Jeg ved godt at følgende i den grad er at sætte tingene på spidsen, men hvis man agiterer for kirken som refugium, vil det i bund og grund så ikke betyde, at jeg kan gå ud og begå voldtægt, lave et bankrøveri eller lignende og så gemme mig i kirken?? Jeg ved godt, at Irakerne ikke er kriminelle, men de er lovovertrædere i overordnet forstand.

Uanset hvad skal man ikke have lov til at gemme sig i kirken for noget som helst. Det er i mine øjne ikke kirkens funktion.

Hvad ville der – bare for diskussionens skyld – mon ske, hvis jeg gemte mig i Moskéen på Dortheavej?

Ligeledes er jeg enig med Janus i, at f.eks. politiet altid må søge at fremstå som gode eksempler. De beklager sig for tiden over den manglende tillid og autoritetstro – jeg forestiller mig, at det ikke tjener dem i den sag, ikke at gå foran som gode eksempler. For resten: Det straffes hårdere at begå lovovertrædelser rettet mod en tjenestemand i funktion, end lignende forseelser mod “almindelige” borgere. Det synes jeg sådan set er fair nok, men så burde det også straffes hårdere, hvis en tjenestemand i funktion, i rollen som denne, overtræder loven. Ellers er der ikke helt balance i tingene.

Snakken om kirken som refugium, sanctum, helligrum eller fristed, er til gengæld noget, der godt og grundigt kan bringe mit sind i kog. Det er simpelthen helt utilstedeligt at tillægge religion (herunder kirken) som institution, den status i et samfund som det danske. Kirken eksisterer kun som fristed for én ting (og det alene!), og det er for kristne, der vælger at dyrke deres private tro i den. Intet andet. Det har åbenbart tjent visse modstandere af hjemsendelserne som en valid pointe, at kirken fungerer som fristed. Sikke noget ævl. Ligeledes er det noget ævl, at appellere til den “kristne medmenneskelighed” (som også har været brugt). For da er den “kristne medmenneskelighed” bedre, end regulær medmenneskelighed (ikke at jeg kender forskellen, men det er den åbenbart). Eller også er ikke-kristne bare ikke medmenneskelige. Uanset hvad: I don’t get it… dumt er det dog, that’s for sure.

Sammenligninger til nazitiden er i øvrigt så historieløse og så malplacerede, at det skriger til himlen. Folk må se at komme ud af deres begrebsforvirring, i stedet for at trække på sammenligningen, hver eneste gang en magtanvendelse de ikke bryder sig om, finder sted.

Og hvis det falder politibetjente svært at stikke hinanden, eller politikerne ikke kan nøjes med at hæve penge for de møder de rent faktisk har været til, så skal man lave reglerne om, så vi andre ikke behøver mistænke dem for urent spil.