Kategorier
nothingness

Opsummering..

Som jeg skrev i sidste uge, så er det travle tider heromkring, men i mellemtiden kan jeg henvise til…

1. IE7 er layout-ready. Hvad det betyder er ganske simpelthen at der ikke kommer nogen ændringer i den måde den renderer (X)HTML og CSS på, så nu er måske tiden til at downloade den seneste beta-version, og teste dine egne web-sider… Roger har skrevet lidt om det, og adskillige mennesker har kommenteret på det.

2. AjaxWrite er en online-version af et tekstbehandlings-program, og det kan gemme dine dokumenter som Word-filer, så hvis du er på farten og har brug for et hurtigt Word-dokument, men ikke har Office-pakken i nærheden, så er dette løsningen. Det er utrolig godt lavet!

3. Min favorit online-foto-applikation, 23hq, har redesignet og indført nye features. Oh, og i den forbindelse bør jeg vel helt uselvisk nævne at jeg er blevet berømt! Eller.. måske ikke berømt, men jeg synes det er lidt fedt når en af folkene bag servicen, mener at mit plugin er værd at nævne.

4. Video: Sådan bygger man en Airbus380. Det er overvældende hvor stor en logistisk operation det er, bare at transportere delene! Og man er vel nærmest tvunget til at bygge nye fabrikker til at producere delene? Ingeniører fortjener respekt. Undtagen en 😉

5. Microsoft har annonceret at Vista først kommer i 2007. Men betyder forsinkelsen af Vista at man skal købe en Intel-baseret Apple og installere XP på den? Inden du gør det, så læs lige denne anmeldelse af det forsøg. Når jeg tænker over at XP er fem år gammelt, så er det faktisk et ret imponerende styresystem, selvom vi allesammen er enige om at der er plads til mange forbedringer – ikke at gennemsnitsbrugeren har særlig meget at klage over rent feature-mæssigt.

6. Ønsker du at gå mig i bedene og lære en masse om at bygge en side-template op med (X)HTML og CSS? Så er det her en supergod og detaljeret gennemgang af lige præcis det – den lærer dig ikke alt om CSS, men det er en god lille intro.

7. Jeg faldt tilfældigvis over denne side, der sælger t-shirts.. Deres indkøbskurv-funktionalitet er suveræn – ikke nok med at man kan trykke på det lille “+”-tegn udfor t-shirten, så kan man også trække t-shirten ned i kurven.

Det var alt herfra – hav en god weekend og husk lige på det her!

2 kommentarer til “Opsummering..”

Du kan tåle det 😉
Desuden ved du jo godt at det bare er fordi du ikke bruger din ingeniør-uddannelse til noget, at du bliver mobbet! Det var jo ikke let at få dig igennem den, vel..

Lukket for kommentarer.