Kategorier
23hq-integrator albigoRSS wordpress

Mine WordPress plugins v2

For lidt over et års tid siden skrev jeg et indlæg her på bloggen om de plugins, jeg bruger i WordPress, for at få kimblim.dk til at fungere optimalt – for både brugere og mig selv. Nu er der gået et godt stykke tid siden da, og jeg har bl.a. fået skiftet tema og lavet to plugins selv, så listen ser helt anderledes ud nu. Desuden er jeg næsten nødt til at opdatere den, når nu de flinke folk ovre på ordpress.dk linker til min gamle liste..

Jeg bruger flg. plugins:

  • 23hq-integrator – Et fremragende plugin, når nu jeg selv skal sige det. Dette er nemlig et af mine egne, og gør at man kan vise billeder fra sin 23-konto på sin hjemmeside. Indeholder desuden muligheder for at man cacher både billederne og RSS-feedet på sin egen server, så man ikke er afhængig af om 23 er oppe.
  • Albigorss – Endnu et fremragende plugin. Endnu et af mine egne 😉 Gør nøjagtig det samme som ovenstående plugin, men er bygget op imod Albinogorillas service.
  • Comment Quicktags – et fint lille værktøj, der giver en lille værktøjslinje til folk, der ønsker at kommentere, så de ikke behøver være HTML-hajer.
  • Google Sitemaps – Dette plugin bygger et Google Sitemap automatisk, hver gang man har publiceret et indlæg, og det betyder at Google har lettere ved at finde en. Hvilket betyder hits.
  • Subscribe to Comments – Dette plugin giver læseren mulighed for at få en email tilsendt, hver gang der kommer en ny kommentar til et indlæg.
  • Wordverify – Tja, lige pludselig blev jeg ramt af spam i kommentarer, og så var der faktisk ikke andet at gøre, end at gøre det lidt mere besværligt for brugeren, der er nødt til at indtaste svaret på et spørgsmål, før de kan kommentere. Og siden har jeg ikke modtaget spam-kommentarer 🙂
  • Akismet – Akismet følger med WordPress, og er også et anti-spam filter, men nogen gange slipper der altså lidt igennem, hvilket er rigtig irriterende. Måske behøver jeg ikke Akismet, når jeg har Wordverify, men hellere være på den sikre side.

Er der nogen jeg har glemt?

2 kommentarer til “Mine WordPress plugins v2”

@Deborah: Det lader til at man ikke længere kan downloade det plugin fra udviklerens side – linket som jeg havde pastet ind, var samme link som der er i mit admin-modul, så han har skiftet url – nu har jeg rettet det til en side, der egentlig virker, men der mangler bare en “download”-knap 🙁

Lukket for kommentarer.