Til gengæld var det trist at opleve, at hypen omkring Obama og den kampagne han gik til valg på, blev slugt råt af en bred vifte af (indenrigs) demokrater og (udenrigs) anti-amerikanere (som forklæder deres foragt for USA ved “bare” at være imod republikanerne). Det var bare en anelse for let, og efterhånden flere ting peger nu i retning af, at løfterne bliver brudt et efter et. Ikke at det er så underligt (det var der jo mange der forudsagde, længe inden Obama blev valgt), men underligt at så mange lader gode (men navie) forhåbniniger regere over deres fornuft.

I USA er man, på det der vel er deres reelle venstrefløj (græsrodsbevægelserne), ved at være godt trætte af Obama:
http://www.berlingske.dk/article/20090521/detnyeusa/705210135/
http://www.berlingske.dk/article/20090521/detnyeusa/705210135/

http://www.economist.com/opinion/displaystory.cfm?story_id=13061443

Man kan snildt argumentere for, at Obamas løsning på krisen, er både usolidariske og meget protektionistisk – om end han stadig (ret overraskende) har held med at snakke sig til, at være den der kan og vil skabe fornyelse og et anderledes og mere åbensindet USA. Signalværdien er sådan set ikke til at tage fejl af; Obama er en (ret vigtig) del af “Køb amerikansk”-kampagnen, hvilket – uanset snakken om særaftaler – spreder i stedet for at samle om en (på verdensplan) fælles strategi for at løse krisen. Og det vil isolere 3. verdenslande og lande uden særlige handelsaftaler med bl.a. USA endnu mere, sende dem længere ned i dybet og skabe endnu mere global ulighed. Protektionisme er formentlig den mest kortsigtede (og på længere sigt dummeste) løsning, der overhovedet kan trækkes på. Desværre har EU’s medlemslande ikke alle været lige stærke til at holde igen med samme, hvorfor f.eks. Frankrig allerede har givet sig i kast med det – hvilket selvsagt ikke giver de bedste forudsætninger for at presse USA til at tænke i andre baner.

Det er selvfølgelig umuligt at sige, hvad McCain ville have gjort, havde han siddet i præsidentsædet – men jeg synes det er rimeligt at antage, at han ville have søgt en noget mere (reel) liberal løsning, og dermed også en løsning, som ikke har så dystre udsigter, som egoistisk protektionisme nødvendigvis må have. Som jeg skrev inden det amerikanske præsidentvalg (f.eks. i nov. her i tråden), synes Obamas økonomiske løsninger langt mindre holdbare og interessante end McCains, men da var tiden – hvilket den formentlig stadig er – stadig udelukkende til at være forblændet af kejserens nye klæder-snakken om noget nyt og bedre (som i øvrigt ikke mindst var og er baseret på præsidentens hudfarve(!)). Som jeg ligeledes skrev for et par måneder siden, er det ikke fordi jeg er pro-McCain – jeg ser Obama som et fint boost på flere forskellige områder – men den sort/hvide fremstilling, som en del argumenterede ud fra, må – såfremt man ikke er tossestædig – forhåbentlig snart kunne begraves.

– Ikke hvis man er dig i hvert fald :-) Ej, jeg kan da sagtens forstå dig, og er også enig med dig. Det er noget jeg ikke kommer til at forstå – altså, denne middelalderlige og religiøse tilgang til spørgsmål, der burde varetages af hovedpersonen og ingen andre (eller, ingen andre end dem hovedpersonen vælger at inddrage, that is).

Ja, gu er det racistisk, men jeg bor ogsaa i det mest racistiske land i verden. Her er saa dobbelt moralsk at det ikke er til at holde ud, men det er nu engang hvad det er. Og husk saa at jeg bor i en sydstat i bibelbaeltet hvor samtlige naboer graeder over Obama:)

Men som sagt, saa er det en ritig god foelelse der er i USA lige nu og den boelge vil jeg hoppe med paa, for der er sgu saa meget andet elendighed:)

– Det er heller ikke dem, jeg hentyder til. Men hans nationale forslag virker – i værste fald – uambitiøse. Når det så er sagt, er jeg sikker på, at den amerikanske økonomi kan afspejles i Europa (og resten af verden), så hans indenrigs gøren og laden, har også betydning for os.

“Men jeg tænker, at man med valget af Obama, får sådan en Kennedy-effekt, hvor tingene kommer til at se lidt lysere ud”

– Og, igen, det er jeg enig med dig (og jer) i. Men jeg må fastholde, at det “kun” er en følelse, og at følelsen alene ikke rykker det store. Ikke i længden i hvert fald. Han bliver nødt til at veksle stemning til resultater på et eller andet tidspunkt.

“… alle lande i Europa (med undtagelse af Polen) helst så Obama som præsident”

– Måske befolkningerne, men det er helt givet ikke noget, politikere (flere end få, der alligevel er så fløjpolitiske, at det ikke kan være anderledes) har ytret sig om. Men nu findes der jo desværre også en kvalmende sandheds-fornemmelse blandt europæere, der ikke tager faktisk forhold til indtægt, men udelukkende forholder sig til, hvad der er rigtigt og forkert at mene. McCain ville udfordre et par af de helt store traditionelle republikanske mærkesager, og på den led synes jeg at han stod for mere (reel) forandring, end Obama. At det så i praksis (igen, den med stemningen) kan vise sig, at Obama kan ændre på andre fronter, vil jeg selvfølgelig ikke afvise.

Jeg tænker ikke, at de ændringer der skal ske globalt som sådan skal komme fra Obama, tværtimod. De problemer vi tumler med i Europa, Danmark, Jylland, Herning osv. skal løses lokalt, hvis de skal være holdbare. Men jeg tænker, at man med valget af Obama, får sådan en Kennedy-effekt, hvor tingene kommer til at se lidt lysere ud (og jeg har ikke glemt Bay of pigs osv.). I øvrigt en effekt man også så, da Clinton blev valgt og ikke mindst da Reagan kom til magten. En politisk kommentator forleden sagde, at Reagan var den præsident i nyere tid, der havde haft størst positiv indflydelse på verdenssamfundet – med i betragtningen var selvfølgelig også, at vi stod midt i den kolde krig osv. Anyway…kommentatorens betragtning var, at man med valget af Obama, og qua de problemer verden står over for idag, har muligheder for at få samme positive effekt – en effekt man ikke på samme måde ville have fået med McCain – alene af den grund, at fx. alle lande i Europa (med undtagelse af Polen) helst så Obama som præsident. Ergo må det faktum, at han så blev valgt da have en eller anden positiv afsmitning ift. fremtiden i de respektive lande – hope and prosperity! Om det så ender sådan, må tiden jo vise – men betragtningen kan jeg dog under alle omstændigheder nikke genkendende til.

For mig at se svarer det – godt nok i en helt anden målestok – til at konsertative oplever fremgang og positive tilkendegivelser på deres politik, fordi de har fået en ny mundfuld frisk luft med LE, eller da Radikale lige efter Jelveds afgang og Vestagers tilgang som formand oplevede det samme. Spørgsmålet er så, om man – både Obama himself og det verdensomspændende samfund – formår at tage den positive vind op til et højere niveau og dyrke den, så den bliver mere end en lille varm brise.

– Nej, det er det ikke, og lad os dog for én gangs skyld prøve at lade med at argumentere ud fra en holdning til, hvad de er rigtigt og forkert at mene. For er noget en position hvorfra man kan opstille skræmmebilleder, er det netop sådanne ufravigelige sandheder. Man kan SAGTENS være uenig med en kandidat på et eller flere område(r), selvom man finder ham/hende mest interessant. Igen, det handler om at anse verden en smule nuanceret, end ved en forestilling om at alt enten er godt eller ondt. Palin er og var en joke, og alligevel finder jeg McCains oplæg mere interessant end Obamas.

“Til slut er det jo fantastisk at vi endelig har faaet en sort praesident”

– Se, den holdning synes jeg faktisk er en anelse racistisk. Obama er blandet hvid og sort, men fordi han er halvt sort, er han altså sort. Jeg forstår selvfølgelig godt pointen, men jeg synes det er beklageligt at hvis man ikke er “ren” hvid, da kan man ikke anses som hvid, men altså sagtens som sort. Ikke at jeg forstår hele den farveforskrækkelse i første omgang, men historien berettiger selvfølgelig til, at det stadig spiller en rolle.

“Taenk paa alle de foraeldre der endelig kan sige til deres boern, “I kan blive hvad I vil. Alt er muligt”

– Jamen det skulle da så også lige være det, der er det helt gode ved det. Hans oplæg til (lovmæssige) ændringer, imponerer ikke. Men på den måde er det egentlig også befriende, at han er blevet valgt – for så kan folk ikke længere undskylde deres dårlige valg med, at det hele jo også er fordi, at alt er så uretfærdigt og racistisk.