I øvrigt, for lige at forklare den del, mentes der sensation for sensationens skyld. Ikke at det nødvendigvis er tilfældet i denne sag, men den er da blæst gevaldigt op under alle omstændigheder. Og så bryder jeg mig helt generelt ikke om at få hængt mennesker ud på den måde. Uanset forbrydelsens karakter og omfang (der findes selvfølgelig undtagelser der bekræfter reglen). Jeg savner i den forbindelse et svar fra tilhængere af samme, på konsekvenserne for den udhængtes nære. Er det rimeligt at ødelægge deres liv, i iveren på at kunne pege fingre?

Jeg synes din udlægning “sensation” kontra “interessant” er meget snæver. Jeg kan være mod EB’s elendige copypaste webstof, samt artikelserier som “politikerlede” og “de fremmede”. Men der står masser af Cavlingpriser hos Ekstrabladet, også for “sensationelt” stof, som deres “hetz” mod statsministeren i forbindelse med Irakkrigen o. lign. så om angrebet på bladets eksistensberettigelse er så vid og bred og som skriver er da en diskussion værd. Enhver journalist vægter sit stof efter nyhedskriterierne, og jeg ser sjældent at “sensation” er udeladt i den forbindelse.

I øvrigt skriver Ekstrabladet at morgendagens pædomand er blevet politianmeldt i dag – er sagen så bedre/mindre sensationel?

Og nej, Pta, journalister er ikke ensidet og uforbeholdent sat i verden for at øge seer- og læsetal. De bliver så vidt jeg ved ansat for at skaffe så høje seer- eller læsertal, indenfor den givne arbejdsgivers valgte udtryk. Det er derfor at journalister anses vidt forskelligt – fordi visse ikke evner andet end sensationshistorier, mens andre fremstiller emner i en noget mere interessant vinkel. Desuden: Sensationspressen bliver vidt og bredt angrebet bl.a. for tvivlsomme arbejdsmetoder og formål generelt, men nu skulle det pludselig være ok?