dog til:

Ferie

På torsdag morgen rejser jeg til Filippinerne – mine rejsekammerater bliver Janus, Chubben & Molle og Morten & Simone. Der er stadig ikke lagt de helt store planer for vores færdsel på øerne, men det finder vi jo nok ud af. Jeg er væk i 2½ uger, så der skal I nok ikke regne med de store opdateringer her. Jeg blev iøvrigt vaccineret for en uges tid siden ude på rejseklinikken, og det var både nemt, hurtigt og smertefrit.

ITU
Dagen før ferien starter jeg på ITU – da jeg ikke har nogen uddannelse i forvejen, skal jeg igennem et 1 års forløb, hvor jeg først skal have et halvt års kursus og dernæst et halvt års projektskrivning. Består jeg forløbet, bliver jeg optaget på diplomuddannelsen, som gerne skulle give mig et stykke papir på min kunnen. Mit første kursus bliver i Usability, hvilket jeg glæder mig ret meget til, da det vil betyde at jeg kan kombinere mine html/css evner med lidt teoretisk viden.

Boligsituation
Jeg er flyttet. Jeps, jeg er flyttet fra Nordvest-kvarteret til Nørrebro, så jeg er vel kommet en små 5-10 minutter nærmere byen og arbejdet. Jeg bor nu til leje i et halvt år hos en ung pige, der hedder Rebekka, og det går ganske udemærket. Det kræver vist en smule tilvænning at bo hos en, efter at man som jeg har haft egen bolig i mange år, men det er indtil videre gået ret godt. Selvfølgelig glæder jeg mig som en gal, til jeg skal flytte ind i min nye lejlighed, og tiden kommer nok til at gå pænt hurtigt.

Ugens højdepunkt
Tja, jeg tror faktisk at ugens højdepunkt kom onsdag aften, da jeg i første forsøg formåede at lave en ollie to nose manual – et trick jeg måske har lavet 5 gange før i mit liv, og senest i de tidlige 90’ere. Det er forbavsende så glad man kan blive for så lille en ting…
(Billedesekvensen er IKKE mig, men blot en illustration)

2 kommentarer til “En hurtig lille opdatering”

Hey Kim. Du smuttede så hurtigt, at jeg slet ikke fik sagt “god ferie”… pas nu godt på hajer, tsunamier og andre farlige ting man kan blive udsat for under et ferieophold i de varme lande… kønssygdomme f.eks. 😉

Og tillykke med din start på ITU!

Lukket for kommentarer.